juni 2014 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

juni 2014

Fleur gaver give away

F E R I E ! Og en give away ♡

trunki trunki2 trunki4 trunki1 snoozihedz snoozihedz2 snoozihedz-fox

S O M M E R F E R I E  –  Da Fleur blev hentet i dag, kunne hun sige GOD FERIE til hendes små venner og pædagoger. To ugers ferie er nemlig netop startet, og hvor er det skønt! Fleur og jeg holder dog selv ferie i næste uge, da Pierre lige skal arbejde en uge mere. Vi har valgt at gemme lidt ferie til lillebror kommer, så derfor holder Fleur kun to uger nu, og Pierre én uge.

Ferien skal gå med hygge i haven, små cykelture til legepladsen, en tur på biblioteket, og hvad vi ellers lige finder på. Det bliver ikke noget stort, men jeg er sikker på det bliver vildt hyggeligt.

Fleur fik for nylig en Trunki kuffert af Sacokids, og sikke en lykke den har bragt. Hun pakker i og pakker ud, traver huset og gaden tynd med tasken efter sig, eller sætter sig på den og skubber sig frem. Hun elsker, at det er hendes, og at hun selv kan pakke hendes favoritter deri.

Med i pakken var også et SnooziHedz tæppe, som er perfekt til bl.a. kør-selv-ferie. Tæppet har en rigtig god størrelse, og en lille lomme foran til yndlingsbamsen. Når tæppet ikke er i brug, kan det pakkes ned i den medfølgende pose, som også kan blive til en lille hovedpude, med en medfølgende oppustelig pude.

Og så en lille konkurrence…
Ferien står for døren for de fleste, og hvilket lille barn vil ikke gerne have sin egen kuffert med på ferie?

Jeg har fået lov til, at udlodde en valgfri kuffert (se alle modeller her) plus et valgfrit tæppe (se udvalget her) til én heldig læser.
Alt du skal gøre for at deltage er, at lægge en kommentar herunder med hvilke modeller du ønsker.

Du må dog meget gerne følge mig på Facebook (HEY, bloggen er på Facebook! ;), Bloglovin og Instagram, men det er ikke et krav. :)

OBS! Husk at skrive din mailadresse eller andet kendetegn, såfremt du kommenterer som anonym. Jeg trækker en vinder på onsdag d. 2/7 kl. 20.
Jeg forbeholder mig retten til at trække en ny vinder, såfremt jeg ikke hører fra vedkommende indenfor fem dage.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby gaver graviditet jeg anbefaler

.

black-lily-thunder-kamerataske black-lily-thunder-kamerataske1

Med kun syv uger til termin, og en efterhånden ret stor mave, er det ved at være svært at passe noget tøj. Det har det jo egentlig været længe, men mine maxikjoler (som jeg bor i på de varme dage) er virkelig på overarbejde nu. Jovist, man kan godt få nogle der er beregnet til hvaler som mig, men jeg synes virkelig ikke det er pænt, med det ekstra stof i sidesømmen. Har dog ikke prøvet nogle på, så ved ikke om det overhovedet ses..?

Men nu var det ikke maven det skulle handle om… (Det er bare rimelig svært, når man gerne vil vise noget frem, og ikke lige kan gemme maven væk ;). Det er nemlig den smukke kamerataske, som I skal kigge på.

Black Lily har været så søde at give mig den i gave, så jeg kan bære mit kamera med stil. Så skidt pyt med man ligner en hval – tasken opvejer det 100% (i hvert fald i mit hovede ;).

Tasken er i super lækker kvalitet og rigtig god i størrelsen. Jeg har fast en makrolinse på mit kamera (Nikon D40), og det kan uden problemer være i tasken.

Hvis du ligesom jeg er smask forelsket i tasken, kan den købes lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj jeg anbefaler shopping

.

sooh

I hjertet af Kolding ligger den fineste børnetøjsforretning – Frølich hedder den. Det er en hyggelig og meget velindrettet butik med nøje udvalgte mærker. Indtil for ganske nylig, var det kun muligt at handle fysisk i butikken. Men efter utallige forespørgsler fra kunder fra nær og fjern, er Frølich nu er gået i luften med en meget pæn webshop, som de har valgt at kalde So Oh by frølich.

