. - det bedste jeg ved ...
bla bla bla mad

.

heyviskalspie

“Hvad skal vi have i aften?” er en sætning der bliver sagt flere gange i løbet af en uge hjemme hos os. Jeg ville ønske det var anderledes, men gider virkelig ikke lave mad for tiden. Eller jo, det gider jeg egentlig godt, men jeg kan ikke finde på noget spændende, og føler vi kører i det samme.

Jeg elsker mad, og elsker at stå i køkkenet. Men den seneste tid har det bare være en sur tjans for os begge, så jeg har været på biblioteket og søge lidt inspiration. 
Vi har ellers tonsvis af lækre madblade og kogebøger stående, men trængte lige til lidt nyt. Og så synes jeg også det er så hyggeligt at tage på biblioteket. ;)

Når vi forsøger os med madplan, ender det næsten altid med at to dage går i vasken..?! Hvorfor ved jeg ikke, men jeg ved, at det er vildt irriterende, og noget som vi helt sikkert skal have strammet op på. Lige for tiden handler vi bare til et par dage af gangen, og det er altså for dumt…

Hvad gør I hjemme hos Jer? Har I madplan for en uge af gangen eller..? Del meget gerne Jeres erfaringer og lækre retter vi skal prøve. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

18 Kommentarer

  • Reply
    Henriette
    september 24, 2014 at 1:34 am

    Vi skal så meget i gang med madplan. Det andet er stressende og dyrt!

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:40 pm

      Præcis! Det er mega stressende og alt for dyrt.

  • Reply
    Libbie
    september 24, 2014 at 6:31 am

    Vi laver madplan. Gerne i fællesskab fredag, så skriver jeg indkøbsseddel samtidig og er i box for at se om der er noget vi kan bruge derfra. Så handler jeg ind søndag. MEGA overskud!! Vi begyndte for 3 uger siden og det giver mig så meget ekstra i hverdagen. I aften skal vi f.eks. have biksemad og da jeg har planlagt at tage drengene med over til oldemor efter arbejde giver det ikke meget tid. Så jeg skrællede kartoflerne i går aftes og ku nå at koge dem her i morges inden arbejde. Nice. Så er det nemt at bikse sammen.

    Af alsidige retter er jeg ofte også helt lost og jeg hader det. Men søger ofte inspiration ved feks Fakta´s ugentlige madplan eller på Arlianas blog. Hun deler ugentlige madplaner.

    Pøj pøj :)

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:42 pm

      Hold da op, Libbie – du har da helt styr på det. Fedt! :) Men ja, det giver kæmpe overskud, når man ikke skal tænke på det i løbet af dagen, og bare har styr over indkøb og madplan.

  • Reply
    Stine
    september 24, 2014 at 6:31 am

    Det er helt det samme her… Masser af gode intentioner, men vi ender ofte med at have lyst til noget andet end det planlagte.
    Vi har lige talt om at få lavet større portioner og fryse ned, så der er plads til lidt mere spontanitet i løbet af ugen. Det er jo en oplagt mulighed med efterårsretterne…

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:48 pm

      Præcis! De gode intentioner er også her, men det går bare altid skævt for os.

      Vi fryser faktisk ofte rester ned – og bruger dem også på travle dage. Det er bare så dejlig nemt. Førhen (altså for flere år siden) smed vi ofte en lille rest kylling/mexi-oksekød eller lign. ud, fordi der alligevel ikke var nok til et måltid. Sikke et spild – kan blive helt flov ved tanken. I dag fryser vi også de små rester, og så får vi pitabrød med lidt forskelligt kødfyld på bordet. Igen er det dejlig nemt, og en rigtig god måde at undgå madspil på.

