december 2014 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

december 2014

børneværelse legetøj

Gode gaver

ansigtsmaling-uden-kemi ansigtsmaling-grim-tout lapin-lampe-graa luftballon-barn arhoj-orb-oyoy-kanin rebstige-barn

En dejlig juleaften og nogle skønne juledage er nu vel overstået, og vi nyder familietid og ro i det lille hus.

Begge børn fik nogle rigtig gode julegaver, og der er blevet leget igennem med det meste de sidste dage. Luc har selvfølgelig ikke leget så meget med, men Fleur har leget lidt ekstra for ham også. ;)

Fleur fik opfyldt rigtig mange ønsker, og det har simpelthen været fantastisk at se hendes glæde. Vi gav hende blandt andet et løbehjul, som hun suser afsted på. Derudover gemte der sig også en rebstige og ansigtsmaling i nogle af de mange pakker under træet.

Ansigtsmalingen (uden kemi selvfølgelig) kender Fleur fra børnehaven, hvor børnene selv får lov til at male sig foran spejlet på badeværelset. Jeg synes det er super fedt, at børnene selv får lov, og Fleur er pavestolt, når hun kommer hjem med hovedet fyldt med farver.

Vi vil holde fast i herhjemme, at det er noget man leger med selv, men at man en gang imellem kan blive malet af en voksen. Bare så vi ikke skaber et behov for altid at skulle males af nogen, og så hun selv kan lære af det også. Vi deltager selvfølgelig i det, selvom vi ikke maler hende. ;)

Den skønne lampe er en af Lucs julegaver til værelset. Synes den er SÅ sød, og når nu Fleur har den fine Miffy lampe, skulle Luc selvfølgelig også have en fin en på værelset.

Ansigtsmaling // lampe // luftballon // sparebøsse // kanin // rebstige // stribet kjole fra Popupshop (ældre kollektion)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indeholder affiliate links

jul julekort krea papir

Glædelig jul ♡

fleur-luc14_low luc-jul-14 fleur-jul-2014

Rigtig glædelig jul til alle.

Billederne er årets julekort. Det første billede er selve kortet, hvor jeg bagpå har skrevet en julehilsen til de enkelte.

Vi har sendt 29 stk ud i år. Det vil sige jeg har klippet 58(!) engle – phew… Nogen burde have stoppet mig det første år. ;) Men når først de er sendt ud i små cellefanposer sammen med julekortet, er det jo meget hyggeligt at se tilbage på.

Må I få en fantastisk aften med dem I har kær. TAK fordi I følger med.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

jul

Skab gode minder

hjemmelavet-julepynt fleur-julepynt julepynt-pallietter julepynt14-1 julepynt14 pebernodder ribena

Ribena vil gerne sætte fokus på de gode minder, og har på Instagram startet hashtagget #skabgodeminder. De opfordrer danskerne til at dele de gode minder med hashtagget, og der udtrækkes hver måned en vinder af det bedste billede.

I 65 år har Ribena været en del af danskernes liv. På den ene eller den anden måde… Jeg kender flere med tradition for et glas Ribena til risengrøden d. 23. december. Andre drikker Ribena til børnefødselsdagen… Herhjemme drikker vi et glas Ribena når vi hygger.

Fleur har været hjemme fra børnehave i en uges tid pga. mellemørebetændelse, og jeg har forsøgt at hygge og skabe gode minder, på trods af det kan være lidt krævende at stå med de to banditter selv. ;)

Vi har bl.a. lavet vores egen julepynt, bagt pebernødder, og selvfølgelig også holdt pause foran fjernsynet med saft og snacks. Filmen “Frost” har nærmest kørt på repeat den sidste tid, men ingen af os er trætte af den endnu. Fleur og jeg synger lystigt sammen, og hygger helt vildt. :)

Vil du være med i konkurrencerne som Ribena kører, skal du på Instagram tagge et billede med #skabgodeminder og @ribenadk, samt følge @ribenadk. Det er ret gode præmier de har på højkant. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Ribena, men ord og mening er min helt egen.
Læs min reklamepolitik her.

