marts 2014 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

marts 2014

børneværelse hjemme hos os

.

børnestol_børnebord_legeværelse børnebord_børnestol

Fleur har fået et af de populære (og udsolgte!) borde fra Søstrene Grene til hendes legeværelse. Jeg købte det i mellemstørrelse til hende, og det passer perfekt til hendes små stole. Hun blev vildt glad da hun så det, og jeg tænker hun kommer at få mange gode timer til at gå der.

Den bagerste stol med hvidt kanvas er fra Collect Furniture. Jeg udlodder en magen til med valgfri kanvas her på bloggen – du kan deltage i konkurrencen lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

børnetøj jeg anbefaler på tur shopping

.

melton_sandaler_1 melton_sandaler melton_sneakers

En veninde og jeg var til lagersalg hos Melton i Vejen i dag, og vi gjorde de vildeste kup. Det er første gang Melton holder lagersalg, men sikke nogle priser at starte ud med: 1 par sko/sandaler for 75,- – 2 par for 100,-!

Melton er nok mest kendt for hjemmesko, strømper og strømpebukser, men har som noget nyt lavet en meget fin kollektion med sandaler og sneakers. Kvaliteten virker rigtig lækker og jeg glæder mig til at Fleur tager både sandaler og sneakers i brug.

De nye sneakers er købt til brug i børnehaven (som Fleur jo starter i på tirsdag! Mere om det i et andet indlæg) og Fleur er lykkelig… Det var lige før jeg ikke fik dem af hende ved puttetid. ;)

Udover sandaler og sneakers købte jeg strømpebukser og gummistøvler. Prisen for strømpebukser var 1 par 30,- – 4 par 100,-. Gummistøvler var til samme pris som sko og sandaler.

Der var også en del regntøj, fleece, termotøj og strømper, men det er noget mere farverigt end Fleur normalt går i, så jeg sprang let og elegant henover det. Og så mangler hun det heller ikke…

Det var nu heller ikke fordi hun manglede sandaler. Jeg købte jo nogle til byKier lagersalg i februar, men nu har hun lidt at skifte med. Ups! ;)

Til de som bor i nærheden, holder Melton også lagersalg i morgen. Der er åbent fra 12-17 og adressen er Aadalen 9, 6600 Vejen. Husk kontanter!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

fødselsdag invitationer krea papir

Invitation til børnefødselsdag // Fleur bliver 3

invitation_3_aar_2 invitation_3_aar_1 invitation_3_aar

Der er nu under en måned til Fleurs tre års fødselsdag, så den sidste tid har jeg brugt på at lave invitationer. Jeg har haft mange ideer til hvordan de skulle se ud, men endelig tog jeg en beslutning – som jeg heldigvis også er tilfreds med.

Der er mange der blot sender en sms eller ringer og inviterer, og det har jeg slet intet problem med. Man skal jo gøre som man føler for…
Jeg føler for at lave dem selv og efterfølgende bruge penge på porto. Sådan har jeg det bedst…

At lave indbydelser tager altid meget længere tid end man (jeg) lige regner med… Ikke nok med at de skal designes, så skal de jo også printes og skæres. Udover det skulle der til disse skæres bitte små flag, kuverter skulle tegnes op og skæres så de passede med invitationens lidt skæve mål. Det lyder måske ikke af så meget, men det tager overraskende lang tid… (så lang tid at jeg som regel liiige når at fortryde projektet et par gange ;) Men når jeg så står med det færdige resultat, er det altid det hele værd alligevel. Søde tilbagemeldinger fra de inviterede betyder også rigtig meget og er så hyggeligt, synes jeg.

Som det ses er Fleurs ønskeliste meget lille denne gang. Vi har tænkt og tænkt, men hun mangler virkelig ikke noget. Luksusproblem, I know… Jeg vil bare ikke have mere legetøj som står og fylder, og stort set ikke bliver brugt.

bObles er hun rigtig glad for at lege med (både herhjemme trods vi ikke har så mange og på det lokale bibliotek som er som at komme i bObles-himlen), så nogle stykker mere ville bestemt bringe glæde.
Noget andet der optager Fleur rigtig meget for tiden er at lege læge. De leger det rigtig meget i dagplejen, så en doktorkuffert ville være lykken for hende. Jeg synes det er et frygtelig grimt sæt, men tror bare det er det, der er mest leg i for hende. Det er samme sæt de har i dagplejen, så hun kender det hele på forhånd.

