Monthly Archives: september 2015

Vuggestueklar – mine favoritter

Indlægget udgives i samarbejde med 66 North.

vuggestueklar 66north-kids

1. softshelldragt // 2. hue // 3. fleecetrøje // 4. uldbody // 5. rygsæk // 6. hjemmesko // 7. ulddragt

Luc har nu gået i vuggestue i to måneder, og er efterhånden blevet rigtig glad for det. Det er et dejligt hus med kun to små stuer og søde pædagoger. De er ude på legepladsen i al slags vejr, som ligger meget naturskønt. På den anden side af legepladsen er der nemlig en stor sø og masser af ænder at kigge på. Det lyder ret skønt, ikke?

Jeg har en rigtig god mavefornemmelse omkring vuggestuen, og det betyder bare alt. Det føles jo langt fra rigtigt, at aflevere sin lille grædende mus til en lang “arbejdsdag” i vuggestuen. Vi er heldigvis ude over, at Luc græder ved aflevering, og generelt er han glad og tilfreds dernede, men pyyh, hvor det river i hjertet, når man er nød til at gå fra sit grædende barn.

Collagen på billedet herover viser mine favoritter til Luc i vuggestuen. Det er alt sammen kvalitet der holder. Fleecetrøjen er fra 66 North og i vanvittig lækker kvalitet. Man kan på ingen måde sammenligne den med en fleecetrøje som vi normalt kender dem. Dette er en helt anden og mere åndbar kvalitet. Luc har en med hætte og Fleur har modellen på collagen uden hætte. Begge børn bruger den som en jakke på de knap så kolde dage. 66 North forhandles i deres flagship store i Sværtegade i København K, i Illum Kids og i Tinderbox på Frederiksberg.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Brown is the new black

Indlægget udgives i samarbejde med Reima

fleur-reimafleur-reima2fleur-reima1fleur-reima4fleur-reima3

Reima har netop skudt en ny kampagne i gang – “Brown is the new black”, da de henover efteråret vil sætte fokus på brune jakker til piger og drenge.

I den forbindelse har de lavet en konkurrence for skandinaviske bloggere, hvor det gælder om at camouflere sit barn i efterårsnaturen.

Jeg er vild med udfordringer, og synes denne konkurrence var rigtig sjov. Fleur havde en fest i skoven, og tonsede rundt mellem træer og buske og legede gemmeleg. Der var rimelig smattet derude, så vi fik en stor bunke vasketøj med hjem, men skidt pyt… Så længe hun hyggede sig. ♡

Det var virkelig svært at vælge imellem billederne, men nu har jeg kogt det ned til disse fem, og så tænker jeg, at juryen fra Reima selv må vælge ét ud, hvis vi er så heldige at gå videre i konkurrencen. :)

Jakken Fleur har på er i øvrigt modellen Likka. Den er let, dejlig varm og med perfekt pasform.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Fødselselsdag i børnehaven – godteposer og kage

4aars-foedselsdag-godtepose 4aars-foedselsdag-godtepose-indhold 4aars-foedselsdag-kager-frost 4aars-foedselsdag

I Fleurs børnehave har de ingen sukkerpolitik, og børnene kan derfor medbringe hvad de har lyst til fødselsdag. Som forældre var det lidt svært at acceptere da Fleur startede i børnehaven, men nu hvor hun er det ældre, har vi det OK med det. Jeg synes stadig en sukkerpolitik havde været fint, men vi er vildt glade for børnehaven, og accepterer derfor den “manglende sukkerpolitik”.

Da Fleur blev tre år og netop var startet i børnehave, tænkte jeg, at hun skulle have udskåret frugt og dadelkugler med, som hun var (og er) så glad for. Men da de andre (større) børn hørte, at Fleur snart skulle holde fødselsdag, snakkede de meget og længe om hvilken kage hun mon havde med. Og lige dér faldt jeg i med begge ben… Fleur ville pludselig ikke have frugt og dadelkugler med, og jeg ville ikke være skyld i, at hun kom “udenfor gruppen” ved at have andet med. Vi lavede derfor minimuffins og så var alle glade.

Når man så bliver fire år og har været med til en del fødselsdage i børnehaven så ændres ønskerne markant. Det smitter også bare super hurtigt. F.eks. når lille Otto har serveret den sejeste Ninja Turtles kage og samtidig delt godteposer ud, så følger de næste børn (okay, forældre) trop. Således har Fleur penslet ud hvordan hendes Frost (Disney filmen) kage skulle se ud, i flere måneder op til den store dag. Og hun skulle helt sikkert også have en slikpose med.