      Jeg hepper på, at I også får lidt mere styr på madplanerne. :)

  • Reply
    Camilla K C
    september 24, 2014 at 6:45 am

    Vi har med stor succes kørt med madplan i over år nu – som bliver lavet hver søndag, hvor der også bliver handlet ind til det. Så kan det være at en enkelt dag går i vasken pga ændret planer eller vi har glemt at få køb til optøning, men ellers fungere det.
    Vi skiftes til at have ansvaret for madplanen, så det ikke er den samme der sidder med den sure tjans.
    Selvom vi har madplan, så synes jeg godt det kan være svært at finde på hvad vi skal have.

    • Reply
      Marlene
      september 24, 2014 at 8:26 am

      Vi havde fuldstændig samme problem og vores løsning blev Årstidernes måltidskasser. Vi vælger som regel Kvikkassen til 3 dage (da vi ofte har en aftale eller to i løbet af ugen og også benytter os af mad udefra på de travleste dage). Det er selvfølgelig en dyrere løsning end en hjemmelavet madplan, men gevinsten er at vi stort set ikke smider noget mad ud mere – så måske det i virkeligheden går lige op. Og det er altså virkelig lækker økologisk mad, som både store og små nyder. Vi får lært at lave retter og anvende råvarer, som vi aldrig selv havde givet os i kast med. Og maden står lige udenfor ens dør, hvilket sparer os for rigtig meget tid og besvær. (Vi supplerer med nemlig.com indkøb til øvrige varer). Så kan virkelig anbefale denne løsning. Kh Marlene – mor til tre.

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:51 pm

      Jeg synes simpelthen det er så sejt, når folk bare får de madplaner til at fungere. Det skal vi altså også.

      De gange vi har lavet madplaner, sidder vi sammen søndag formiddag og kigger i bøger og blade. Jeg går også gerne tilbage i de gamle madplaner og finder inspiration der. Men for søren hvor tager det lang tid, synes jeg. Men det er jo nok lige indtil det kører, så man har flere planer at kigge tilbage i..?

  • Reply
    Lena
    september 24, 2014 at 10:12 am

    Her hos os laver jeg madplaner hver uge, og har gjort det i lang tid. Det fungere simpelthen ikke uden… Jeg laver den torsdag aften, og handler måske også noget af det jeg kan i Fakta samme aften, som har længe åbent her, men ellers handler jeg fredag efter arbejde. Det tager ca. 1 time, så er alt klaret, og jeg kan holde weekend.
    Min inspiration får jeg ofte på nettet, forsk. blogs eller andre hjemmesider. Men har også en del opskriftsbøger/blade, som jeg bruger.
    Ofte laver jeg gerne større portioner, og fryser ned, så der er til de hurtige dage, men også nemt at lave en uges madplan senere :)

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:54 pm

      Hvor er det altså sejt, Lena. Og så synes jeg vildt godt om ideen med at lave madplan torsdag fremfor f.eks. søndag, som vi har gjort det alle gange. Synes vi bruger hele søndag formiddag på det (altså de gange vi har gjort det ;), og derefter ud at handle. Det tager altså bare for meget af søndagen…

      Jeg vil klart til at gøre det om torsdagen, når vi får det op at køre. Tak for tip! :)

  • Reply
    Anne Cathrine
    september 24, 2014 at 2:34 pm

    Hjemme ved os kører vi også med madplan og har gjort det i et godt stykke tid efterhånden. Vi laver madplanen sammen og handler lørdag eller søndag. Samtidig tjekker vi tilbudsaviserne for at se, hvor der er gode penge at spare. En stor inspirationskilde er foodgawker.com. Rigtig lækker side med flotte billeder og gode søgefunktioner. Vores næsten ugentlige genganger herhjemme for tiden, er thaisalat med nudler. Det er nemt og lækkert :-)

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 8:58 pm

      Åhh ja, foodgawker kender jeg godt. Jeg bliver altid så mega fristet – især af alt det usunde. ;)

      Vi tjekker også tilbudsaviser imens vi laver madplanen, men jeg vil kun handle max to steder. Ellers synes jeg man hurtigt kommer til at fare rundt…

      Uhhmm, thaisalat med nudler er altså også lækkert. Det må komme på vores madplan. Har du en speciel opskrift du følger?

