august 2011 - Side 2 af 3 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

august 2011

bla bla bla familie krea

Pride

I anledningen af Copenhagen Pride og det fine vejr, blev mine nye solbriller og mit homo-pandebånd luftet i Esbjerg gågade i dag. Solbrillerne har Pierre købt til mig som en overraskelse og pandebåndet har min svigerinde lavet til mig for nogle år siden.

andre bloggere Fleur glæde på tur

På café med en blogger

I dag har Fleur og jeg været på café med Malene. Det var super hyggeligt som altid, og vi fik snakket en masse og drukket lidt café latte. Pludselig kommer Gitte gående forbi, så hende fik vi også lige snakket med. Det var nu ret hyggeligt…

Malene havde en super fin bryllupsgave med – en lyseblå Casalinga svale. Det er simpelthen så fedt, når folk kender ens stil, og gaven bare rammer plet. Tusind tak Malene – det var virkelig sødt af dig!

Bemærk lige Malene’s halskæde… Synes den er super fed, så skal vist i Only efter min egen.

bla bla bla Fleur

Sart?! Hvem? Mig?! Naaahh, og så alligevel lidt…

Fleur’s første svømmetur – knap 12 uger gammel

I dag har Fleur og jeg været i svømmeren med Fleur’s veninde Thit og hendes mor.
Det gik super godt, liiige indtil vi skulle klæde om. Der var Thit’s mor nemlig ved at træde i en lort… Ja, du læste rigtigt – en lort!!! Normalt vil jeg ikke betegne mig selv som sart, men jeg var seriøst ved at kaste op!
Der var åbenbart et barn, der havde tabt en stor lort, uden at moderen opdagede det. For sådan det da hænge sammen, ikke?! Der er vel ingen mennesker der bevidst lader sådan noget ligge?! Selvom den godt nok var meget stor og ret svær at overse der midt på gulvet… Ej fy for pokker hvor var det klamt!

Sarte som vi var, kunne vi selvfølgelig ikke samle andres lort op. Vores eget og vores børns jo, men altså ikke andres, så vi bad en livredder om hjælp. Et spørgsmål om liv eller død? Nej slet ikke, men et spørgsmål om bræk ved siden af lorten…

Det var så dagens klamme indlæg. God tirsdag til alle! :-)

bla bla bla juice køkkengrej

Dagens vitaminer

Efter vi har fået en juicer, er jeg nærmest blevet afhængig af minimum ét glas juice om dagen. Det smager simpelthen så godt og så er det jo sprængfyldt med vitaminer. Total win-win!
Dagens juice var med appelsin, grape, ingefær, nektarin, vindruer og gulerødder. Mmm… Der står heldigvis stadig en halv liter i køleskabet til senere.

Vores juicer er en Gastroback, og det mærke kan helt bestemt anbefales.

Barnedåb bryllup familie glæde krea papir

Gaveposer til gæsterne

Til barnedåben/brylluppet havde vi til hver gæst lavet en gavepose, som tak fordi de kom. Det var virkelig hyggeligt at lave, men også et lidt stort arbejde… Børnenes poser var lidt anderledes og derfor med navn.

I hver pose var der en 33ml vandflaske, tændstikæske med Fleur-side og Pierre/Tine-side, hjemmelavede saltmandler (forrest i billedet med bagsiden op), et hjemmelavet moustache som her (der var 7 forskellige modeller) og håndlavede knap-sæber – speciallavet i USA.

Jeg har netop fået lidt flere billeder af vores fantastiske fotograf, deriblandt billeder af Fleur og os i kirken. Men det fortjener et indlæg for sig, så det kommer senere…

 Fleur’s Fætter Victor
 Fleur’s Bedste (Pierre’s mor)
Fleur glæde

Moderne…

Pierre og jeg er “med på moden”… Vi har bidt i det sure (læs: dyre!!!) æble, og købt den fedeste, lækreste, længe ønsket og alt for skønne iPhone. Og ja ja, det ér bare en telefon, og så alligevel ikke… Vel alle iPhone-ejere?

I dag har vi været til 7 års fødselsdag… Det var en skøn fest med både høvdingebold og fodboldkamp. For pokker hvor har jeg dårlig kondi, og for pokker hvor var det sjovt!

glæde kunst

Kunst

Til barnedåb og bryllup fik vi virkelig mange fine gaver! Det var meget overvældende, og virkelig hyggeligt at læse alle de søde kort, der fulgte med gaverne.
I dag vil jeg vise det kunst vi fik…

De tre første billeder er en samlet gave til os alle tre, fra Pierre’s søster, svoger og nevø. Pierre’s moster har lavet dem på bestilling…
Det første billede symboliserer: Fleur fra lille makrel (det kaldte vi hende, da hun lå i maven), til den smukkeste lille baby.
Det andet billede symboliserer: Vores tid, kreativitet, udflugter og familietid.
Det sidste billede symboliserer: Os som brudepar, elskende og forældre.

Synes virkelig det er en smuk gave, og meget flot tegnet af Pierre’s moster. Nu skal vi bare finde en fin plads til dem…

Det sidste billede er malet af Johnny Madsen, og en gave fra ham og min Mor. Det er en helt anden stil, men jeg kan rigtig godt lide det. Kähler stagerne er også en bryllupsgave…

Jo, vi er nu altså heldige.