november 2013 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

november 2013

Fleur hjemme hos os jeg anbefaler krea kunst papir

.

#1
En lille hjemmelavet ranke i forskelligt papir.

#2
Et af Tariks fine print og et gevir pynter på toilettet på førstesalen. Planen er at det skal op at hænge, men indtil videre står det nu fint der…

#3
Jeg har testet app’en Printic, som gør det muligt, at bestille små billeder direkte via app’en. Man kan skrive en tekst ved billedet også, og få det sendt til flere forskellige modtagere. Så er det lige pludselig nemt, at sende et kort hjem fra ferie, ikke? Eller få fremkaldt billeder fra telefonen til barnets bog, hvis nogen har lidt “svært” ved at få det gjort. ;) Se videoen om Printic her – synes den er ret god.

Har I lyst til at prøve app’en, kan I taste denne rabatkode ind, når I har tilmeldt Jer: B2B9B1. Den giver rabat, så det første print kun koster 0,81€, og de efterfølgende print koster 0,39€.

#4
Ik’ flere billeder, Mor! :)

børneværelse Fleur hjemme hos os jul krea loppefund møbler

.

 

Vi er så småt begyndt at jule herhjemme, men det er vel nærmest heller ikke for tidligt… Altså d. 1. december er jo på søndag! Det er nu ikke fordi vi har så meget julepynt – jeg ser det egentlig mere som hyggelig vinterpynt. Vi har selvfølgelig lidt der er mere julet, men når jeg kigger mig omkring, er det faktisk ret begrænset. Fleurs hjemmelavede julepynt er vist det mest julede vi har…
Jeg har planer om, at tage på den lokale Rudolf Steiner skoles julebazar på søndag – måske vi kan finde lidt julet pynt der..?

#1
En dag da Fleur og jeg ikke var hjemme, hængte Pierre en gren op i stuen. Grenen er tidligere brugt på Fleurs babyværelse i lejligheden til tøj – det kan du se her.
Synes det er blevet super fint som han har hængt det op. Han har endda skiftet snorene i pynten ud til lædersnor, så det passer sammen. Og ja, det er også ham der har bøjet kobbertråden… ;)

#2
Det juler også en lille smule på Fleurs værelse med små Medusa ophæng på lærkegrene og en juleelg med bjælder fra Sebra. Tænker at der skal lidt mere derop – vi skal bare lige finde noget først. ;)
Dette er vist også det første billede, jeg viser af den vinkel på Fleurs værelse…

#3
I søndags var Fleur og jeg til julehygge på mit arbejde. Jeg havde arrangeret en hyggedag med brunch, grene, kogler og gran mm. til fri afbenyttelse, så folk kunne hygge sig sammen med at lave juledekorationer, og var fri for svineriet derhjemme. Det var bare en rigtig god dag. Jeg fik ikke lavet noget, men Fleur lavede til gengæld nogle stykker. Blandt andet den fine dame her… Hun har selv valgt alt, og selv sat alt på – pånær lyset. Mor er ret stolt. ;)

#4
Lige et close-up af damens hår – der er ret mange lag mos her. ;)

#5
Det er ret fedt, at være med Mor på arbejde – man kan nemlig få nogle kæmpe stykker papir derude.

Fleur jeg anbefaler mad

.

L I V E T  E R  M E G E T  M E R E  –  Vi har modtaget en kasse fyldt med lækre Urtekram produkter, så vi kunne teste to af juleopskrifterne fra Umahro Cadogan. 

Opskrifterne vi testede var de fyldte dadler og adventsgrøden. Umiddelbart ville jeg aldrig fylde dadler med peanutbutter, kanel og appelsinskal, men det passede super godt sammen, og havde en skøn eftersmag længe efter. Det er lidt af en bombe at få i munden, så man tømmer ikke lige fadet, men det er jo kun godt. ;)

Adventsgrøden består af rigtig mange lækre ingredienser. Efter min smag var der dog lidt for mange forskellige, så det blev kun til en lille portion. Prøvede lige at smage den kold senere, og der synes jeg meget bedre om smagen. Tror bestemt den skal laves igen – nu er der i hvert fald inspiration til en ny slags grød med andre ingredienser end vi normalt laver grød af.

