maj 2014 - Side 2 af 2 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

maj 2014

børnetøj det jeg syer

.

marapytta_shorts marapytta_shorts1

For efterhånden længe siden var jeg på sykursus ved Line, og klippede ud til hendes “Marapytta shorts”. Det er dog først nu de er blevet syet… Skulle åbenbart lige tage tilløb.

Synes de er blevet super fine i det mørkblomstrede stof, og Fleur ser mega kær ud i dem. Jeg har valgt at lave en lidt løs elastik forneden, da Fleur så lidt sjov ud ved første prøvning. De var simpelthen for store som almindelige shorts, synes jeg. Så det blev til en blanding af shorts og bloomers.

Nu mangler vi så bare det gode vejr igen… Selvom jeg nu synes regnen var kærkommen – min køkkenhave trængte. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

Fleur the 52 project '14

.

uge11 uge12 uge13 uge14 uge15 uge16 uge17 uge18

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2014.”

Jeg er total bagud med mit lille billedeprojekt af Fleur. Faktisk hele otte uger! Det er ikke fordi billederne ikke er taget og udvalgt derefter – de har bare ikke fundet vej til bloggen… Jeg vil rigtig gerne holde fast i projektet, så her kommer altså lige et indlæg med alle otte uger (uge 11-18).11/52

Lille Nuller og Far står klar til at komme på gulvet ved gymnastikopvisning. Jeg stod selvfølgelig pavestolt og så på.

12/52

Da jeg tog billeder af Marapytta kjolen, ville Fleur også være med. Hun var dog lidt for genert til at ville smile… ;)

13/52

Sidste dag i dagplejen inden børnehavestart. Hun er virkelig en stor pige altså!

14/52

Det er hårdt at starte i børnehave, så mange eftermiddage starter med en slapper på sofaen.

15/52

En morgen jeg var i bad, fik Fleur lov til at spise hendes havregryn med mælk ved sofabordet imens. Hun blev sat op med hendes computer (det er nu altså en dvd-afspiller, men i følge Fleur en computer ;), Far til fire og morgenmaden. Imens jeg står i badet, kommer hun ned for at spørge, om hun må få noget ovenpå havregrynene. Ja, rosiner – var svaret… Da jeg kom op fra badet, havde hun dog fundet en pose kammerjunker i stedet. :) Lille spilopmager!

16/52

Fleur, 3 år! Lille, store smukke pige.

17/52

Da Pierre tog mavebillede af mig, bad Fleur om også at få taget billeder (til stor overraskelse for os forældre – man må nærmest aldrig tage billeder af hende). Det kom der rigtig mange sjove og fine billeder ud af. Dette synes jeg dog er kærest. Svedigt og solcreme-fyldt hår – lidt ligesom en varm sommerdag.

18/52

Fleurs anden gang i Legoland – is må der til.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

dessert jeg anbefaler kager lækkerier mad

.

muslibar

En lille snackplatte til mine yndlings fra i eftermiddags… Vi fejrede at det er tidlig weekend – vi holder nemlig en fridag i morgen, og tager til Legoland med nogle venner og deres to børn.

Fleur synes det var ret hyggeligt med en sløjfe om hendes müslibar – nogle gange skal der bare ikke så meget til. Pierre var vist pænt ligeglad, men sådan er mænd jo. ;)

Müslibarerne er lavet efter opskrift fra en veninde. De er super lækre og kan varieres i det uendelige. Disse er lavet med små æble- og chokoladestykker. Næste gang udelader jeg chokoladen, og tilføjer tørrede tranebær i stedet. Man kan jo altid pynte dem med lidt chokolade…

Opskriften giver ca. en bagepladefuld.
200 g havregryn
75 g kokosmel
125 g blandede frø (sesamfrø, hørfrø, solsikkekerner og græskarkerner)
100 g grofthakkede nødder100 g tranebær/chokolade/æblestykker/rosiner (alt efter smag)
1 dåse kondenseret mælk

Bland alle tørre ingredienser og tilsæt den kondenserede mælk. Rør godt og fordel på en bageplade beklædt med bagepapir. Overfladen trykkes let flad og og barerne skæres ud i ønsket størrelse.

Bages ved 125 grader i ca. 45 min.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.