Frost kagerne som Fleur talte om, var enten lavet med sukkerprint eller i fondant. Da jeg ikke ville begive mig ud i nogen af delene, blev kompromiset muffins med isblå frosting og hjemmelavede cake-toppers. Fleur var ellevild med resultatet og synes de var “mega flotte”, som hun så fint udtrykte det.

Det var en smule tidskrævende at lave knap 30 cake-toppers, men det kunne være værre. Jeg stansede scallop cirkler ud i karton (2 stk. til hver så pinden kan skjules imellem), printede disse ark med billeder af Frost figurerne, klippede og limede det hele sammen på halve grillspyd. Super nemt at have med at gøre og resultatet imponerer virkelig sådan en flok 3-5 årige. ;)

I slikposen – som Fleur kaldte den, var der en ballon, 2 bananchips, en ostehaps, rosiner, to stykker slik (klippede Malaco Stjerner/stænger i 3 dele) og en tatovering. Tatoveringerne synes jeg var en sød lille ekstra ting, som børnene kunne få på derhjemme efter børnehave. Jeg købte et ark med forskellige blomster, som jeg klippede ud.

De stribede poser som godterne blev pakket i, er købt hos Søstrene Grene. De er super fine som de er, men det er bare typisk mig liiige at ville gøre lidt mere. Pierre rystede endnu engang på hovedet af mig, for “børnene ser det jo ikke engang” – men det gør jeg. ;) Det hele er stemplet med små bogstavstempler, som jeg har fået smidt i nakken på eBay i tidernes morgen. Og nej, alfabetet derfra indeholder ikke å, så jeg har siddet og stemplet punktummer over a’et på alle poser. (her kunne jeg godt have brugt den emoji med aben som holder sig for øjnene ;)
De runde klistermærker og bånd er også fra Søstrene Grene, hvis nogle vil gøre kunsten efter.

Tænk sig, det er allerede knap et halvt år siden Fleur blev fire år. Tiden flyver…

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Tid til termotøj

celavi-termo2 celavi-termo4celavi-termo celavi-termo3 celavi-termo1

Sommeren er forbi og vi skal nu vænne os til koldere vejr – særligt om morgenen. Ikke at vi har haft den bedste sommer, men temperaturen er nu altså en anden i disse dage. Det er for koldt til sommerjakke, men bestemt også for varmt til vinterjakke. Der er jo længe til vinter endnu…

Både forår og efterår er vi glade for at bruge termotøj. Fleur har haft det i flere sæsoner, og det er altså bare praktisk. Faktisk bruger vi også jakken om vinteren i bilen, så hun er spændt ordentligt fast uden at fryse. Der er overraskende mange (hvis man lige kigger sig omkring på parkeringspladser) som spænder deres børn fast med store jakker eller flyverdragt. Egentlig tror jeg ikke folk tænker så meget over det, men børnene er jo ikke spændt ordentligt fast under alt det tøj, hvis uheldet skulle være ude. Læs evt. mere omkring det lige her.

Det er Lucs første termotøj, og rent praktisk ville en heldragt nok have været bedre i den størrelse. Når han kravler, kravler jakken op, og han får derfor et bart stykke på ryggen. Men ellers fungerer det rigtig fint. Han har jakken på, når vi cykler afsted om morgenen, og den er dejlig let og behagelig for ham.

Termotøjet fra CeLaVi fåes i et væld af farver hos ØnskeBørn – find din lokale butik her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Indlægget er lavet i samarbejde med ØnskeBørn, men ord og mening er min helt egen.
Læs evt. min reklamepolitik her.

De seneste 3 uger: nyt job + knap en uge på børneafdelingen

luc-aug luc-fleur-s

De sidste tre uger har budt på en del udfordringer. Både af den sjove og mindre sjove slags… På den gode side er jeg startet på nyt arbejde her efter endt barsel. Det var ret uventet, men jeg er så heldig at have fået en stilling her i byen i en rigtig spændende virksomhed. Stadig indenfor den grafiske verden som jeg er så glad for. Det var underligt at sige farvel til mine gamle kolleger gennem otte år, men også rigtig fedt med nye udfordringer.

Den største bonus ved mit nye job er helt klart, at jeg nu kan cykle på arbejde. Det er virkelig, virkelig fedt! Jeg har været vant til en lille køretur på knap en halv time, så synes det er en kæmpe luksus at kunne cykle. Og med to små børn, giver det også bare meget mening at arbejde i den by man bor i.