Billedet af Fleur er fra søndagens julehygge med mit arbejde.

jeg anbefaler jul

.

J U L E C H O K O L A D E  –  Vi har haft fornøjelsen af, at smage på Konnerup & Co’s lækre julesortiment, og uhhmm hvor smager det godt. Som i virkelig godt!

Marcipangrisen kunne vi altså ikke lade ligge, inden jeg tog billedet her, og som det ses er Fleurs små fingre også på rov efter de lækre hvide kugler.

Emballagen er jeg (også) helt vild med. De er tilpas julede – uden at det bliver for meget. Designet er meget, meget pænt, synes jeg. Og at hjertet går igen på grisen, synes jeg er så fedt!

Kan kun anbefale Jer at købe (mindst) én af hver – I bliver bestemt ikke skuffet.

hjemme hos os møbler

.

Blot lidt billeder fra mit lille lyse hjørne på førstesalen…
Faldt over billedet fra renoveringen forleden, så synes lige I skal se forskellen. Det er nu slet ikke så vildt at se, som nogle af de andre billeder jeg faldt over, men dem får I at se en anden dag. ;)

Den største forskel her er vist at loftet er til kip med synlige bjælker og selvfølgelig de nye hvidmalede gulve. Trappen har også fået en tur, men er ikke helt færdig endnu. Det er dog meget lidt vi mangler… Alle trinnene er malet med mørkegrå træmaling, og det fungerer super godt. De er slet ikke glatte som frygtet, så vi behøver heldigvis ikke klistre skridsikker tape eller andet på dem. Hurra! ;)

Der mangler stadig lidt dims og pynt på væggene, men vi skal lige finde det rette. Lige nu nyder vi bare vores hjem som det er.

Fleur gaver give away legetøj

.

Fleur har været så heldig, at få Sycamore hytten i gave af Sylvanian Families. Hun har for nylig fået lidt figurer og tilbehør af os, så huset kom meget belejligt. Ikke mindst fordi jeg også har købt nogle æsker med flere figurer og tilbehør til hendes pakkekalender. ;)

Jeg var lidt spændt på, hvad hun sagde til det, men sikke mange timers god leg der er i Sylvanian. Hun hygger sig helt vildt med de små figurer, og snakker meget med dem. Det er altså en fornøjelse at se på som mor.

Sylvanian har været så søde, at sponsorere et skøjtesæt til en af mine læsere. Vil du være med i konkurrencen, skal du blot skrive en kommentar herunder. Jeg trækker den heldige vinder fredag d. 22/11.

OBS! Vinderen er nu trukket, og den heldige blev Louise med bloggen Dolls and Darlings. Tillykke – jeg sender dig en mail. :)

netshopping ønsker

.

Ø N S K E R  –  I dag er der præcis en måned til min fødselsdag, og jeg er så småt begyndt at lave en ønskeseddel.
Jeg har længe været på jagt efter en taske til mit kamera, men det er altså ikke nemt at finde en der pæn og funktionel. De krav synes jeg dog Black Lilys version opfylder til fulde – den ser simpelthen så lækker ud.

Du kan se sidste års fødselsdagscollage lige her. (Ja, Angulus støvlerne er på ønskelisten igen – MÅ altså eje dem en dag… ;)

børneværelse Fleur hjemme hos os loppefund møbler Ole Lukøje

.

L E G E V Æ R E L S E  –  Da vi flyttede ind på førstesalen og fik hvert vores værelse, tømte vi også det rum, der indtil for kort tid siden har været vores allesammens soveværelse.

