oktober 2012 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

oktober 2012

familie Fleur hjemme hos os kunst træmanden

.

#1
Endelig hyacinter i butikkerne.

#2
Ny plakat fra Playtype i stuen. Rammen har Pierre lavet.

#3
Brio trækkeand fra genbrug til bare 10 kr. Når man trækker den, kører vingerne rundt. Fleur er helt vild med den, og spæner rundt.

#4
Min mor har været på loftet, og fandt lidt forskelligt gammelt Lego frem.

#5
Mine allerkæreste bonderøve.

#6
Nogle af de Avvento stager vi fik i bryllupsgave. Er simpelthen træt af dem! Eller nej, jeg elsker dem, men hader at sætte lys i dem. Alle hullerne har forskellig størrelse, og ikke en eneste har perfekt størrelse til lyset. Det vil sige at jeg hver gang skal snitte lysene i forskellige størrelser. Og det er ikke bare lidt… Den store her på billedet, kræver at jeg skærer mere end 1/3 del af lyset. Argh!
Er der mon andre der har samme problem, eller er mine dårligt produceret?

hygge mad veninder

.

I går havde jeg arrangeret sushikursus på mit arbejde. Desværre var der kun 9 tilmeldte ud af de 40+ vi er i firmaet. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget… Jeg tog nemlig min veninde med, og vi havde det både hyggeligt og sjovt. Vi freestylede nok lige rigeligt, men vi fik det ud af det, som vi havde forventet.

Lyset i lokalet var virkelig ringe – deraf billedkvaliteten.

andre bloggere give away

Og vinderen er…

Fredag blev til lørdag – vi fik nemlig en kvart ko hjem i går… Er I mon klar over, hvor meget sådan en fylder, og hvor lang tid det tager at pakke?!
Der var 84 kg lækkert kød, som Pierres søster heldigvis ville dele med os. Så er vi fri for kun at spise oksekød det næste år.

Nå, nu til vinderen af de skønne opbevaringskasser fra Sebra. Jeg har igen brugt random.org og vinderen blev Mille. Stort tillykke!

Send mig en mail Mille, så sender jeg dig videre til Sebra.

andre bloggere glæde hæklet kunst

.

#1-2
Jeg har en kollega, som er bogbinder af den gamle skole, og en rigtig samler. Jeg havde for længe siden spurgt, om jeg måtte købe bogstaver af ham, til at skrive Fleur i min sætterkasse. Forleden kom han så med alle disse bogstaver, som jeg bare måtte få. Blev ret rørt over hans søde tanke…

#3
For længe siden lavede Lena og jeg en byttehandel. Nogle kort mod et etui til min iPhone. Det blev dog lidt for lille, men passer min gamle iPod Touch perfekt.

#4
Efter Jeanettes opskrift, har jeg hæklet et etui til min iPhone. Snoren er en gammel en, som efterhånden er ret nusset. Skal vist ha’ hæklet en ny snarest…

#5
Husk at deltage i min give away om tre Sebra opbevaringskasser. Jeg trækker vinderen i morgen.

jeg anbefaler mad træmanden

.

#1-2
Min kære mand har lavet en fin iPad holder til mig. Havde vist ham et billede af noget lignende på etsy, og nu har han så lavet denne meget praktiske og fine sag med sildeben som en lille detalje.

#3
Risotto med kylling, parmesan og champignon, mmm…

#4
I aften går det løs med sidste bog i triologien. Bind nr. to blev læst stort set lige så hurtigt som etteren. Er vist en lille smule besat af den historie…

give away jeg anbefaler

Sebra give away

Sebra har netop lanceret disse fine opbevaringskasser i Paulownia træ – også kaldes kejsertræ, som er en meget let træsort. Alle tre kasser har akryl låg i hver sin farve, og måler hver især 22x22x22 cm, 27x27x27 cm og 32x32x32 cm.
 
En heldig læser kan nu vinde et sæt i valgfri farve – pink eller turkis. Alt du skal gøre, er at skrive en kommentar herunder. Du behøver ikke have en blog for at deltage.  
Du kan deltage til d. 18. oktober kl. 24.

Bonus: Sebra holder snart lagersalg. Det kan bestemt anbefales, men man skal være forberedt på rigtig mange mennesker. Og så er det altså ikke for børn, som Sebra også skriver i opslaget.

jeg anbefaler test

.

De seneste dage er foruden tagprojektet, gået med at teste ovenstående chokolader fra Konnerup & Co. Jeg elsker god chokolade, men er også blevet ret kræsen omkring det, de senere år. Derfor var det lidt sjovt, at prøve noget andet end det jeg normalt køber.

Af de fire chokolader jeg har testet, er det helt klart salt licorice chocolate der er favoritten. Orange chokoladen er også ret lækker – især til en god kop kaffe. De to andre er ikke lige mig… Den med pistacie er lidt for spøjs i smagen, men meget fin for øjet, og praline har aldrig været noget for min smag.

Dåserne er, set fra toppen, meget meget fine, men synes nu altså designet af selve dåsen, er helt ved siden af. Kan godt følge tankegangen omkring designet, men synes slet ikke det spiller med toppen. Synes lidt det er at blæse og have mel i munden… Det er rigtig ærgerligt, da udformningen af dåsen er rigtig lækker.