Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
B Y K I E R – Anne (tidligere blogger på Regnbue Ravage) og jeg tog en hurtig beslutning, og kørte i morges mod Aarhus. byKier havde annonceret lagersalg, og det ville vi rigtig gerne til. Normalt vil jeg ikke køre så langt for et lagersalg, men med udsigt til venindehygge, billige sko og nogle timers mig-tid, var beslutningen nem at tage. ;)
Lagersalget startede fredag formiddag, og da der ikke bliver fyldt op hver dag, var der ikke super meget at komme efter i dag. Dog var både Anne og jeg heldige, og vores piger fik både sandaler og vinterstøvler. Fleurs fødder skal godt nok vokse med turbofart den næste tid, for at sandalerne passer – desværre… Men sådan kan det jo gå. Vi håber på de kommer til at passe.
På vej hjem fra lagersalget, svingede vi indenom Skejbycentret, og fandt en pølsemand. Egentlig havde vi mere lyst til et cafébesøg, men tiden var knap, da vi skulle være i Esbjerg igen kl. 13. Hotdog og Cocio er nu heller ikke at kimse af… ;)
Ved Skejbycentret ligger der den fineste lille børnetøjsbutik. Vi var selvfølgelig nød til at gå ind og lure, og jeg fandt en lækker elefanthue til Fleur til halv pris. Jeg kunne have købt meget mere, men med en personlig shopper til Poppy Rose lagersalg i går, byKier i dag – plus alt det løse, var jeg nød til at begrænse mig. Men med hue og vinterstøvler i hus, er Fleur mere eller mindre klar til næste vinter. Vi har nemlig også Ver de Terre flyverdragt og Mini A Ture vinterjakke liggende allerede.
Lagersalget er også åbent i morgen fra kl. 10-16. Dog vil jeg ikke mene der er så meget at komme efter, men bor man i nærheden, er det værd at prøve. Priserne er super gode. Se adresse og priser her.
H A M A – For et par uger siden, fik jeg den skøre idé (i følge Pierre altså) at lave en ret stor HAMA perleplade. Stor som i fire store plader sat sammen…
Jeg har længe sukket over Kathrine Højriis‘ heraldiske perler, og siden jeg for et halvt års tid siden så Maikens fine udgave, kom den på min laaange to-do liste.
Det hastede jo ikke, men nøj en skøn fornemmelse da den var færdig, og jeg kunne strege HERALDISKE PERLER på min liste – i hovedet altså. ;)
Det nemmeste når man laver sådan et stort værk, er klart at købe perler der er sorteret. Men da jeg har spandevis af blandede perler på lager, kunne jeg ikke forsvare at købe nye, plus at jeg rigtig gerne ville rydde ud i de blandede.
Som sagt så gjort, men pyyh det tog lang tid… Nu hænger der dog et rigtig fint billede ved siden af Playtype plakaten på trappen.
Fleur er meget stolt af mors kreation, og viser den frem til alle gæster. ;) Det er altså lidt kært… ♡
P O M P D E L U X – Torsdag i sidste uge var jeg sammen med en række andre bloggere inviteret til release event hos POMP de LUX. Vi blev budt velkommen med flag og de lækreste kager på bordene. Medaljerne var altså virkelig lækre, uhhmm…
Vi blev præsenteret for den nye SS14 kollektion, der indeholder omkring 250 styles. Der var virkelig meget fint i blandt, og jeg glæder mig meget, til der kommer en pakke med nogle af de lækre styles jeg valgte ud.
Jeg indrømmer gerne, at mit fokus mest var på pigekollektionen. Ikke med vilje, men sådan er det vist som pigemor. ;) Dog så jeg nogle lækre skjorter og shorts, som jeg er sikker på bliver sommerens hit hos POMP de LUX.
Se med her hos Camilla, som bl.a. viser nogle af de fine skjorter frem.
Som noget nyt, lancerer POMP de LUX i år en overtøjsserie – Adventure by PDL, som indeholder shell, fleece og softshell. Kvaliteten af dette virkede super godt! Jeg overvejer lidt om Fleur skal have shelljakke og -bukser til børnehavestart. Med et vandsøjletryk og åndbarhed som “almindeligt” regntøj på markedet, ville det være et rigtig godt køb.
SS14 kan købes online og ved konsulenter fra på torsdag d. 20/2. Du kan dog smugkigge i kataloget her.
Tak til POMP de LUX for en super inspirerende og meget hyggelig aften. ♡
R A N D O M – Blot lidt billeder fra den seneste tid. Jeg glæder mig helt vildt til vi får flere lyse timer, så det er muligt at tage lidt billeder efter arbejde også. Lyset er hæsligt for tiden, men det går heldigvis den rigtige vej.
