november 2014 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

november 2014

give away

Vind gavekort på 500kr

esencia-strik-gaw

I samarbejde med din fine shop Parcellet, har jeg fornøjelsen af, at udlodde et gavekort til én heldig læser på 500kr til lækre sager fra esencia.

esencia er et ret nyt brand for mig, men jeg må indrømme, at det er kærlighed ved første blik. Hue og leggings på billedet er vores første sager derfra, men det er bestemt ikke de sidste. Det er strikket i det lækreste alpaca, og er derfor blødt som smør. De små leggings er simpelthen så kære til Luc, og huen klæder Fleur så fint – se bare i videoen her.

For at deltage i konkurrencen, skal du gå ind på Parcellet, finde din favorit fra esencia, og linke til den i en kommentar herunder. Jeg trækker en heldig vinder søndag d. 7/12.

Du må meget gerne følge med på Facebook eller Bloglovin også – dette er dog ikke et krav for deltagelse. ;)

OBS!! Konkurrencen er afsluttet! Den heldige blev nr. 55 – Nina J. som har fået besked via mail – stort tillykke!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

instagram lately

Instagram lately

ig-lately-nov

Imellem klargøring af det sidste til barnedåben, får I lige et “Instagram lately” indlæg. Jeg er samtidig ved at forberede indlæg til en super lækker give away, som sættes i gang på søndag. Kan røbe så meget at det har noget med gavekort og smørblødt strik at gøre – det lyder lækkert, ikke? :)

Fint kvalitetslegetøj som virkelig hitter hos Fleur (kasseapparat her og is her) // Nordby Kirke på Fanø som Luc skal døbes i // ren baby i lækkert håndklæde fra Imps & Elfs // det juler en smule ved Fleurs legehus // på tur med Fleur i klapvogn og Luc i viklen // smukt skilt bestilt sammen med min søster ved @cirkusshop til vores Far // Luc er klar til jul med Fleurs gamle nissehue fra Mini a Ture // vores fantastiske Baby Jogger har fået ståbræt og det nyder vi alle // en slags familieselfie ;)

Jeg ønsker Jer alle en rigtig god weekend!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Black Friday – link til liste med rabatter

BLKF

Så kom Black Friday til Danmark, og det kan diskuteres hvor nødvendigt det nu også er… Men det er der ikke tid til – så ryger alle de gode tilbud jo foran os. ;)

Marina har været så sød at lave en fin liste over shops med Black Friday rabatter – se den lige her. Happy shopping! :)

OBS! Billedet er fundet lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Online julekalender for hele familien

livol-julekalender

December står for døren, og det er lig med masser af hygge og “lidt ekstra” af det hele. Der begynder at dukke hyggelige konkurrencer op over alt, og det er også det det skal handle om i dag.

Livol har lavet en online julekalender for hele familien, og præmierne er bl.a. en tur til Legoland, biograftur, bagekursus ved Meyers bageskole, gavekort til BR, en bObles elefant og meget mere. Lækre præmier, ikke?

Julekalenderen starter på Livol d. 1. December og fungerer sådan, at man tilmelder sig og derefter kan åbne en låge hver dag, svare på dagens spørgsmål, og derefter har mulighed for at deltage i lodtrækningen om at vinde dagens præmie.

Jeg skal i hvert fald være med – hvad med dig?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby Barnedåb ønsker

Ønsker til barnedåben

daabsoensker

1. Soft Gallery Cream Owl juniorsengetøj // 2. Done by Deer gynge // 3. Designletters kop // 4. Jellycat pingvin
5. Kay Bojesen abe // 6. Hay snurretop // 7. Piet Hein flag // 8. Ferm Living gulvtæppe

Lucs ønskeliste til barnedåben er ikke den største, men en super god en af slagsen – altså hvis jeg selv skal sige det. ;) Der er flere praktiske ting som bl.a. juniordyne og børnebestik som vi jo har i forvejen, og det har “skabt plads” til andre skønne ønsker.

Til værelset ønsker han sig en lyskæde, og gulvtæppet og gyngen på collagen. Mon ikke gyngen bliver et kæmpe hit… :) Pingvinen er simpelthen ikke til at stå for, så den var nød til at komme på ønskelisten også.

Da Fleur blev født, fik hun et Piet Hein fødselsdagsflag i gave af mine kolleger. Synes det var en super god gave, og glæder mig til at tage det frem hvert år på vores fødselsdage. Vi synes, at Luc skal have sit eget flag, og det er derfor blandt ønskerne også. På samme måde med det fine fødselsdagstog fra Billedleg som Fleur har (se Fleurs her). Det er simpelthen så fint, og jeg kan godt lide tanken om, at når de engang (om maaaange år ;) selv får børn, kan sætte det fine tog på bordet ved fødselsdage.

Egentlig har jeg fået nok af ugler, men lige dette print fra Soft Gallery er simpelthen så fint, og jeg tænker Luc ville sove fantastisk i det. Ønsketænkning måske? ;)

Udover de viste og nævnte ønsker, står der også OyOy kanin, bogen “Den lille prins” og Kay Bojesen elefant på ønskelisten.