Vi har investeret i en cykeltrailer, som vi allerede er super glade for. Hold nu op hvor er sådan en altså smart! Altså når man lige har vænnet sig til at køre med den. Den fylder jo næsten hele cykelstien. ;)
Udover cykeltraileren har vi også købt nye cykelhjelme. Eller det vil sige at Luc har arvet Fleurs “gamle” EGG hjelm i str. small, og så har vi købt en medium til Fleur. Det er altså bare en super god hjelm. Vi er virkelig glade for den! Jeg har længe selv cyklet med hjelm (husk det nu – det er ikke kun børnene der skal beskyttes!), men en rigtig dårlig en af slagsen. Derfor synes jeg det var på sin plads, at købe en ordentlig en nu hvor jeg cykler meget mere end tidligere. Jeg fandt en fin model fra Abus som både er pæn og sidder godt. Overvejer faktisk en cykelhjelm-selfie (indsæt selv meget overrasket smiley ;) – blot for at sætte lidt fokus på det at bruge hjelm i trafikken. Må se om jeg “tør”… ;)

Tilbage til de mange udfordringer de sidste tre uger har budt på… Efter blot fire dage på nyt arbejde, bliver Luc syg med feber og udslæt. Der var en del tilfælde af hånd-, fod- og mundsygdom(hvad er nu det for noget?!) i vuggestuen, så vi går ud fra, at det er det samme Luc er ramt af. På trods af at udslættet ikke ligner, men det behøver det jo heller ikke altid… Vuggestuen mente i hvert fald at det var det samme der var på vej.

Pierre bliver hjemme med ham om fredagen, og jeg passer mine nye spændende opgaver. Da jeg kommer hjem midt på eftermiddagen, er Luc ret skidt tilpas. Han har ikke spist hele dagen, men blot sovet og virket lettere fjern. Jeg ammer ham så meget han orker – når han altså ikke sover. Hans udslæt ændrer sig og jeg er nu mere sikker på, at det ikke er hånd-, fod- og mundsyge. Derudover er temperaturen svingende fra 35-39,3 grader og jeg vælger derfor, at ringe til vagtlægen lørdag formiddag. Bare lige for at vende det med en fagperson, nu han heller ikke har spist eller drukket siden torsdag – altså lige pånær den smule mælk han har fået ved mig… Vagtlægen ville gerne se ham, og konstaterer at det blot er en virus, da hans infektionstal er fine. “Det er ovre i løbet af et par dage – ellers søg egen læge mandag” er beskeden vi går hjem med. Han mente ikke der var grund til bekymring omkring manglende appetit, feber og udslæt.

Lørdag aften begynder Luc at kaste op, og kaster også op et par gange søndag og mandag. Han spiser og drikker stadig ikke (udover en smule mælk ved mig), og er generelt bare rigtig skidt tilpas og med røde prikker over en stor del af kroppen. Særligt på ryg og mave. Jeg får en aftale hos egen læge mandag morgen, som efter en kort undersøgelse konstaterer at han bl.a. er dehydreret, og beder os køre direkte på børneafdelingen.

De første fire-fem timer på børneafdelingen forsøger en sygeplejerske og jeg, at få lidt forskelligt i ham, for at han kan undgå sonde. Det lykkedes dog langt fra at komme i nærheden af det der var planen, så han får lagt en sonde, som så også viser sig, at være rigtig god for ham. Han fik Revolyt (som er vand tilsat salt og sukker) i sonden og ellers var min opgave, at amme ham så meget han orkede.

Det blev til seks lange dage på børneafdelingen, da Luc blev ved med at kaste op flere gange i døgnet. Det var virkelig en hård omgang for vores lille mand, og ja – resten af familien. Både fysisk, men særligt også psykisk hos mig og naturligvis Pierre og Fleur også. Det var hårdt, at se vores lille mand være så dårlig og ikke kunne gøre noget. Det var hårdt, at undvære hinanden og sige farvel efter blot et par timers besøg på sygehuset. Og så var det hårdt, at have så dårlig samvittighed overfor mit nye arbejde. De var super søde og forstående, hvilket hjalp mig meget, men det er svært ikke at have dårlig samvittighed alligevel. Ikke at jeg var i tvivl om hvor jeg skulle være – for selvfølgelig er Luc vigtigst, men alligevel…

Luc er heldigvis helt i hopla igen og gudskelov for det. Lægerne fandt ikke ud af hvad han fejlede, så det var “bare” en virus af den aggressive slags.
Vi håber, at det var vores første, sidste og eneste gang på børneafdelingen.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.