#1
Fleur har lånt seje underbukser af Fætter Victor, og viser dem stolt frem. Der er ingen tegn på, at hun har tænkt sig at smide bleen inden for nærmeste fremtid. Vi har ellers haft gode perioder med stor interesse for toilet og potte, men nu er den væk igen. Men det kommer vel igen…
#2
Min lille Teletubbie i den grimmeste trøje. Fleur elsker den, og har brugt den til at sove i hos dagplejen, men nu er den (heldigvis!) ved at være for lille. ;)
#3
Stille søndag morgen med hjemmelavet juice, bananvafler og landæg.
#4
Mariehøne lavet ud af en mælkekarton i dagplejen.
#5
Ved Fleurs seng hænger disse tre ophæng, som jeg synes er ret hyggelige. Fleurs dagplejemor er ret god til at lave noget med deres hænder og fødder – jeg har tidligere vist lidt frem her og her.
#6
Jeg er gået i krig med at sortere perler til et projekt til væggen. Pyyh, det tager lang tid, men synes nu også det er dejligt afstressende at sidde med om aftenen.
S N A C K P Å F A R T E N – Fleur er ofte henne og pege på Cheez Dippers pakkerne, når vi er ude at handle, så da Cheez Dippers ville sende os en kasse med den nye fuldkornsvariant, sagde vi ja tak.
Fleur er ikke særlig vild med ost – faktisk spiser hun slet ikke ost. Kun hvis det er smeltet på lasagne f.eks. Men hvis hun har set mig rive osten over inden den kommer i ovnen, er det ikke sikkert hun spiser det øverste lag. (her er jeg tilbøjelig til at tænke møgunge ;)
Derfor har jeg ikke villet købe Cheez Dippers til hende, da hun heller ikke spiser Den Leende Ko. Men nå, nu har vi prøvet, og de første to kiks røg ned med en smule ost. (jeg fortalte selvfølgelig ikke at det var ost, men at det bare var dip) Efter de to første rynkede hun på næsen, og ville kun spise kiksene alene. Som så også blev godkendt. :)
Jeg kan selv godt lide Cheez Dippers og synes også den nye fuldkornsvariant er god. Det er mange år siden jeg sidst har fået det, så egentlig passer det mig fint, at Fleur ikke vil spise det. ;)
K R E A K U F F E R T – I dag har vi fejret min nevø Victors fire års fødselsdag, og denne kreakuffert var en af vores gaver til ham. På grund af overflod af legetøj til jul, ønskede han sig kun penge til praktiske ting. Det er altså liiidt kedeligt for både giver og modtager, så vi lavede en kombi med penge ved siden af.
I kufferten var en masse blandet papir i forskellige farver og tykkelser (det er godt at arbejde på et trykkeri ;), blyanter med dødningehovedviskelæder, farveblyanter, blyantspidser, to slags lim, saks, palietter, maskingtape, perler, elastiksnor, stansede cirkler i pap og en masse klistermærker i forskellige farver.
Kufferten er købt i Tiger, og jeg har efterfølgende limet et stykke kogt uld med bred elastik fast i låget, så det hele ikke flyder rundt i kassen. Det meste indhold er købt i Tiger og Søstrene Grene.
Gaven vakte stor glæde hos både Victor og hans forældre (heldigvis!), og der blev både tegnet, klippet og limet i eftermiddags. ♡
F O R F….. B L O G G E R !!! – Her skulle egentlig have været et indlæg om mine seneste køb, men endnu engang er der problemer med Blogger og billeder. Denne gang er de dog ikke grumsede, men fuldstændig forkerte i farven. Jeg ville lægge tre fritlagte billeder op – alle med kridhvid baggrund, men Blogger laver om i farven på alle tre. Således er det første billede en anelse gulligt i det hvide, det næste er grå og det sidste er meget gult. For f…… da!
Min blog er – som de fleste nok ved – min glansbilledesamling, og her skal ikke skal være grumsede eller billeder i forkert farve, med mindre jeg selv redigerer dem sådan. Så nu har jeg besluttet at skifte til WordPress.(!) Det har længe været i mine overvejelser, men da jeg endnu ikke har besluttet hvilket tema jeg skal gå ud fra, er det kun blevet ved tankerne.
Jeg har her til aften kigget på flere forskellige temaer, men er ikke kommet nærmere en beslutning. Skal der være sidebar eller ikke? Hvor meget ønsker jeg selv at pille i koderne? (som jeg bestemt ikke er en haj til) Osv. osv.
Derfor spørger jeg dig, kære læser… Hvordan ser du min blog som den er nu? Altså af udseende… Kender du til et tema, som du mener vil passe min blog godt? Jeg har absolut ingen erfaring med WordPress, men man kan jo læse sig til meget på nettet, så er ikke som sådan skræmt af at skulle pille i koderne.
Det øverste tema er for rodet til min smag, men samtidig er der noget enkelt ved det, som jeg godt kan lide… Jeg blogger jo mest i billeder, og vil egentlig gerne have så store billeder som muligt, men det betyder også at jeg ingen sidebar kan få. #decisionsdecisions
Kig forbi Olinesmor – hun har det nederste tema, hvilket jeg synes er rigtig pænt til hendes blog.