baby børnetøj jeg anbefaler Luc

Melton uld

melton-uld melton-uld2 melton-uld3 melton-uld1

Melton har lanceret en ny lækker uld kollektion – NUMBERS hedder den, og Fleur og Luc har været så søde at teste den. ;)

Uldserien er lavet af 48% uld, 44% bomuld og 8% polyamid – altså uld yderst og bomuld inderst. Det var lidt interessant at prøve, da vi indtil nu kun har brugt uld/silke eller ren uld. Fleur har aldrig brokket sig over at uld kradser, så jeg har egentlig aldrig overvejet at købe uld/bomuld. Men jeg må sige jeg er positivt overrasket over NUMBERS serien.

Ulden er super blød og lækker, og giver god varme. Pasformen er rigtig god – særligt på bodyerne som jeg stiller store krav til. Gider ikke noget der er løst i ærmer og hals – det ser bare så træls ud.

Nu er jeg langt fra uld-ekspert, men jeg tror, at det er en enten-eller i forhold til brugen af ren uld, uld/silke eller uld/bomuld. Enten er man til det ene eller det andet… Jeg har hørt flere sige at uld/bomuld ikke er til at ånde i for børnene, men jeg synes nu at Fleur og Luc har haft en fin temperatur i NUMBERS serien.

Fleur er vild med hendes nye nattøj (se billede på Instagram her) og særligt de nye trusser når kun lige at komme fra vask, før end de skal på igen. Det er vist en kombination af at de er dejlig bløde og rimelig seje med den brede elastik. ;)

Alt i alt synes jeg rigtig godt om serien. Jeg er vild med det enkle design, og de rolige farver. Dog vil jeg foreslå Melton, at lave en neutral serie også, så ulden kan gå i arv på tværs af køn. Kvaliteten er super lækker og kan sagtens holde til flere børn, så enten den fine grå med koksgrå syning, eller den råhvide med lys grå syning kunne være skønt.

tæppe fra Fabelab // giraf fra Sebra (ældre kollektionsprøve) // bukser fra MarMar Copenhagen

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Melton, men ord og mening er min helt egen.
Læs min reklamepolitik her.

baby jeg anbefaler

Anmeldelse af Ergobaby svøb

moulin-roty-luc ergobaby-swaddler ergobaby-svoeb

Tidligere i dag var jeg et smut i den lokale garnforretning, og når man har en lille lækker snart-fire-måneder-gammel baby med, så er det ret naturligt at snakken slår over i baby.

Min garnpusher fortalte stolt og med funklende øjne om hendes første barnebarn, som selvfølgelig er ihh og åhh så sød. Desværre er det lille ny vidunder også et uroligt barn, og med mine erfaringer fra Luc, fik vi os en god snak.

Jeg anbefalede bl.a. de lækre svøb fra Ergobaby, som vi har testet de sidste måneder med Luc. Når Luc ikke kan finde ro og fagter vildt med armene, svøber jeg ham i Ergobaby svøbet. Det er ikke altid han overgiver sig til søvnen, men svøbet har en beroligende effekt, og det har hjulpet os en del om natten.

Skærmbillede 2014-12-09 kl. 21.09.37

Måden svøben er lavet på er super brugervenligt (altså så selv farmand kan svøbe baby ;). Det er nemt at justere for den perfekte pasform og findes i to størrelser. Svøbet er lavet i 100% bomuld, og meget blødt og behageligt for baby.

Jeg har anbefalet svøbet til højre og venstre – vi er virkelig glade for det. Og hvem kan lige stå for sådan en lille rullepølse?

Luc er egentlig ved at være for stor til den mindste størrelse nu, men vi bruger det dog stadig. Det er på ingen måde ubehageligt for ham, og nu hvor posen til benene er for kort, ligger han bare ovenpå posen. De kan derfor anvendes ret længe, og fordi det er så god kvalitet, kan de sagtens bruges af mange børn, før end de skal skiftes ud.

