november 2011 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

november 2011

hygge mad veninder

Fiskedag

Om tirsdagen er det fiskedag hjemme hos os. Vi har været nød til at indføre en fast dag, for at være sikre på at få fisk, mindst én gang om ugen. Og når vi nu kan købe billig fisk på havnen, et det tosset at lade være.

I går inviterede vi et par gode venner på jomfruhummerhaler. Det var første gang de skulle prøve det, og de kunne heldigvis godt lide det. Der var nemlig ikke andet end jomfruhummerhalerne og så nogle friskbagte flutes.

Jeg havde rørt en dressing op, bestående af cremefraiche, mayonnaise, dild, citronskal og -saft, persille, purløg, lidt dijonsennep, salt og peber. Pierre er mest til den købte dilddressing, så den var selvfølgelig også på bordet.

Normalt på vores fiskedag, er vi så kulinariske, altid at få rødspætter med små kogte kartofler og smør. Dels fordi det smager vildt godt, men bestemt også fordi vi mangler gode fiskeopskrifter.
Der findes et hav (høhø) af opskrifter på nettet, men hvad kan du anbefale?

Nå ja, rødspætter er super billige og lækre hos min fiskemand. Det er vist også en god grund… Og så skærer han også hovedet af for mig. Bonus!

Men nu skal det være slut, med at være til grin i fiskebutikken hver tirsdag, bare fordi jeg køber det samme hver gang, så kom med din bedste fiskeopskrift, tak!

give away jeg anbefaler

Roommate give away med Økounger

I samarbejde med Økounger, skyder jeg nu en rigtig lækker give away i gang.

Økounger er en forholdsvis ny shop, hvis koncept først og fremmest er bæredygtighed. Som Sarah fra Økounger siger; “Vores fokus er gode materialer uden for mange kemikalier, samt en høj kvalitet, som
dermed gør tøjet anvendeligt til flere børn. Dette er for os bæredygtighed!”

Selv fandt jeg frem til Økounger, i min søgen efter ny pusletaske. De havde den bedste pris, og senere fandt jeg ud af, at deres service virkelig var i top. Bonus!

Shoppen har mange lækre varer, som er valgt ud fra funktionalitet og med børnene i fokus. “Der skal farver på så børnene stimuleres, og derfor er en stor del af tøjet fyldt med skønne farver”. Ligesom Roommate sengetøjet…

Økoungers mål er, at de fast hver uge, skal have rabat på nogle produkter. Det er derfor en stor fordel, at være tilmeldt nyhedsbrevet, så man kan følge med. Alternativt kan man følge dem på Facebook.

Økounger udlodder et valgfrit junior sengesæt fra Roommate. Der er en pigeudgave og en drengeudgave. Og hvordan får du så fingrene i det lækre Roommate sengetøj?

  • Skriv en kommentar for 1 lod
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og deltag med 2 lodder
  • Link til min give away, med billede i din sidebar, og deltag med 3 lodder.

Til alle som tilmelder sig nyhedsbrevet, sender Økounger et gavekort på kr. 50,- til shoppen retur. Gavekortet er gyldigt til d. 31/12-11.

Skriv venligst hvor mange lodder du deltager med, og har du ikke en blog, så husk at skrive din mailadresse. Vinderen trækkes d. 15/12 kl. 20.

andre bloggere bla bla bla Fleur på tur veninder

Posebabyer

Endnu en tur i babybio… Vi havde ikke barnevogne med denne gang, men bland-selv slik skulle der jo til, så tøserne måtte en tur i dynerne i IKEA poserne.

De sidste dage har været booket ud med dejligt besøg. Bl.a. har vi haft besøg af Anne, som også bor i Esbjerg. Det var første gang vi mødtes, men tror nu ikke det bliver sidste. Vi hyggede os helt vildt, og tiden fløj afsted. Skønt!

Inden længe skyder jeg en give away i gang, i samarbejde med Økounger. Og I kan godt glæde Jer – det er en rigtig lækker præmie.

Jeg er lidt bagud i bloglæsningen, men tager den store runde i løbet af weekenden…

bla bla bla det jeg syer Fleur veninder

Øvelse gør mester

Jeg øver mig i nye teknikker i syningens verden, og prøver at få en fin finish i mit tøj.
Har syet disse Onion bukser, for at prøve tittekanter af. Synes faktisk det gik rigtig godt! Skulle ikke engang ha’ opsprætteren i brug.(!)
Da bukserne er syet som en prøve ud af noget reststof, vender stoffet i linningen desværre ikke rigtigt. Der var simpelthen ikke nok stof. Men de kan vel nok bruges alligevel…
Der er lang vej endnu, til der jeg gerne vil hen, men øvelse gør mester, og jeg hænger i.