Denne Mumi lægetaske synes jeg er super fin og har været ved at klikke den hjem flere gange. Det er dog kun blevet ved tanken, og nu bliver det vist bare den grimme fra Play2Learn i stedet. Så må jeg lukke øjnene når vi leger med det… ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

andre bloggere børnetøj det jeg syer jeg anbefaler København

.

marapytta_syskole_camille_vingekjole marapytta_sweat_liberty marapytta_camille_kjole_1 marapytta_camille_kjole

I fredags var jeg på fredagsfix ved Line / Marapytta, og sikke en fantastisk dag! Det var virkelig lærerigt og meget inspirerende.

Jeg havde taget stof med til tre projekter – flæseshorts, sweat og vingekjole, i håbet om at nå det hele eller i hvert fald komme godt i gang.
Line havde på forhånd “advaret” mig om at, Camille kjolen er et stort stykke arbejde, så den tænkte jeg at tage til sidst for at nå mest muligt. Men Line rådede mig til at starte med kjolen, da der er rigtig mange detaljer og specielle teknikker i den. Jeg må indrømme, at jeg er rigtig glad for hendes råd. Hold da op, der er meget arbejde i den kjole! Men det var bestemt det hele værd – jeg lærte en masse ved at sy den, og står nu med en meget smuk kjole som er lige så pæn indvendig som udvendig.

Flæseshortsene nåede jeg kun at klippe, så en af dagene skal de syes op herhjemme. Den grå sweat blev ret lækker med Liberty-detaljen på skuldrene, synes jeg.
Faktisk var den min debut med en overlocker, men det gik nu ganske fint og det er jo overraskende nemt med sådan en. Der står nu en overlocker meget højt på
ønskelisten herhjemme.

Hvis det ikke var for afstanden og økonomien, var jeg helt sikkert taget afsted på næste ledige workshop. Jeg drømmer lidt om, at kunne tage på endnu et fredagsfix
inden lillebrors ankomst i august. Det var virkelig luksus at være afsted, og som gravid skal man jo have lidt luksus, ikke? ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

.

bloglovin

Åhh nej! Jeg har netop opdaget, at min blog ikke har virket på bloglovin siden jeg skiftede til WordPress. Det er altså pænt irriterende først at finde ud af nu…

Jeg var desværre nød til at oprette min blog på ny derinde, og jeg har derfor brug for, at I sletter min gamle fra Jeres feed og i stedet tilføjer denne. Hvis I har mig i Jeres blogroll, må I også meget gerne opdatere denne. Den er nemlig heller ikke blevet opdateret siden flytningen. :-/

På forhånd tusind tak!

give away jeg anbefaler

.

frame_chair_give_away

I samarbejde med den dygtige designer bag Collect Furniture – Frédéric Collette, har jeg fornøjelsen af at udlodde 1 stk. Frame Chair i natur olieret eg med valgfri kanvas til en heldig læser. Du kan se mere om stolen og læse min anmeldelse lige her.

For at deltage i konkurrencen, skal du like Collect Furniture på Facebook, samt svare på følgende i kommentarfeltet herunder:

  1. Hvilken farve kanvas kan du bedst lide (se billedet herunder):
    sort, blå grøn, orange, pink, lilla, rød eller hvid (natur),?
  2. Savner du en farve?
  3. Hvis du vinder konkurrencen, hvilken farve kanvas ønsker du så?

Opdatering d. 25/4: HUSK, at like Collect Furniture på Facebook for at være med i konkurrencen! 

collect_furniture_farvet_kanvas

OBS! Husk at skrive din mailadresse eller andet kendetegn, såfremt du kommenterer som anonym. Vinderen trækkes d. 9. april kl. 19 og offentliggøres i et nyt indlæg herefter. Jeg forbeholder mig retten til at trække en ny vinder, såfremt jeg ikke hører fra vedkommende indenfor 2 dage.
Stolen har en værdi af kr. 2.195,-.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

baby familie glæde graviditet

.

babydreng_uge20

T Y V E  P L U S  N U L  –  Der er store forandringer på vej i det lille hjem i Esbjerg. Til august bliver familien et medlem rigere, og vi er alle meget, meget spændte.

Tænk, at vi skal være en familie på fire inden længe!

