oktober 2015 - det bedste jeg ved ...
Monthly Archives

oktober 2015

børnetøj Fleur

Fleur har brug for jeres stemme // vind en Reima vinterjakke til dit barn

fleur-reima2

Har I mon været forbi afstemningen inde på Reimas hjemmeside? Afstemningen slutter liiige om lidt, så vi vil blive meget glade, hvis I vil gå ind forbi og stemme. :)

Har I ikke set mit tidligere indlæg omkring konkurrencen, får I lige lidt mere info:

For lidt tid siden skrev jeg om en udfordring Reima havde stillet os. Udfordringen var en fotokonkurrence blandt bloggere, hvor man skulle lege gemmeleg i naturen i en af deres brune jakker. Udfordringen i sig selv var rigtig sjov, men det bliver endnu bedre… Fleur er nemlig én af de fem finalister i konkurrencen. Yay! :)

Og det er så her I kommer ind i billedet… Det er nemlig op til jer forbrugere, at stemme på jeres favorit. Hvis I har lyst, kan I stemme lige HER. Alle der stemmer, er med i lodtrækningen om en lækker vinterjakke fra Reima. Der udloddes hele fem jakker i alt.

Hvis vi skulle være så heldige at vinde, modtager vi et gavekort til Reimas shop på 500€. Lækkert, ikke? Det vil vi mægtig gerne vinde, men aller mest er det nu også sjovt bare at være med. ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

ERNIT – den digitale sparegris til børn

ernit-sparegris ernit4 ernit-3

Denne lille søde gris er fremtidens svar på den sparegris vi kender fra vi selv var børn. Du kan nemt fylde penge i den, men ikke som vi gjorde dengang… Dette er nemlig en sparegris til kontantløse forældre. Den digitale sparegris hedder ERNIT og den fungerer på samme måde som MobilePay – smart, ikke?

Jeg synes virkelig godt om ideen, og de fire fædre som står bag ERNIT har altså fat i noget. Herhjemme er vi endnu ikke nået til lommepenge, men når den dag kommer, er jeg ret sikker på, vi står med tomme punge og tænker “tager du MobilePay?”. ;) Jeg tager faktisk mig selv ret ofte i at tænke sådan… Det ér altså bare nemt!

ERNIT er et Kickstarter projekt. Har du lyst til at bidrage til projektet så den digitale sparegris kan komme på markedet, så se mere her. Du kan enten støtte projektet med et beløb efter eget valg, eller forudbestille et eksemplar af ERNIT til halv pris.

Kickstarter projektet løber blot 13 dage endnu, så du skal være rimelig hurtig på aftrækkeren, hvis du ønsker at støtte. Målet er forudbestillinger/støtte for 500.000 kroner. Der er et stykke vej endnu, men jeg håber for ERNIT, at de sidste 13 dage rykker, så den søde lille gris kan komme i produktion.

Pengene trækkes i øvrigt ikke fra din konto, medmindre projektet bliver til noget. Du har altså ikke penge “ude at hænge” for ingenting.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Fleur ♡

pierrotlalune

Min lille bitte store Fleur… ♡

Om 12 dage kan Fleur sige, at hun er 4 og et halvt år gammel. Og det er altså ret vigtigt med det halve år, når man går i børnehave… Ikke fordi vi tæller ned, men det slog mig lige i dag, at hun ikke bare er knap 4,5 år, men lige om lidt ér hun 4,5 år.

I går eftermiddags lod jeg mærke til, at hun ikke bruger skamlen på badeværelset mere ved håndvask. Det er en lille, men alligevel ret betydningsfuld ting. Hun er jo stadig min lille Nuller, men samtidig vokser hun sig bare så stor og selvstændig hurtigt.

Fleur er den mest kærlige og omsorgsfulde lille pige. Hun rummer så meget kærlighed og siger dagligt “åhh, jeg elsker dig bare så meget” sammen med et stort kram til enten Pierre, Luc eller mig. Hun deler med glæde ud af kys og kram, og særligt Luc “står for skud”. Han er heldigvis lige så glad for hende, og kvitterer gerne med samme kærlighed. ♡

Som Mor er det simpelthen så fantastisk at se, og det giver mig en følelse af, at vi gør et “godt stykke arbejde” som forældre.