Der er stadig en del løse ender til den store dag på søndag, men mon ikke vi når det hele alligevel..? Det plejer vi i hvert fald. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby Barnedåb invitationer krea Luc papir

Invitation til Lucs barnedåb

invitation-barnedaab-luc luc-indbydelse-barnedaab

Trods vi stadig er ret pressede herhjemme pga. Lucs uro, kunne jeg ikke få mig selv til ikke at sende hjemmelavede invitationer ud til hans barnedåb. Der er slet ikke noget galt i at andre gør det, og jeg skænker det ikke en tanke, hvis vi bliver inviteret pr. sms eller opkald – jeg glæder mig bare over invitationen. Men for mig fungerer det altså bare ikke med “blot” en sms.

Tiden eller overskuddet har slet ikke været til hjemmelavede invitationer, men her er de så alligevel. :) En invitation med små skyer, en papirsbåd med Lucs navn på begge sider og vand forneden med selve indbydelsen og ønsker indeni.

Vandet lukkes med to flapper på bagsiden, så den kan åbnes og lukkes som man vil. Det havde nu været nemmere, hvis jeg havde fundet noget tape eller lignende (ikke elefantsnot) der kan genbruges, men mine søgninger på nettet og i lokale butikker gav intet resultat. Nogle der ligger inde med guldkorn til en anden god gang? :)

For ikke at stresse mig selv, sendte vi for længe siden en sms ud med dato for dåben, så jeg havde mere ro til at klippe-klistre. Det var en rigtig fin løsning, selvom det selvfølgelig stadig var ret presset for mig. Det tager altså bare lang tid, at lave så mange invitationer i hånden. Altid længere tid end man jeg lige regner med. ;)

Kuverterne de blev sendt ud i, kan I se lige her. De kunne selvfølgelig også bare have været helt hvide uden hjemmelavede stempler, for ikke at presse citronen yderligere, meeen… Crazy woman, I know. ;)

Invitationen hænger på vores opslagstavle i køkkenet, og det synes jeg er ret hyggeligt. I øvrigt kan I nederst i højre hjørne, lige svagt skimte Luc som har været i den lokale ugeavis. En fotograf i byen kører et projekt med byens “Nye liv”, som munder ud i en stor udstilling i foråret. Ikke alle børn kommer i avisen, men for nyligt dukkede vores lille Luc op. Han er otte dage gammel på billedet og ligger hud mod hud hos mig.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj Fleur invitationer krea Luc papir

.

marmor-ur luc111114-1 Luc111114 barnedaab-invitation luc-fleur151114

Tiden flyver af sted, og der er nok at se til i det lille hjem… På næste søndag skal Luc jo døbes, og der er stadig en del løse ender jeg mangler at få styr på.

Invitationerne er dog sendt ud og maden er bestilt – det er vel nærmest det vigtigste..? Og nå ja, måske jeg skulle få fat i dåbskjolen også. ;)

Dåbskjolen er en min afdøde mormor har hæklet tilbage i 1981, og siden har mange af familiens børn haft den på. Hvis jeg husker rigtigt, er Luc den 14. der skal have den på. Det har stor betydning for mig, og jeg (og Pierre for den sags skyld også) har ikke det mindste problem med, at iklæde min dreng en kjole på den store dag. Det hører sig til, synes jeg.

Uret er i øvrigt hjemmelavet af en marmorplade fra genbrugen og nye visere. Synes resultatet er super smukt, og det hænger helt perfekt i stuen. Det er nu skønt med en handyman i huset. ;)

Kuverten er fra invitationerne til Lucs barnedåb. Skal nok lige vise selve invitationen frem en af dagene. De hjemmelavede stempler synes jeg blev ret fine… Måske særligt den til portokode, som jeg er flittig bruger af. Det er altså bare dejlig nemt at bestille via app’en. Selvom det blev en smule irriterende at skulle gøre 18 gange i streg til alle invitationerne. ;) Ideen til portostemplet har jeg bl.a. set på Instagram.

Og så lidt serviceinfo på tøjet – simpelthen fordi det er nogle af vores favoritter som bestemt kan anbefales. Lucs ulddragt er fra Engel, hue fra Stinne, body fra Wheat, tæppe fra Fabelab, Fleurs bluse i uld/silke fra Joha, Lucs trøje fra FUB.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj

Julekjoler – eller bare fine kjoler…

julekjoler

1. Christina Rohde // 2. Christina Rohde // 3. Babe & Tess // 4. Zara // 5. Pierrot la Lune // 6. MarMar

Med Lucs barnedåb lige om hjørnet (1. søndag i advent), er det vist ikke for tidligt at begynde at tænke på tøj dertil.

Jeg har kigget efter smukke kjoler til Fleur, som evt. også kan bruges som julekjole efterfølgende. Ordet julekjole har jeg det faktisk lidt stramt med… For mig er en julekjole “bare” en fin kjole, og ikke en med glimmer, tyl og sølvstjerner – som mange andre betegner som julekjole. Det er stort set samme type der laves hvert år, og det er bare slet ikke mig.