Jeg øver mig i øvrigt også i, at gå i seng før midnat. I går blev klokken 02.40 inden jeg fandt min seng – i dag er klokken igen alt for mange. Som regel bliver klokken min. 01, før jeg ligger i min seng.
Fleur vågner jo stadig 3-4 gange om natten, så skal altså til at lære det. Burde måske priotere min søvn lidt mere… Nogen gode råd til at få mig sparket i seng?

Billedet af Fleur og Pierre er fra i eftermiddags, hvor vi sammen med gode venner, var en tur i Svømmestadion. Det var super hyggeligt, og Fleur og hendes veninde nød det varme vand.

andre bloggere familie Fleur glæde hæklet på tur

Prop og Bertha

Min lille prop har af Moster, fået den sødeste håndlavede bamse. Bjørnen Bertha, har hun døbt den. Altså min søster, ikke Fleur…

Min søster er vanvittig dygtig med en hæklenål, og jeg har ofte sukket, efter hendes fine hæklerier. Jo jo, jeg kan godt selv hækle, men slet ikke som hun kan. Så glæden var virkelig stor, da Fleur fik denne. Havde jo godt set den på hendes blog, men hun tog fusen på mig, da Pierre pakkede den op i søndags. (følg linket, og se Fleur og hendes fætter Bastian sammen)

Vi er alle tre meget glade for Bertha, og al den kærlighed hun er fyldt med. Tak søde Moster!

andre bloggere glæde

Fantastiske blogland

Se lige hvad der kom med posten i dag… En overraskelsespakke fra søde Michelle, som tænkte jeg havde brug for opmuntring. Der findes bare de sødeste piger her i blogland!!!

Kære Michelle, tusind mange tak! Jeg blev utrolig glad og rørt, over at du tænkte på mig. Tak tak tak!!!

Sikke en måde at starte weekenden på, hva’? :-) Rigtig god weekend til alle!

BONUS: se lige Michelles foxy DIY.  De er da vildt fede!

bla bla bla jeg anbefaler krea

Håndlavede stempler

En lille status over mine små håndlavede stempler.
De fem øverst til højre er lavet af en dygtig Etsy-pige. Nederst til højre er fra Granit i Sverige.

Stemplerne til venstre, lavede jeg til vores takkekort fra brylluppet/barnedåben. Er du svimmer, det var alligevel mere svært, end jeg lige havde regnet med.(!)

Takkekortene stod jeg for… Pierre havde fået mere end nok håndarbejde af alle forberedelserne op til festen, så han mente, vi bare skulle skrive en tekst på computeren, printe den ud, og færdig slut. Det var jeg selvfølgelig ikke enig i, så der blev brugt mange sene nattetimer, på at lave dem fine og efter mit hovede…

Takkekortene bestod af minimum fem billeder – alt afhængig af om folk var med til festen, en håndskrevet tekst, stempler her og der, og til slut sat sammen med en kuglekæde. Måske jeg skulle vise dem frem en dag?

bla bla bla

Fleur er syg, vores internet er nede, der er ikke flere cookies i kagedåsen, kom til at spise rugbrød med mug på i dag, blomsterne er visne og kaffen laver ikke sig selv…

Men ellers har vi det meget godt. Fleur vil gerne lære at sy. Hun snotter kun på stoffet engang imellem, og hiver kun i overtråden hvert 10. sekund.

Er der mon nogen der ved, hvordan jeg får billeder fra Flickr ind i BlogPress? Det skulle give en højere opløsning i opload. Har jeg hørt…

– Posted using BlogPress from my iPhone

hjemme hos os krea

Pimpede puder

I sidste uge fik vi lavet hynder, til vores nye stole. Når jeg endelig får lavet en smule håndarbejde, glemmer jeg at vise det. Tsk tsk…

Puderne er ren snyd, og uden en masse hokus pokus. De er nemlig købt i JYSK.
Vi har skrællet dem for bindebånd, Pierre har lavet knapper, og jeg har syet dem fast. Fantastisk!