Fleur ♡ - det bedste jeg ved ...
Uncategorized

Fleur ♡

pierrotlalune

Min lille bitte store Fleur… ♡

Om 12 dage kan Fleur sige, at hun er 4 og et halvt år gammel. Og det er altså ret vigtigt med det halve år, når man går i børnehave… Ikke fordi vi tæller ned, men det slog mig lige i dag, at hun ikke bare er knap 4,5 år, men lige om lidt ér hun 4,5 år.

I går eftermiddags lod jeg mærke til, at hun ikke bruger skamlen på badeværelset mere ved håndvask. Det er en lille, men alligevel ret betydningsfuld ting. Hun er jo stadig min lille Nuller, men samtidig vokser hun sig bare så stor og selvstændig hurtigt.

Fleur er den mest kærlige og omsorgsfulde lille pige. Hun rummer så meget kærlighed og siger dagligt “åhh, jeg elsker dig bare så meget” sammen med et stort kram til enten Pierre, Luc eller mig. Hun deler med glæde ud af kys og kram, og særligt Luc “står for skud”. Han er heldigvis lige så glad for hende, og kvitterer gerne med samme kærlighed. ♡

Som Mor er det simpelthen så fantastisk at se, og det giver mig en følelse af, at vi gør et “godt stykke arbejde” som forældre.

Billedet af Fleur tog jeg den anden dag… Lige for tiden skal håret helst op i en knold, og det passer egentlig fint til de lidt travle morgener, at hun ikke ønsker fire fletninger. ;) Skjorten med krave er fra Pierrot la Lune og hårbåndet er fra lou lou.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar