Indlægget Fra garage til udestue blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
Der har været stilhed på bloggen, men knap så stille i det lille hjem i Esbjerg. Vi har haft travlt med mange ting – altså udover at hygge og være sammen som familie. Et af de projekter der har fyldt mest herhjemme, er en “ombygning” fra garage til udestue.
Udestue, uderum, fristed, kaffehjørnet, garagen – kært barn har mange navne. Vi siger primært “garagen”, for det har det jo heddet indtil nu. Men “jeg går lige i garagen og slapper af” – det klinger lidt hult, ikke?
Vi har valgt at væggene skal stå rå i vores lille udestue, for at give rummet det “knap så fine” touch, som vi føler os godt hjemme i. I forbindelse med ombygningen fra garage til udestue har vi lavet en stor træterrasse udenfor, og gulvet er derfor ført videre ind i udestuen. Det skaber sammenhæng og ro, og fungerer rigtig godt.
Den sorte daybed har Pierre selv bygget, så den passer på mål til endevæggen. Derudover er den lavet så den passer til HÅLLÖ hynderne fra IKEA, som både er fine og praktiske. Og ikke mindst billige. Det passer med tre hynder i midten og et lille stykke i hver side til at stille glas, bøger eller spil på.
Sofabordet i bambus er købt brugt sammen med to virkelig fine stole. Desværre passer stolene ikke sammen med daybed og de rå vægge, så planen er at vi finder et nyt bord og sælger bambussættet. Rigtig ærgerligt, men jeg synes sættet skal komme til sin ret og det vil det desværre ikke gøre i vores uderum.
Da vi forventer at bruge rummet en hel del, har vi købt en terrassevarmer som hænger i loftet. Min første tanke omkring en terrassevarmer var en elregning der løber løbsk. Men den vi har købt koster 3-4 kr. pr. time, og så meget vil den jo heller ikke være tændt, så tænker ikke det kommer til at ruinere os.
Garage, udestue, uderum – jeg kegler rundt i det… Byd gerne ind hvis I har et bedre navn. :)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Fra garage til udestue blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget Inspiration til DIY legehus blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>

Jeg har fundet lidt inspiration til et DIY legehus på Pinterest – se det fulde board her. Nogle er mere avancerede end andre, men der er masser af inspiration at hente, hvis man står overfor at tegne et hjemmelavet legehus.
Det første hus er rimelig simpelt, men meget fint, synes jeg. Det er lidt mere et hus for alle i familien end blot børnenes legehus. Jeg kunne i hvert fald godt se mig selv ligge og læse en bog deroppe. ;) Huset er fundet her.
Hus nr. to er Fleurs (og Lucs) legehus, som min kære mand har bygget. Det er efter egne ideer og resultatet er simpelthen så fint. Find flere billeder her og her.
Det sidste hus er et fint “grund-hus” som nemt kan bygges videre på. Der er nemlig tegninger og mål at finde helt gratis, og med det som udgangspunkt, er det lige til at gå i gang med. Se tegninger mm. her.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Inspiration til DIY legehus blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget Miniferie i haven med indvielse af bålplads blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>



Den dejligste miniferie synger på aller sidste vers, og alt imens børnene sover tungt, taler Pierre og jeg om hvilke skønne dage vi har haft og hvor meget plus sådanne dage giver på kontoen.
Det fantastiske vejr har naturligvis en stor del at sige i det her. Vi har nærmest været ude fra morgen til aften, og hygget os i haven med både bål, såning i køkkenhave, leg i sandkassen og meget mere.
Luc har desværre ikke været helt på toppen, og derfor blev den ellers planlagte tur til Legoland i fredags aflyst. Det var bare børnene og jeg der skulle afsted, da Pierre var på arbejde. Heldigvis havde jeg ikke sagt noget til Fleur, så vi hyggede i haven med håndmadder og is i stedet.
Som tidligere skrevet manglede vi lidt sten til espalieet for at kunne blive færdige. Fredag aften lavede jeg et søge opslag i en lokal salgsgruppe på Facebook, og straks blev vi tilbudt at hente marksten flere steder i byen. Jeg lavede også et søge opslag på træstubbe til bålpladsen, og også her var vi super heldige. En mand tilbød at skære friske stubbe til os for bare 100 kr. Fantastisk, ikke?
Således er der nu flueben ved de projekter, og vi kunne derfor indvie bålpladsen i dag med ristede skumfiduser. Vildt hyggeligt! Det blæste godt nok en del, men indvies det skulle den altså…
Efter aftensmaden var der stadig lidt gang i bålet, så vi tog lige en skumfidus til dessert. Og ja, vi fik pasta bolognese til aftensmad og gik direkte fra havebordet og hen til bålet – deraf billeder af beskidte børn. ;)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Miniferie i haven med indvielse af bålplads blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget Work in progress i haven… blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
De sidste tre uger har der været fart over feltet i haven, og således har vi nu både hjemmelavet espalier, bålplads og nedgravet trampolin i haven. Der er lang vej endnu, men vi kan sagtens fornemme hvor hyggeligt det bliver, når græsset begynder at gro, clematis’en kravler op af espalieet, og de øvrige blomster omkring kastanjehegnet blomstrer.
