Luc ♡ - det bedste jeg ved ...
baby Fleur Luc

Luc ♡

luc290914 luc_290914 luc-fleur-220914

Billeder er taknemmelige, og alt syner lutter idyl…
Vi nyder virkelig at være fire i familien, men desværre er det også en svær tid lige nu. Måske mest for Luc og jeg…

Vores lille Luc græder nemlig ret meget – særlig sidst på eftermiddagen og til godt hen på aftenen. Han har svært ved at finde ro dagen igennem, og sover ikke særlig længe ad gangen. Aller helst vil han ligge ved brystet, hvor han finder stor tryghed. Og det handler altså ikke om at han er “mor-syg”, som folk (desværre!) er hurtige til at dømme. Jeg tror, det er hans højre skulder/nakke den er gal med…

Siden fødslen har hans højre skulder klikket, og jeg har fået både jordemødre, læge og sundhedsplejerske til at tjekke ham. De havde alle nogenlunde samme svar “det er hårdt at blive født – det skal nok gå over på et tidspunkt”. Men nu er Luc syv uger gammel, og der er ingen ændring. Tværtimod faktisk – han er nemlig blevet mere urolig og ked af det den seneste tid.

Det er frygteligt ikke at kunne hjælpe sit eget barn, og virkelig hårdt at se ham så ked af det. Derfor tog jeg beslutningen om at kontakte en kranio sakral terapeut, og Luc var til første behandling i torsdags. Både Luc og jeg græd inden og under behandlingen – ja, som jeg startede ud med at sige, er det en svær tid, som altså tager hårdt på mig både psykisk og fysisk. Men det var den søde terapeut heldigvis mere eller mindre vant til, og vi fik en god snak.

Terapeuten sagde straks at den er gal med Lucs kraveben, og at hun har mange af den slags patienter, hvor sygehuset har afvist at der skulle være noget galt. Det var hårdt at få at vide, men omvendt en befrielse at hun tager hånd om ham og problemet.

Det er for tidligt at sige om behandlingen virker, men jeg er ret positiv omkring det, og håber og tror på det hjælper. Der er nogle små forbedringer i forhold til hans bevægelser, og det er som om han allerede er løsnet lidt. Gråden og uroen er der stadig i samme grad, men jeg føler, vi er på rette vej.

Fleur og Pierre er selvfølgelig også påvirket af Lucs uro, og at jeg derfor ikke deltager så meget i hverken aftensmad eller putning. Det er SÅ hårdt ikke at kunne være der 100% for alle, men lige nu er jeg bare nød til, at være der for Luc. Når det er muligt, hygger jeg selvfølgelig med Fleur, og forsøger at have flere små, men gode stunder med hende i løbet af dagen.

Luc har også nogle gode timer, hvor vi hygger, pludrer og nyder roen. Men jeg håber, at det snart vender for ham, så hele familien kan blive samlet igen på flere tider af dagen.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

13 Kommentarer

  • Reply
    Louise Oest
    oktober 5, 2014 at 8:17 am

    Åh det er så hårdt – hands up for at i er begyndt til kranio sakral terapi, vi havde selv glæde af verdens bedste børne kiropraktor. I får lige en virtuel krammer og håber på snarlig bedring.

  • Reply
    Stine
    oktober 5, 2014 at 10:09 am

    Jeg bliver simpelthen nødt til at sige lidt nu… Vores datter på ny knapt to havde det lige sådan, og vi tog til kiropraktor efter 5 uger efter løbende dialog med sundhedsplejersken, der foreslog det ret tidligt. Vi fik et helt andet barn med hjem allerede efter første behandling! Som virkelig for mig så ud af ingenting, men det virkede. Hun fik et par behandlinger mere og blev afsluttet. Vi har lavet øvelser med hende hver dag i i hvert fald de første otte mdr for at holde ved lige, og der er ikke noget at spore nu. I øvrigt mente kiropraktoren at de fleste nyfødte tog skade af en fødsel og kunne have god brug af ofte blot en enkelt behandling for ikke at udvikle kroppen lidt skævt. Men jeg føler med dig, for jeg kan sagtens huske det at have en utilpas lille baby. Det er ikke rart ikke at kunne gøre noget selv, men hvor er det godt, at i får ham behandlet. Det kommer helt sikkert til at hjælpe, selvom det undrer mig at høre om de fagprofessioelle. Jeg ved, at der er en meget dygtig fys på sydvestjysk til netop den slags ting hos de helt små…
    Held og lykke med behandlingen!

  • Reply
    Mette/designloppen
    oktober 5, 2014 at 10:42 am

    Åh vi havde det samme problem med August, Jeg kunne mærke der var noget galt, ikke at han græd hele tiden. Vi tog til kiropraktor to gange, hvor han forklarede at der var en nakkehvirvel der havde forskubbet sig. Vi kunne mærke det hjalp, men efter et par uger fik han maveproblemer og der fik vi så anbefalet en zoneterapeut. Der var vi til ca. 4 behandlinger og fik nogle øvelser med hjem. Begge gange var jeg positivt overrasket over virkningen af behandlingen og vil til en hver tid gøre det ved det næste barn, hvis der skulle komme nogle problemer. Håber snart han får det bedre, for det er udmattende for alle parter. Kram fra Mette

  • Reply
    Laura
    oktober 5, 2014 at 11:57 am

    Åh det er så hårdt. Vi var igennem det samme med Charlie da han var lille:-/ Vi prøvede ligesom jer med kranio sakral terapi. Det var rart for ham og hjalp kortvarigt efter hver behandling, men det løste desværre ikke problemet. I stedet tog vi så til kiropraktor. Vi var ret nervøse forud for besøget. Jeg frygtede at det skulle gøre ondt og være for voldsomt. Heldigvis er der stor forskel på en alm behandling og en behandling af babyer. Det var meget blidt, nærmest massage og det gik rigtig fint. Der var stor forskel allerede efter første behandling og efter 3 var problemet væk. Jeg ville ønske vi var taget afsted noget før

    • Reply
      Laura
      oktober 5, 2014 at 6:22 pm

      Hov, sidste del af kommentaren forsvandt:-/ Jeg håber det snart løser sig hos jer også

  • Reply
    camilla // Olinesmor
    oktober 5, 2014 at 3:13 pm

    Vi havde nøjagtig samme problem, uroen eller skrigeriet om man vil startede præcis kl 17 og varede flere timer. Her var kiropraktor løsningen. Oline var skæv i bækkenet og i nakken. 4 behandlinger og jeg havde et helt andet barn. Håber at kranio sakral terapien er løsningen for jer. Har hørt meget godt om den og vi var også lige ved at vælge det dengang.

    Og hvor ser han da bare nuser ud.

  • Reply
    Therese
    oktober 5, 2014 at 3:23 pm

    Åh, hvor er det synd for jer

    • Reply
      Therese
      oktober 5, 2014 at 8:02 pm

      Hov, af en eller anden årsag er resten af min besked forsvundet ?! Nå, men jeg skrev om du husker dig selv i denne svære tid, at få sovet, grædt og slappet af? Det er så vigtigt med overskuddet når det hele kører på pumperne. Du skal passe på dig, så du kan passe på din lille familie :-) Alt det bedste til jer alle 4. Kram

  • Reply
    taburetten
    oktober 5, 2014 at 4:15 pm

    Åh avs, hvor kan jeg kende din historie, og den rammer lige der, hvor det gør ondt. Maisen var kolikbarn, og græd fra omkring kl. 13 – 21 hver dag fra hun var 3 uger til 3 mdr gammel. Ej hvor var det hårdt! Man har jo så ondt af sit lille barn, men samtidig kan man slet ikke rumme al den gråd. Vi var forbi en kiropraktor, hvilket hjalp meget på nakken og lidt på gråden. Håber Kranio Sakral terapien virker, og at i snart får flere små smil end tårer. Knus og tanker fra Maria

  • Reply
    Ditte
    oktober 5, 2014 at 7:04 pm

    Pyha, det er hårdt. Har selv været der med min dreng (det var dog nakken). Vi brugte en børne kiropraktor og kan virkelig anbefale det. Ifølge hende burde alle nyfødte tjekkes, da mange af dem har mindre eller større problemer efter fødslen. Hvis vi få en nr. 2, vil jeg helt klart gå til en børne kiropraktor uanset hvad. Har også hørt godt om kranio sakral terapi, håber I snart mærker en bedring.
    Knus fra Ditte

  • Reply
    Sidse Mille Johansen
    oktober 6, 2014 at 2:41 pm

    Har I orøvet kiropraktor? Det har vi altså haft STOR gavn af. De timer og rygger jo ikke i småbørn, tværtimod … Vi mødte en del fordomme da vi fortalt omverden, at vores Juliane skulle til kiropraktor, men det må siges, at være den bedste beslutning vi har taget for hende (og os)

  • Reply
    Ida
    oktober 7, 2014 at 8:51 pm

    Kære Tine,
    Hvor det bare synd for Jer alle sammen, jeg håber meget på kranio sakral’en hurtigt hjælper søde Luc. Kæmpe stor krammer fra Ida

  • Reply
    Ida
    oktober 19, 2014 at 8:53 pm

    Jeg fik aldrig kommenteret, da du udgav indlægget, men bedre sent end aldrig.
    Jeg håber, håber, håber I finder en behandling som kan hjælpe lille Luc, for et grædende spædbarn er ikke sjovt for nogen, uanset årsagen. Nøj de første uger var hårde, hvor Penny også græd meget, og vi følte os så hjælpeløse! En bizar blanding af at ens ører ringede af babygråd, og samtidig blev man næsten vant til det. Næsten, gudskelov, men det er fandme ikke sjovt når gråd en periode er hverdagskost. Godt at I er opmærksomme på straks at undersøge forskellige muligheder som kan hjælpe. Held og lykke med det.

Skriv et svar til Ditte Slet svar