. - det bedste jeg ved ...
det jeg syer Fleur fødselsdag i haven jeg anbefaler kager krea legetøj mad træmanden

.

fleurbliver3_1 fleurbliver3_billedleg_fødselsdagstog fleurbliver3_jordbærlagkage fleurbliver3 fleurbliver3_tipi_hjemmelavet_1 fleurbliver3_tipi_hjemmelavet fleurbliver3_haven

I går blev vores lille Fleur tre år, og hun blev fejret med manér af familien med fine gaver og kager som ønsket.

Fleur vågnede ved 22-tiden fredag aften og spurgte “har jeg fødselsdag nu?”. Det var simpelthen så kært! Denne fødselsdag forstod hun virkelig og nød hele dagen til fulde.

Vi lavede to forskellige lagkager som altid – chokoladelagkage med mascarponecreme og jordbær efter Louisa Lorangs opskrift, og en jordbærlagkage med et tvist af appelsin. Begge var supergode og sommerlige og passede perfekt til gårsdagens smukke vejr. Udover lagkager serverede vi Christinas thebirkes. Jeg siger det lige igen – de ér altså rigtig gode! ;)

Af os fik hun bl.a. en hjemmelavet tipi, og jeg er sikker på den bliver et kæmpe hit.

Lille bitte store smukke Fleur… Hele tre år, børnehavebarn og inden længe storesøster – tiden flyver og livet er skønt!

Opdatering d. 28/10 2014 – Da flere har spurgt efter opskrift på den lyse lagkage, kommer der lige en opdatering. Du skal bruge 3 lyse lagkagebunde. Google en lækker opskrift eller køb dem ved bageren. Opskriften på cremen er som følger: 1 dl. creme fraiche 38% piskes med 3 dl piskefløde til en jævn creme. Bland finthakkede jordbærstykker i, og smag til med vanille, fintrevet appelsinskal og flormelis.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

22 Kommentarer

  • Reply
    Lou
    april 21, 2014 at 5:18 am

    Skønne billeder og endnu engang stort tillykke med jeres store lille pige. Det er jo slet ikke til at forstå at tiden går så hurtigt med de små. Men ja livet er skønt med dem :)

    Kh Lou

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 7:53 pm

      Tusind tak, Lou. Det er slet ikke til at følge med, men hvor er det skønt at se dem vokse op. Det er virkelig lykken. ♡

  • Reply
    Ida
    april 21, 2014 at 6:37 am

    Tillykke til store, smukke Fleur!
    Tipien er virkelig fin, godt gået!

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 7:56 pm

      Tusind tak, Ida.

      Jeg er også selv ret glad for resultatet af tipien. Det var et noget større arbejde end jeg først regnede med, men jeg var også selv skyld i at det tog længere tid, da jeg bl.a. valgte at lave franske sømme. Hvilket i øvrigt var ret besværligt, da stoffet er lettere coated på vrangsiden, så det skred ret let rundt. Men resultatet gør det jo det hele værd. :)

  • Reply
    camille milk
    april 21, 2014 at 7:27 am

    Tillykke med hende og sikke fine billeder.

    Jeg er vild med lagkagerne og vil selv forsøge mig med en af dem, her når Konen har fødselsdag, så tak for det :-)

    Kh Camille.

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 7:58 pm

      Tusind tak, Camille.

      Jeg håber, du får lavet en lækker lagkage. Begge varianter kan bestemt anbefales. :)

  • Reply
    Anita
    april 21, 2014 at 7:39 am

    Stort tillykke med smukke Fleur, hvor er hun bare blevet en stor pige og hvor er det skønt som de bare forstår så meget mere…
    Sikke en fin tipi I har lavet :)

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 8:00 pm

      Tusind tak, Anita. Hun er virkelig blevet stor efter børnehavestart og tre års fødselsdag. Det er helt vildt!

      Tipien er jeg også ret vild med. Synes den er hyggelig og så er jeg meget glad for det rolige udtryk den har. :)

  • Reply
    Karen Elisabeth
    april 21, 2014 at 9:15 am

    Tillykke med hende, lagkagerne ser fantastisk lækre ud, og terrassen bag kastanjehegnet om med sejldugen er bare ren råhygge

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 8:02 pm

      Tusind tak, Karen Elisabeth. Lagkagerne kan virkelig anbefales – de er SÅ lækre!