Det har derfor været en smule vanskeligt, at finde flere bud i de billigere prisklasser, da stort set alle de fine (altså dem uden tyl og sølvstjerner ;) er kortærmede, og det vil jeg ikke have. Synes det er upraktisk med de temperaturer vi går i møde, og selvom vi har mange lækre cardigans, fungerer looket bare ikke altid lige for mig…

Kjolerne i collagen her er nogle af mine favoritter, og selvom de er vidt forskellige, er jeg sikker på, at de alle vil klæde min lille Fleur rigtig godt.

Har I mon fundet årets julekjole? Og hvad er en julekjole for Jer?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

andre bloggere baby Luc strik

Babystrik ♡

strikkede-babyshorts luc-141014-1 luc-141014

Se lige de små lækre ben i strømpebukser og strikkede shorts – hvem kan stå for det? Ikke mig i hvert fald… Det er simpelthen for kært. 

Generelt er vi vilde med strik herhjemme, og bruger det dagligt. Hvis det ikke er hjemmestrik (altså fra strikkedame og søde veninder – jeg har ikke rørt strikkepinde i et par år nu) børnene har på, er vi glade for bl.a. FUB. Det er virkelig god kvalitet til prisen.

De små sokker Luc har på, er super lækre og med rigtig god pasform. De er efter opskrift fra bogen All you knit is love. De kan i øvrigt også bruges som vanter.

Hue, trøje og shorts er fra dygtige Stinnes hånd. Jeg har tidligere vist den smukke barselsgave frem lige her. Stinne er i øvrigt begyndt at blogge igen efter nogle måneders pause. Hun har for nyligt postet indlæg med det smukkeste strik, og jeg kan kun anbefale at kigge forbi.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

baby jeg anbefaler

Sophie la Girafe ♡

sophie-la-girafe-pleje

I sommers fik jeg tilsendt en rigtig fin pakke fra Sophie la Girafe, som har lanceret en lækker økologisk hudplejeserie til babyer og børn.

Jeg er lidt af en emballagenørd og en sucker for pænt design, og jeg blev derfor meget glad, da jeg så emballagen på den nye hudplejeserie. Enkelt, pænt og “typisk fransk” på den fine facon.

Vi har testet alle produkter i nogle måneder nu, og alt i alt er jeg begejstret for serien. Produkterne dufter naturligt, og nogle med et strejf af lavendel. Det er nok lidt enten eller om man er til duften – herhjemme er vi helt vilde med den.

Hår- og kropssæben er klart vores favorit. Den er virkelig lækker og blødgører håret rigtig fint. Fleurs hår dufter en smule på den naturlige måde, og hendes hår er blevet lettere at rede ud. Den er drøj i brug, og derfor prisen værd.

Badeskummet er lækkert, og skummer rigtig godt op ved kraftig stråle. Dog holder skummet ikke så længe, som SLG Cosmetics ellers siger. Måske vi bruger for lidt i forhold til hvor længe der er skum – jeg er nok lidt fedtet med den. ;) Må lige prøve at putte mere i i morgen…

Barrierecremen har vi brugt til lidt forskelligt. Den er beregnet til brug i ansigtet og på kroppen. Den beskytter huden mod skader som forårsages af UV-stråler, vind og temperaturændringer. Derudover er den velegnet som numsecreme også, og da Fleur smed bleen i foråret, har vi først kunne teste den som det, da Luc kom til verden. Cremens konsistens er meget lig en helt almindelig creme – sådan lidt tynd i det. Derfor virker det helt forkert at bruge på numsen, hvor jeg er vant til nogle meget federe cremer. Den har indtil nu taget al rødme og virket rigtig fint. Luc har endnu ikke haft meget rød numse (7,9,13 ;) så hvordan den vil tage det, skal jeg ikke kunne sige. Dog er jeg indtil videre positiv omkring den. Jeg er ret spændt på hvordan den virker på små frostsprængte kinder, som Fleur plejer at få i starten af vinteren.

Bodylotion, babyolie og ansigtscreme har jeg kun testet på mig selv. Fleurs hud trænger ikke til fugt, og vi har aldrig smurt hende ind efter bad. Den eneste creme hun får i ansigtet er solcreme og barrierecreme til frostsprængte kinder. Men jeg ved, at der er en del der smører deres børn ind eller masserer med babyolie efter bad. Derfor ville jeg selvfølgelig gerne teste disse tre produkter også.

Cremerne er bløde og lette at påføre. De har naturlig duft som de andre produkter, og absorberes hurtigt. De er rigtig lækre, og jeg nyder at bruge dem dagligt.

Olien kan både bruges i badevandet, som fugtgiver ved indsmøring, eller til massage. Jeg synes den er super lækker, og den giver en følelse af ro og velvære. Duften er mild og virkelig skøn. Den har en lidt beroligende effekt på mig, synes jeg – og det er altså ikke dårligt, når man står med en lille ny. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Sophie la Girafe, men ord og mening er min helt egen. 
Læs min reklamepolitik her.