Pierre har i dag været ved at lægge marksten ved espalieet, men løb desværre tør for sten tæt ved mål. Typisk, ikke? Vi må på jagt efter flere… Stenene har vi hentet gratis hos en familie her i Esbjerg, som er ved at lægge haven om. De var glade for at komme af med dem, og vi var glade for at måtte hente. Fantastisk som man kan hjælpe hinanden.
Udover marksten fik vi også store flotte granitsten med hjem. Indtil videre har vi brugt nogle til bålsted, og resten bliver nok brugt som kant ved bede. Synes det er super fedt at genbruge på den måde.
Jeg kan mærke, at haven bliver skøn for os i år. Vi har lavet så mange ændringer i forhold til sidste år, så selvom vi ikke er færdige endnu, er det allerede så meget på vej, at vi kan nyde haven på en anden måde i år.
Trampolinen har selvfølgelig også meget at sige i dette, for med sine 4,3 meter fylder den godt i vores rimelig lille have. Men det er samtidig også det der er så fedt. Jeg har aldrig nogensinde troet, at jeg ville ende op med en trampolin i haven, men hold nu op hvor er det fedt. Børnenes glæde og ja – også de voksnes begejstring er simpelthen så fantastisk. Den er bare alle pengene og pladsen værd. Dog er det selvfølgelig også i kraft af, at den er gravet ned. Ellers var det jo ikke til at holde ud at se på, når den står så centralt i haven.
Vi valgte at købe en god kvalitets trampolin som kan holde i mange år, fremfor en billig model som skal skiftes ud om et par år. Allerede da vi satte den op, var det tydeligt at fornemme den gode kvalitet, og vi fortryder det ikke et sekund. Det er selvfølgelig mange penge, men hvis man går sammen i familien er det jo ikke så slemt… Trampolinen købte vi hos Abilica.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Work in progress i haven… blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget Glimt af det bedste jeg ved blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
Vi er hjemme igen efter den skønneste uge i sommerhus. Vi har virkelig nydt ferien og hinanden. Da vi kørte hjem, talte Pierre og jeg om, at vi sagtens kunne have brugt nogle flere dage i sommerhuset. Der var simpelthen så skønt, og alt vi skulle bruge.
Lige pånær internet, altså. Home is where wifi connects automatically… ;)
Der var stort set intet net at fange i sommerhuset, og selvom det er sundt at trække stikket engang i mellem, så mangler man altså nettet ret meget, når man ligger søvnløs om natten… Eller hører om gode priser i diverse webshops. ;)
Tilbage til ferien… Vi har spist lækkert mad på den økologiske restaurant Langhoff & Juul i Aarhus, dyppet tæerne i havet (uff, det var KOLDT!), spist nye lækre Tappsy frugt lakridser (som vi har fået i gave – tak!), kysset og krammet, kørt is ned i lange baner, tonset rundt i Djurs Sommerland, grillet skumfiduser over bål og spillet Partners med dejlige venner. Det lyder fantastisk, ikke? Det var det bestemt også! Mere af den slags. ♡
Nu, tilbage til hverdagen. God ny uge til jer!
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Glimt af det bedste jeg ved blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget Fleurs legehus blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
Endelig fik jeg taget lidt billeder, så I kan se hvor fint Fleurs legehus er blevet. Jeg har tidligere kun vist sneak peeks frem, da det ikke stod helt færdigt. Det gør det heller ikke nu – indvendigt, men udvendigt er det meget tæt på at være færdigt, og nu kunne jeg altså ikke vente længere med at vise det.
Legehuset er rimelig stort, og hvis jeg selv skal sige det – blandt de flotteste der fåes. ;) Pierre har selv tegnet det, og selvfølgelig også selv bygget det. Synes det har en rigtig fin form, og er vild med detaljerne som spir, shingles (altså tagpappet – det hedder shingles ;) og generelt lækre materialer.
Hvis vi skulle købe alle materialer fra ny til projektet, ville det hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Heldigvis har Pierre fået en del materialer fra hans arbejde som alligevel skulle kasseres, og legehuset er derfor bygget med de fineste træ/alu vinduer, lækre terrassebrædder til gulvet osv. osv.
Huset er isoleret (med en rest isolering fra vores renovering), således at det ikke bliver klamt og fugtigt om vinteren.
Stakittet har Pierre også selv lavet, og vi overvejer lige for tiden om der skal bygges en slags espalier ved indgangen. Jeg er lidt bange for at det “dræber” husets fine udtryk, men vi overvejer stadig.
De to gitre/espalier som klematisen vokser op af, er genbrugsjern som Pierre har savet til. Blomsterne var jeg så heldig at finde på tilbud til en ti’er pr. stk., og de voksede sig heldigvis hurtigt store.