  • Reply
    Vibs
    september 24, 2014 at 2:51 pm

    Det her indlæg kunne jeg selv have skrevet, for jeg har det nøjagtig lige som dig. Jeg er inde i en periode, hvor jeg er helt ideforladt, og hvor madlavningen er en sur pligt, der sammen med madpakke-smøring bare skal klares hurtigst muligt. Oveni er specielt den ene af mine drenge virkelig kræsen og ikke vild med at smage på maden. Jeg laver madplaner for eller kan vores hverdag slet ikke hænge sammen, men ligesom ved jer er der altid et par dage, hvor det kikser. Jeg håber du finder ny inspiration i bogen og vil dele den med os andre.

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 9:10 pm

      Det er simpelthen så irriterende at være inde i sådan en periode. Særligt når man normalt er vild med at lave mad. Lad os håbe det snart vender for os begge. :)

      Det må være super svært med et kræsent barn. Og også lidt frustrerende, kan jeg forestille mig? Hvordan tager du hensyn til det i hverdagen?

      Herhjemme SKAL man smage på maden, og som regel også lidt mere end bare at smage. Særligt fordi jeg ved, at man skal smage på maden mindst 10 gange, før ens smagsløg vænner sig til smagen.

      Det er meget få ting jeg ikke kan lide. Hvis der da egentlig er noget..? Jeg kan nemlig godt lide at udfordre mig selv på det punkt. :) Da jeg mødte Pierre, kunne jeg ikke fordrage oliven. Bare han åbnede glasset, fik jeg nærmest kvalme. Synes det var enormt irriterende at have det sådan, så jeg bed i det sure æble, og “tvang” mig selv til at spise oliven indtil jeg kunne lide det. Det holdt hårdt, men i dag elsker jeg oliven. Både duften, smagen og konsistensen – uhhmm! Sådan har jeg gjort det med mange ting efterhånden, og er vild med udfordringen. Jeg ved godt det er ret skørt… ;)

      Når vi får madplanen op at køre og lidt nye lækre retter på bordet, skal jeg nok dele. :)

      • Reply
        Vibs
        oktober 20, 2014 at 6:18 pm

        Hej Tine

        Jeg må indrømme, at din måde at lære at spise oliven på får mig til at trække på smilebåndet – sådan lærte jeg det nemlig også selv, og i dag kan jeg spise dem som slik. Her i hytten SKAL der smages på maden, og kokken har dårlig hukommelse, så ligesom dig så bliver ting de ikke kunne lide sidste gang serveret igen – det kunne jo være man havde ændret mening. Jeg tager ikke særlige hensyn pga kræsenhed, for jeg har samtidig en dreng, der gerne vil smage på maden, og han skal ikke begrænses. Men som hovedregel sørger jeg for, at der altid er en eller anden ting, de kan lide – det være sig i form af pasta eller ris eller grøntsagsbidder.
        Ellers vil jeg anbefale Sif Orellanos kogebøger – hun er virkelig god til at spinde en historie om maden, og give ideer til, hvordan man servere maden på en alternativ måde – sjovt nok smager kød på pind altid bedre end alle andre slags køb;-) Håber I på nuværende tidspunkt er kommet o gang med madplanen og at lysten til at stå i køkkenet er vendt tilbage – her halter det stadig en del.

  • Reply
    Monica
    september 25, 2014 at 7:07 pm

    Har i flere år efterhånden lavet madplan – til 4/5 dage af ugen. Så er der altid plads til at rykke det lidt, hvis der lige kommer andet i vejen.

    • Reply
      Tine
      oktober 12, 2014 at 9:11 pm

      Det var også en god idé, Monica. Tak for tip! :)

Skriv et svar til Lena Slet svar