Billedet af Fleur tog jeg den anden dag… Lige for tiden skal håret helst op i en knold, og det passer egentlig fint til de lidt travle morgener, at hun ikke ønsker fire fletninger. ;) Skjorten med krave er fra Pierrot la Lune og hårbåndet er fra lou lou.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Fleurs fødselsdagsinvitation i Hendes Verden

invitation-børnefødselsdag

Se nu lige her… Fleurs fødselsdagsinvitation i Hama perler er i Hendes Verden i denne uge. Ser det ikke fint ud?

Det lyder måske skørt, men jeg bliver faktisk en smule stolt. Det er altså lidt sjovt, at se ens eget værk i et magasin. Hendes Verden spurgte for nogle uger siden, om de måtte bringe billeder af invitationerne, så jeg vidste jo godt det kom, men derfor var det alligevel noget særligt, at købe bladet og bladre om på side 93.

Invitationerne er ret hyggelige at lave, og det er i hvert fald ikke sidste gang vi laver noget i den stil.

Har I lyst til selv at gribe perler og perleplader, finder I indlægget med flere billeder lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Børnemøbler // bord og stol i børnehøjde

barnestol-bord-stol-børn

1. taburet + bord // 2. stol // 3. stol // 4. stol // 5. bord og stol // 6. stol // 7. bord + stol // 8. stol

Når børnemøbler og pænt design går hånd i hånd, så smelter jeg lidt indeni. Især når det er så pænt, som dem jeg har sat ind i collagen ovenfor. Møbler til børn er slet ikke til at stå for, og jeg indrømmer gerne, at det er én af mine svagheder.

Begrænsningens kunst kan være svær med sådan en svaghed, så selvom Fleur og Luc har fem børnestole og ét bord, så drømmer jeg om flere. Eller måske bare en opdatering, hvis jeg ellers kan nænne at skille mig af med en af dem. ;)

Da jeg lavede collagen inde i hovedet, var meningen at jeg ville have børnemøbler på budget med også, men det var desværre en nærmest umulig opgave. I hvert fald hvis det skal være til at holde ud at se på i længere tid… Falder jeg over noget pænt, skal jeg nok lave et nyt indlæg. I må også meget gerne tippe mig, hvis I falder over noget. :)

børnestole

Fire af matriklens fem børnestole. Den femte er fra Collect Furniture (billede nr. 8 i collagen). Hop ind på dette indlæg og læs mere om de fire stole.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Fleur har brug for jeres stemme // vind en Reima vinterjakke til dit barn

fleur-reima2

I sidste uge skrev jeg om en udfordring Reima havde stillet os. Hvis I missede indlægget, kan det ses lige her. Udfordringen var en fotokonkurrence blandt bloggere, hvor man skulle lege gemmeleg i naturen i en af deres brune jakker. Udfordringen i sig selv var rigtig sjov, men det bliver endnu bedre… Fleur er nemlig én af de fem finalister i konkurrencen. Yay! :)

Og det er så her I kommer ind i billedet… Det er nemlig op til jer forbrugere, at stemme på jeres favorit. Hvis I har lyst, kan I stemme lige HER. Alle der stemmer, er med i lodtrækningen om en lækker vinterjakke fra Reima. Der udloddes hele fem jakker i alt.

Hvis vi skulle være så heldige at vinde, modtager vi et gavekort til Reimas shop på 500 €. Lækkert, ikke? Det vil vi mægtig gerne vinde, men aller mest er det nu også sjovt bare at være med. ♡

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Uncategorized

Flyttesalg – spar 40-60% på lækre mærker

Indlægget indeholder affliatelinks

flyttesalg

1. leggings // 2. trøje // 3. trøje // 4. kjole // 5. kjole // 6. hue

Hele huset sover (7, 9, 13 ;) og jeg nyder roen med at surfe lidt rundt på blogs og diverse shops. Burde egentlig sove nu hvor klokken er på den forkerte side af midnat, men jeg faldt lige over et flyttesalg hos Parcellet, og før end jeg havde set mig om blev denne collage med egne favoritter til.

Kjolerne er helt perfekte til årstiden og priserne er virkelig gode! Og se lige de trøjer – hvem kan stå for dem? ♡ Da der er tale om et flyttesalg, er det meget begrænset med størrelser, men synes dog der er lidt til alle.

Happy shopping! :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.