På fredag d. 27/6 starter der udsalg på både webshoppen og i butikken. Du kan dog shoppe masser af lækre sager lidt tidligere ved at bruge rabatkoden “førudsalg”, som gælder i morgen torsdag fra kl. 14-24. Koden giver 30% på alt tøj og sko – altså også det der ikke bliver sat ned på det ordinære udsalg fredag.

OBS! Rabatten fratrækkes manuelt. God shopping! :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby børnetøj shopping

.

lillebror-shopping

Da vi var i Berlin, blev der både shoppet til både Fleur og lillebror. Det var ikke det vilde vi købte, blot lidt men godt. Fleur fik selv lov til at vælge, så hun havde noget med hjem til minde om turen. Hun fandt bl.a. en lille taske og noget legetøj til sandkassen. Det var lidt mere praktiske ting vi købte til lillebror. ;)

Babyhåndklædet fra Imps & Elfs er simpelthen så lækkert, og jeg er helt træt af, at jeg ikke kendte til det da Fleur var lille. Det er lavet i økologisk bomuld og er super blødt. Tænk, at man kan blive helt høj over et håndklæde, men den er altså god nok. ;) Jeg fandt det i den fine butik d.nik, som jeg har skrevet lidt om her.

Bukserne er fra Zara (i Berlin), hue fra Selana, strømper fra H&M og body fra Papfar. Papfar er et nyt mærke for mig, så jeg er meget spændt på kvaliteten. Altså jeg kender jo godt mærket af navn, men det er første gang jeg får det mellem hænderne. Umiddelbart virker det som god kvalitet med fin pasform, men nu må vi se når det kommer i brug. Jeg har købt lidt forskelligt på Papfar’s egen shop, men kun til lillebror i denne omgang.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby børnetøj jeg anbefaler strik

Strik til baby

babystrik babystrik_hjelholt_cardigan babystrik_bella_tæppe1

Som tidligere omtalt på bloggen, er jeg så heldig at have en privat strikkedame. Hun strikker med glæde både en sweater til Pierre, trøjer mm. til Fleur, og nu også babytæppe mm. til lillebror.

Jovist, jeg kan godt strikke ret og vrang, og har da også lavet lidt forskelligt til Fleur da hun var lille, men jeg mangler simpelthen tålmodigheden. Jeg spænder i hele kroppen, er ved at knække pindene, og finder det slet ikke afslappende at strikke. Jeg gad selvfølgelig godt det var anderledes, men sådan er det ikke pt. – måske det ændres en dag..?

Min dygtige strikkedame har denne gang lavet et smukt tæppe, cardigan, huer og sokker/vanter til vores lille baby. 

Opskriften på tæppet finder du i bogen “Babystrik på pinde 3” af Lene Holme Samsøe. Jeg har fået lavet tæppet lidt større end i opskriften – faktisk strikkede hun to mønsterrapporter mere end i opskriften. (hedder det ikke det på strikkesprog? ;)) Synes det var en tand for lille ellers…Tæppet er strikket i Baby Merino fra Drops.

Huer og sokker/vanter er efter Susie Haumann’s opskrift, som findes i bogen “All you knit is love”. Christina har talt meget varmt om de små sokker/vanter, så de skulle selvfølgelig strikkes af resterne fra huerne. Det grå sæt er strikket i BabyAlpaca Silk fra Drops, og det råhvide er strikket i Alpaca fra Drops.

Trøjen er en gammel kending herhjemme – se bare her. Det er en rigtig lækker trøje, så den måtte vi lige have i størrelse lille også. Opskriften er fra Hjelholt, og garnet er BabyAlpaca Silk fra Drops. OBS! Opskriften fra Hjelholt kan KUN købes sammen med garn hos Hjelholt.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

dessert fødselsdag kager

.

stoutkage_creamcheesefrosting-gulerodscupcakes stoutkage_creamcheesefrosting-gulerodscupcakes2 stoutkage_creamcheesefrosting-gulerodscupcakes1

I dag fylder min søde mand 30, og Fleur og jeg stod meget tidligt op for at fejre ham med flag, sang og gaver.

