marts 2012 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

marts 2012

hjemme hos os Højbo krea Liebe træmanden

.

  Perlespelt og kyllingebryst med appelsinmarinade. Mmm…

Originale Duckfeet i fantastisk stand til bare 60,- – fundet i genbrug i middagspausen.

Malede træknopper til viskestykker – virkelig billig løsning og resultatet er præcis som ønsket.

Emhætten som Pierre selv har lavet, og den ene af vores to Liebe perlelys, som hænger over køkkenbordet.

 Et kig ned i viktualierummet…

Postkassen har fået midlertidige bogstaver fra Tiger, indtil vi får bestilt noget folie. 
Tror ikke posten behøver briller, for at se hvem der bor her.
bla bla bla

Virkelighedens verden

I onsdags startede jeg på arbejde, pyyh… Havde godt nok ondt i maven op til, men de sidste tre dage, er gået super godt faktisk. Nu skal vi bare lige finde en god rytme, så kører alt på skinner.

Flytningen gik super godt! Vi havde nogle søde venner til at hjælpe, og det gik overraskende stærkt, med at få alt flyttet. Min mor og søster havde lånt Fleur, så hun hyggede sig gevaldigt imens.

Nu glæder vi os bare til at få (mere) strøm og bad. Vi kan trække strøm fra 1. salen, men ikke til komfur mv. Heldigvis har jeg verdens sødeste mor, som har sendt mad over med færgen, som vi så kunne varme i mikroovnen. Det har været en kæmpe hjælp! Og mmm, mors mad er god! ;-)

Badeværelset satser vi på at være færdige med om en uges tid. Indtil i går, har vi badet i lejligheden. Men nu er nøglerne afleveret, så vi har fået lov, til at bade ved et vennepar.

Er det ikke bare fantastisk, at være omgivet af så søde mennesker?

Billedet er af den kedelige slags i dag – det er noget så spændende, som en udskydning af en bog.

bla bla bla Fleur Højbo

Pyyh!

I går havde vi besøg af en hare(mis)… Men sig mig, er jeg den eneste der siger haremis?
Det mener Pierre… Og jeg mener, at der er mange, der kalder det for en haremis?

Og nej, jeg kalder ikke en ko for en muh-ko, eller en fugl for en piphans, men en haremis, kalder jeg for en haremis.

Og nu til noget rigtig kedelig noget… Vi har fået rørskade i huset, lige her to dage før vi flytter ind. Pis! Det fosser ud med vand i bryggerset, så nu er hovedforsyningen slukket, og vi har gravet op ude foran huset. Nu mangler vi bare lige at få det fikset…

Hvis nogen trænger til at stramme maven op, kan gravearbejde anbefales. Det trækker godt i mavemusklerne. :-)

Sov dejligt søde blogland! Nu vil jeg pakke lidt igen, så vi er klar til store flyttedag lørdag.

Fleur Højbo

.

 Far (uden så meget skæg) og Fleur på vej ud i solskinnet.

 Dobbeltdøren fandt vi på loftet – før var der blot et gardin. En klat maling, og den er som ny.

 Der er forår i haven, wuhuu!

  En væg i køkken/alrummet lavet af gamle brædder fra loftet. 
Skal nok vise et billede længere fra, når der er lidt mere ryddet i køkken/alrummet.

Min lille mus på 10 måneder, som i mandags startede i dagpleje. Hun klarer det rigtig flot, og moderen har ikke tudet (så meget) endnu.

Når vi har sovet syv(!) gange, skal vi sove i huset for første gang. Det er lige om lidt…

Vi har begge ramt en mur, men vi satser på at energien snart vender tilbage. Energi eller ej, så knokler vi derud af, og I kan tro det bliver fedt, vores lille hus.