Det har på mange måder været lidt af en prøvelse, at bo så trængt og tæt pakket i knap halvandet år, men i sidste ende er det jo det hele værd. I og med vi selv laver (stort set) alt i huset, og ikke har et pengetræ i haven, tager tingene tid og nogle gange tager de rigtig lang tid. ;)

Men se nu bare her… Vores gamle soveværelse som ligger i forbindelse med stuen, er endelig blevet til Fleurs legeværelse. Der mangler stadig et møbel til opbevaring af resten af legetøjet – ikke at hun er i overflod af legetøj, men vil gerne have noget der er pænt og overskueligt for Fleur. Der mangler også lidt på væggene, men det skal nok komme. Lige nu er vi alle bare glade for et rum der fungerer…

akryl andre bloggere bla bla bla Fleur hjemme hos os kunst på tur papir schön strik

.

R A N D O M  –  En smule blandet fra weekenden der snart er gået… Tiden er (som altid) fløjet afsted, men med en masse hyggelige og praktiske projekter. Jeg har også været på café med et par søde blogpiger og fået en meget ringe chokoladesymfoni der smagte af køleskab (Christian IX, Esbjerg – don’t go), men dog en OK kaffe. Det var en super hyggelig aften, trods alt. ;)

Vi går en kort uge i møde herhjemme… Vi har nemlig alle tre ferie fra torsdag til søndag, og nøøøj hvor vi glæder os! Vi trænger (som i TRÆNGER) virkelig til nogle dage som familie, hvor vi alle kan hygge sammen uden renovering, arbejde osv. Den seneste tid har været hård, så nu skal vi lige have et pusterum. Vi skal ikke væk hjemmefra som sådan, men bare køre et par ture og gøre hvad vi lige har lyst til.

#1
Jeg kan egentlig ikke fordrage troldegrene – tror jeg har traumer fra barndommen, hvor alle nærmest havde en troldegren hængende i loftet. ;) Men sådan her synes jeg de er fine.

#2
Lille Nuller og jeg var i skoven for at samle “brandkogler” i dag.

#3
Fleur kom i fredags hjem med både juleophæng og julegaver. Lidt tidligt, men hendes dagplejemor skal sygemeldes fra i morgen, og kommer højst sandsynligt ikke tilbage før efter jul, så de har haft travlt. :) Jeg er vildt nysgerrig, men åbner selvfølgelig ikke pakkerne før tid. ;)

#4
Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med børnenes hænder og fødder, så til halloween har de lavet små spøgelser med deres hånd- og fodaftryk. Til påske lavede hun også nogle fine sager – dem kan du se her.

#5-6
Vores strikkedame har lavet to cardigans til Fleur. Den grå er strikket i Drops Babyalpaca/silke, og opskriften er fra Hjelholt. Den karrygule cardigan er strikket i Drops Alpaca, og opskriften er fra Hendes Verden. Det var dygtige Stinne, der introducerede mig for den fine opskrift fra Hendes Verden. Tak, Stinne! :)

børnetøj jeg anbefaler netshopping shopping test

.

V I N T E R K L A R  –  Vi er endelig blevet vinterklar herhjemme. Hvilket vist er meget godt, da de kloge varsler frost i næste uge. Om vi så får det i Esbjerg er lidt tvivlsomt, men kold vind har vi nok af, så det er rart at få på plads.

Vinterstøvlerne fra Pom Pom købte jeg for lidt tid siden på udsalg, og de passer hende heldigvis fint. De brune sko er også fra Pom Pom og købt ved Babyhome i Esbjerg.
Det er helt tilfældigt, at hun nu både har hjemmesko, vinterstøvler og sko fra Pom Pom. Men jeg må sige, at jeg er positivt overrasket over kvaliteten. Altså lige pånær hjemmeskoene som desværre begyndte at skalle efter kort tids brug.

Vinterjakken er fra Mini a Ture, og halsedissen er fra Wheat (ældre kollektion). Flyverdragten er fra det nye svenske mærke Nordbjørn. Flyverdragten har Fleur fået foræret af Jollyroom og vi glæder os meget til at teste den. Skrappe mor her mener dog først det er flyverdragt-tid når frosten sætter ind, så en egentlig test må vente lidt endnu… Men pasformen er rigtig fin og den virker lækker. Du kan se et billede af Fleur i dragten på min Instagram profil @detbedstejegved.