Fleur har længe sagt, at Pierre skulle have Spiderman trusser og strømper i gave. Pierre har dog ikke været lige så begejstret for ideen som hende. Hvorfor? Det forstår man jo ikke… ;)

Jeg ville selvfølgelig gerne gøre dem begge glade, så løsningen blev at jeg købte Tommy Hilfiger boxershorts i æske og satte et stort Spiderman klistermærke på æsken. Derudover fandt jeg strømper i H&M med lidt Spiderman farver på, og så var alle glade. :) Fleur har fortalt alle i børnehaven i dag, at hendes far har fødselsdag, og at han har fået Spiderman trusser og strømper i gave.

Udover alt det Spiderman, fik han også en t-shirt og et par (mega lækre!) solbriller. Det er første gang jeg køber på Edel Optics, og jeg er meget tilfreds med siden. De har rigtig gode priser (i hvert fald på det jeg har kigget på) og super hurtig levering, så de kan bestemt anbefales.

Kagerne lavede jeg til Pierres kolleger, og de blev heldigvis vel modtaget. Den store kage er en stoutkage efter Anne’s opskrift – dog er creamcheese frostingen fra Julia’s bog – Julias Cupcakes. Både kage og frosting kan bestemt anbefales. Det smager VILDT godt!

Cupcakes’ene er også fra Julias bog. Det er gulerodscupcakes med samme lækre creamcheese frosting og små søde hjerter. Liiidt tøset måske, men det var altså lige hvad jeg havde i gemmerne. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj jeg anbefaler på tur shopping

.

dnik_01 dnik6 dnik1 dnik7 dnik4 dnik5 dnik3 dnik2 dnik8 dnik9 dnik10

Da vi var i Berlin, og tullede rundt i Prenzlauer Berg, kom vi helt tilfældigt forbi en meget, meget fin forretning med børnetøj og møbler. d.nik hedder den, og den ligger i Wörther Strasse 14.

Der var rigtig mange smukke styles, og fint udvalg af børnemøbler i god kvalitet. Bl.a. var Lilly’s Chair og Geo’s Table fra We Do Wood fint udstillet i vinduet, mens det smarte Growing Table stod og indbød til leg.

Selvom vi kun var i Tyskland (altså meget tæt på Danmark), synes jeg det var fedt at se så mange danske mærker i butikken. De har valgt de fineste ud med både Fabelab, Soft Gallery og bObles, og alle mærker blev fint præsenteret. Jeg kunne slet ikke stå for Fabelab tæppet ovenpå det smukke sengetøj fra Ketiketa. Det var simpelthen så fint sammen.

Har du planer om en tur til Berlin, er du nød til at lægge vejen forbi både d.nik og Tiny som jeg har skrevet om her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

bla bla bla

.

fleur-mcd1 fleur-mcd

Vi blev for nyligt inviteret på McDonald’s i forbindelse med, at de i deres Happy Meal nu også putter frisk frugt i. Frugten er årstidsbestemt, og det er lige nu ananas der er i.

Man har længe kunnet vælge gulerødder frem for pomfritter i Happy Meal, men hvor mange børn vil egentlig undvære pomfritterne? Jeg tror det er meget få…

Fleur er VILD med McDonald’s. Ikke fordi hun har været der mange gange – det kan vist stadig tælles på én hånd, men hun ved udemærket godt, at det er derinde man kan få en børnemælk med sugerør og pomfritter. Det er nemlig det eneste hun vil have… :) Burgeren eller nuggets vil hun slet ikke røre, så at der nu også er frugt i, synes jeg er rigtig fint.

familie Fleur the 52 project '14

.

uge20 uge21 uge22 uge23 uge24

“a portrait of my children, once a week, every week, in 2014.”
På trods af billederne ligger klar, finder de ikke rigtig vej til bloggen hver uge – desværre. Derfor får I her de sidste fem uger i mit lille projekt.

20
/52

Fine Fleur med en smule mælkeskæg på en skøn fridag…

21/52

Til Fleurs tre års fødselsdag ønskede hun (vi) os penge til et gyngestativ, som Pierre selv ville bygge. Det har været færdigt i noget tid nu, og hun ELSKER det. Det er simpelthen så skønt at se.

22/52

Klar til en ny dag i børnehaven. #lillebittestorefleur

23/52

Fleur og jeg i en sjov stund i Berlin.

24/52

Hyggeligt besøg hos Oldemor, som desværre er den eneste olde der er tilbage i familien. Fleur har faktisk “kun” sin Mormor, Bedste (Pierres mor) og Oldemor (Pierres mormor) af den ældre generation tilbage.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.