Gyngestativet har jeg vist heller ikke vist frem før. Fleur ønskede sig penge til det i tre års fødselsdagsgave, og fik heldigvis så mange, at det var muligt at købe alle materialer til det dagen efter. Vi (okay, altså Pierre ;) har nemlig ikke bygget gyngestativet for at spare penge, men for at få noget lige som vi ønsker det.
Der er solcellelamper både indvendigt og udvendigt i legehuset, og det er altså lidt hyggeligt. Særligt om aftenen når de tænder udenfor… Derfor får I lige nogle slørede by night billeder også – synes bare det ser så hyggeligt ud.
Og ja, haven trænger både til vand og fjernelse af ukrudt, men sådan er det vist bare i år. En stor del af vores grund består af småsten, hvilket vi er vildt trætte af. Det er hverken pænt eller praktisk, så hvis alt går vel, skal det fjernes næste år, planes ud og erstattes med græs. Men lige nu er det som det er, og ukrudtet i alle stenene får lov at blive.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Indlægget Fleurs legehus blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
H A V E N L I G E N U – Det myldrer frem med smukke blomster rundt omkring i haven, og køkkenhaven står efterhånden også flot. Der er også et lille sneak peek på legehuset, som også tager en del af vores fritid. Nogen saver og hamrer, andre maler og en tredje sælger pasta og millionbøf til 150 kr. fra vinduet. ;)
Det er simpelthen så skønt at se hvor meget der sker dag for dag i haven lige nu. Der er stadig lang vej til drømmehaven, men der sker lidt men godt hele tiden. I år kan vi alle tre nyde haven lidt mere. Fleur har både fået sandkasse, gyngestativ og et næsten færdigt legehus i år, imens vi andre kan nyde den fordi renoveringen indenfor er færdig. Ahh, det bliver en skøn sommer!
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>


Jeg har tidligere skrevet om, at Pierre var ved at bygge legehus til Fleur. Det har rigtig taget form nu, og vi havde derfor arrangeret rejsegilde med venner og deres børn i går.
Ligesom gæsterne var kommet, ringede Hjem-Is bilen med klokken. Det var perfekt timet, og jeg var nem at lokke. ;) Vi startede derfor ud med en is, imens grillen varmede op. Jeg havde bagt pølsebrød og lavet lækre nyristede løg, så vi kunne få luksushotdogs i solen.
Det var simpelthen så hyggeligt, og heldigvis artede vejret sig, så vi slap for regn, og i stedet havde det fineste solskinsvejr med kun lidt skyer indimellem.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
I går blev vores lille Fleur tre år, og hun blev fejret med manér af familien med fine gaver og kager som ønsket.
Fleur vågnede ved 22-tiden fredag aften og spurgte “har jeg fødselsdag nu?”. Det var simpelthen så kært! Denne fødselsdag forstod hun virkelig og nød hele dagen til fulde.
Vi lavede to forskellige lagkager som altid – chokoladelagkage med mascarponecreme og jordbær efter Louisa Lorangs opskrift, og en jordbærlagkage med et tvist af appelsin. Begge var supergode og sommerlige og passede perfekt til gårsdagens smukke vejr. Udover lagkager serverede vi Christinas thebirkes. Jeg siger det lige igen – de ér altså rigtig gode! ;)
Af os fik hun bl.a. en hjemmelavet tipi, og jeg er sikker på den bliver et kæmpe hit.
Lille bitte store smukke Fleur… Hele tre år, børnehavebarn og inden længe storesøster – tiden flyver og livet er skønt! ♡
Opdatering d. 28/10 2014 – Da flere har spurgt efter opskrift på den lyse lagkage, kommer der lige en opdatering. Du skal bruge 3 lyse lagkagebunde. Google en lækker opskrift eller køb dem ved bageren. Opskriften på cremen er som følger: 1 dl. creme fraiche 38% piskes med 3 dl piskefløde til en jævn creme. Bland finthakkede jordbærstykker i, og smag til med vanille, fintrevet appelsinskal og flormelis.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.
Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>
Ovenpå flere dages sygdom hos Fleur, trængte vi til lidt lækkert i weekenden. Vi forsøgte os derfor med hjemmelavede bananchips, og de kan bestemt anbefales. Det er blot bananskiver der er tørret i ovnen og intet andet. Tænker de vil være gode som snack i madpakken, når Fleur inden så længe skal starte i børnehave.
Natdragten Fleur har på er fra POMP de LUX. Den er simpelthen så lækker og blød, og jeg synes Fleur er noget af det kæreste i den. ♡
I sidste uge var jeg heldig at gøre de mest fantastisk kup i en lille lokal børnetøjsforretning. Butikken skal desværre lukke, og de havde derfor minus 70% på alle efterårsvarer. Således fik jeg Ver de Terre flyverdragt, Soft Gallery kjole, Christina Rohde shorts og I dig denim top med hjem for kun 800 kr. Skønt!
For nyligt købte jeg en masse frø til haven. Planen for i år er flere blomster og grøntsager, og gerne rigtig mange af dem. Vi forventer at få lidt mere orden i haven i år, så den store planlægning og forspiring er i gang. Jeg glæder mig allerede!
Indlægget . blev vist første gang den det bedste jeg ved ....
]]>