Videoen herunder viser hvor nemt det er, at svøbe sin lille baby med Ergobaby. Kært, ikke?

Ergobaby har været så søde at sponsorere en 2-pak svøb (magen til dem vi har testet her) til en heldig læser. Nærmere info følger snarest… :)

Nussekanin fra Moulin Roty // natdragt fra Petit Bateau – lign. her // tæppe fra Fabelab // barnevognsrand fra Sebra // kaninbamse fra Jellycat

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med Ergobaby, men ord og mening er min helt egen. 
Læs min reklamepolitik her.
hjemme hos os jul

Jul i Ribegade og en reminder om give away

jul2014-2 jul2014-1 nissedoer jul2014

Det juler mere og mere i Ribegade, og nissen er endda også flyttet ind under trappen. Hjemme hos os er det julemanden der kommer med pakker, og nissen er en af hans mange hjælpere.

Jeg troede egentlig Fleur ville interessere sig mere for nissen, men det siger hende ikke det store. Heller ikke da nissen havde pakket hendes stol ind i toiletpapir, kunne jeg gejle hende op. Skøre barn – det er vist mor her der synes det er mest hyggeligt. ;)

De små nisser på første billede og flagranken i baggrunden, købte Fleur og jeg på et lokalt plejehjems julemarked for nylig. Jeg behøver vist ikke sige, at Pierre er knap så vild det som os. ;) Jeg synes bare det var så kært, at Fleur selv valgte.

★★★ Har du set konkurrencen om et gavekort på 500 kr til esencia her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her – jeg trækker en vinder i aften.  ★★★

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Barnedåb børnetøj familie Fanø Fleur Luc papir

Lucs barnedåb

lucs-daab lucs-daab1 daab-bordpynt-papirsbaad daab-bordpynt

I søndags blev Luc døbt i en af landets smukkeste kirker – nemlig Nordby Kirke på Fanø. Vi blev viet i kirken samtidig med Fleurs dåb i 2011, og derfor skulle Luc selvfølgelig også døbes der.

Vi havde inviteret familie og venner, og havde simpelthen den skønneste dag. Tiden fløj afsted, og vi glemte derfor alt om at tage billeder, desværre.

For ikke at stresse for meget op til dåben, havde vi bestilt tapas udefra. (Til mine læsere i Esbjerg: tapas fra Ingers ost & vin i Helgolandsgade kan bestemt anbefales – det var virkelig lækkert) Vi valgte dog brød og kiks fra, og bagte i stedet selv lækre flutes og knækbrød.

Efter tapas serverede vi kaffe og kage – hjemmebagt selvfølgelig. ;) Desværre har jeg ikke nogle gode billeder af kagerne, men vi havde lavet små tarte au citron, gateau Marcel og lakridssmåkager med tranebær. Gæsterne var vilde med kagerne, og der blev spist godt, men som altid var der vildt meget i overskud. Men hellere for meget end for lidt, ikke? Fleur fik derfor en dåse knækbrød og en dåse småkager med i børnehave i mandags, så hun kunne dele ud. I kan tro, hun var stolt.

Bordpynt endte med at blive simpelt og nemt. Vi købte blå papirsduge og lavede himmel og hav i et. ;) Altså lå der skyer på bordene og bordkort var papirsbåde. Så var der lidt sammenhæng mellem invitationer og pynten.

Min veninde var så sød, at tage lidt billeder af os i kirken efter dåben. Fleur gad dog ikke rigtigt – nu skulle vi jo videre og holde fest. ;) Men på trods af lidt sur mund og den knap så fotogene mor her, så er jeg rigtig glad for billederne.

Fleur endte i øvrigt i kjolen fra Pierrot la Lune. Den er simpelthen så fin til hende. Skal nok lige få taget billeder en dag, så I kan se den ordentligt. :)

★★★ Har du set konkurrencen om et gavekort på 500 kr til esencia her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her. ★★★

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.