Denne gang er det ikke blot Pierre og jeg, der glæder os til at byde et lille menneske – vores lille baby – velkommen til verden.
Denne gang er det også en meget stolt storesøster der venter spændt. Fleur forstår overraskende meget, og interesserer sig ret meget for den lille baby i mors mave.
Det får altså mit moderhjerte til at smelte…

Der skal inden længe sorteres i alt babytøj og tilbehør herhjemme – vi venter nemlig en lille dreng denne gang. Og SÅ skal der shoppes! ;)

Livet er nu skønt!

andre bloggere glæde

.

stof_fredagsfix ranunkel

I morgen tager jeg på mit første sykursus ved Line / Marapytta og stofferne er vaskede, strøget og klar. Hvis jeg når det, skulle der gerne blive en Camille kjole, et par shorts og en sweat ud af det til Fleur.

Jeg glæder mig helt vildt til at lære en masse tricks af Line, og prøve hendes smukke mønstre af.

børneværelse Fleur jeg anbefaler møbler

.

collectfurniture_frame_chair_4 collectfurniture_frame_chair_1 collectfurniture_frame_chair_2 collectfurniture_frame_chair collectfurniture_frame_chair_3 uge10

Vi har den seneste tid testet dansk-designede Frame Chair fra Collect Furniture. Stolen er Svanemærket (som det første børnemøbel i Danmark!) og lavet i den bedste kvalitet. For mig er det ikke bare en stol, men ligeså meget et virkelig flot stykke håndværk i lækkert design.

Frame Chair er lavet i massiv eg, og sædet og ryggen er i slidstærkt kanvas, som nemt kan tages af og vaskes. (se billeder af dette her)

Stolen fåes i tre varianter – natur olieret eg, hvid olieret eg og røget eg. Som noget nyt kan man – inden så længe, vælge mellem otte forskellige farver kanvas til sæde og ryg (mere om dette snarest her på bloggen).
Stolen som Fleur har fået, er den klassiske i natur olieret eg med hvid kanvas.

Vi er alle meget begejstrede for stolen herhjemme, som bliver flyttet lidt rundt efter behov. Den er virkelig pæn at se på, og meget tidsløst designet. Fleur er vild med at sidde i den og hoppe fra den – Pierre og jeg er vilde med at se på den. ;)

Jeg kan kun give Frame Chair mine varmeste anbefalinger. Kvaliteten er helt i top og der er ikke gået på kompromis med hverken design eller valg af materialer. Prisen er i den høje ende for et børnemøbel, men det er bestemt en god investering.

Bordet som passer til Frame Chair, står højt på både min og Fleurs ønskeliste. Til Fleur skulle det bruges som – ja, bord. Jeg selv ville bruge det som sofabord/sidebord/natbord. Det ville nok også blive flyttet lidt rundt efter behov. ;)

Til slut vil jeg vil anbefale Jer at holde øje med bloggen… Inden længe kommer der nemlig en give away om 1 stk. Frame Chair i natur olieret eg og valgfri kanvas her på bloggen.

børnetøj Fleur forår i haven jeg anbefaler mad

.

bananchips pompdelux_natdragt udsalgskup frø

Ovenpå flere dages sygdom hos Fleur, trængte vi til lidt lækkert i weekenden. Vi forsøgte os derfor med hjemmelavede bananchips, og de kan bestemt anbefales. Det er blot bananskiver der er tørret i ovnen og intet andet. Tænker de vil være gode som snack i madpakken, når Fleur inden så længe skal starte i børnehave.

Natdragten Fleur har på er fra POMP de LUX. Den er simpelthen så lækker og blød, og jeg synes Fleur er noget af det kæreste i den.

I sidste uge var jeg heldig at gøre de mest fantastisk kup i en lille lokal børnetøjsforretning. Butikken skal desværre lukke, og de havde derfor minus 70% på alle efterårsvarer. Således fik jeg Ver de Terre flyverdragt, Soft Gallery kjole, Christina Rohde shorts og I dig denim top med hjem for kun 800 kr. Skønt!

For nyligt købte jeg en masse frø til haven. Planen for i år er flere blomster og grøntsager, og gerne rigtig mange af dem. Vi forventer at få lidt mere orden i haven i år, så den store planlægning og forspiring er i gang. Jeg glæder mig allerede!