      Vi er også ret vilde med vores lille terrasse. Jeg glæder mig meget til at sidde der til sommer omgivet af duftende ærteblomster. De skyder allerede rigtig fint, så er spændt på hvornår de blomstrer.

  • Reply
    mille
    april 21, 2014 at 1:43 pm

    årh tillykke med søde lille Fleur – virkelig kær og dejlige billeder<3

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 8:03 pm

      Tusind tak, Mille! ♡

  • Reply
    A+K/VenterPaaVin
    april 21, 2014 at 2:00 pm

    Skønne, dejligt glimt – tillykke med den store pige.

    -Anne

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 8:03 pm

      Tusind tak, Anne.

  • Reply
    Maiken
    april 25, 2014 at 8:19 am

    Det ser vildt hyggeligt ud! Og sikke nogle yndige fødselsdagsbilleder. <3

    Jeg drømmer også lidt om en tipi til pigerne, og synes det er ret sejt I selv har lavet en. Well done. :)

    • Reply
      Tine
      april 27, 2014 at 8:10 pm

      Tusind tak, Maiken. Det var ret svært at vælge billeder ud, men var jo nød til at begrænse mig lidt. ;)

      Synes da du skal gå i gang med en tipi til pigerne. Det er ret hyggeligt med sådan en, synes jeg. Jeg skal have købt en lyskæde og en madras i specialmål, så vi rigtigt kan hygge derinde. :)

      Jeg har lavet denne i en kraftigere kvalitet end bomuldslærred, som mange andre laver den i. Synes simpelthen det er for tyndt og gennemsigtigt… Jeg fandt noget lækkert slidstærkt stof i Stof&Stil, som faktisk var hele 2,80 m bredt(!), så jeg kunne nøjes med 2 m til hele tipien. Og til kun 60 kr. pr. meter var det jo et kup! :)

  • Reply
    Majbrit
    maj 8, 2014 at 9:23 pm

    Åh et fint tog :-) Har fundet det på billedleg.dk, men hvilke farver er det i har på billedet? De skaber sådan en fin, feminin og enkel stil til sammen!
    Kh Majbrit, en ny følger her på bloggen :-)

    • Reply
      Tine
      maj 9, 2014 at 10:18 am

      Velkommen til, Majbrit! Dejligt du vil følge med. :)

      Det er desværre vildt svært at fornemme farverne på hjemmesiden, så kan godt forstå du spørger til mine farver. Det er lyserød, lys gråblå og lavendel du ser på billedet.

      KH Tine

  • Reply
    Camilla
    maj 22, 2014 at 2:07 pm

    Hej Tine. Har du opskiften på den anden lagkage med de hvide bunde? :-)

    • Reply
      Tine
      oktober 28, 2014 at 8:19 pm

      Hej Camilla,

      Undskyld mit sene svar, men bedre sent end aldrig, ikke? ;)

      Bundene kan jeg ikke lige finde min opskrift på. Men google lyse lagkagebunde, så skal der nok komme noget godt frem. Du kan også købe nogle ved bageren – det har jeg tidligere gjort med succes. Bare lad være med at købe de billige i supermarkedet. Det er altså synd.

      Opskriften på cremen kommer her:
      1 dl. creme fraiche 38% piskes med 3 dl piskefløde til en jævn creme. Bland finthakkede jordbærstykker i, og smag til med vanille, fintrevet appelsinskal og flormelis.

  • Reply
    Susanne
    oktober 28, 2014 at 7:51 pm

    Har du en opskrift, man må få på tipi’en?? Den er så fin

    • Reply
      Tine
      oktober 28, 2014 at 8:12 pm

      Hej Susanne,

      Det har jeg desværre ikke. Jeg tegnede og lavede et regnestykke for at få det til at gå op med mine ønsker. De fleste tutorials på tipier er nemlig med fem pinde, og vi ville gerne have med seks pinde. Men hvis det er ligemeget for dig, kan jeg anbefale dig denne DIY http://www.denkreativesky.dk/2014/03/tipi-diy.html – synes Heidi har forklaret det rigtig godt.

      God fornøjelse med projektet. :)

Skriv et svar til Majbrit Slet svar