Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Retro babyseng makeover - det bedste jeg ved ...
baby børneværelse hjemme hos os jeg anbefaler legetøj loppefund møbler

Retro babyseng makeover

teak-tremmeseng22lucs-vaerelse-4 lucs-vaerelse-5 lucs-vaerelse-3 lucs-vaerelse-2 lucs-vaerelse-1

For mere end et år siden, faldt Pierre og jeg over den fine gamle tremmeseng på et loppemarked – total retro. Det skrev jeg lidt om her, hvor der også er flere billeder at finde.

Hen over sommeren er den blevet renoveret, så lille Luc også kunne få et fint sted at sove. Vi har slebet i virkelig mange timer (ja altså, mest Pierre ;), men desværre havde træet taget skade af alt malingen, så sengen kunne ikke stå rå, som ellers først planlagt. Det var en svær beslutning at finde en farve til sengen, men valget faldt på en lys gråblå. Farven er svær at gengive, men den er super fin. Benene kunne vi slibe i bund, så de står helt rå. Sidst men ikke mindst er tremmerne er blevet sandblæst og malet hvide.

Den smukke sengerand har vi fået i gave af Cam Cam, og farverne på seng og sengerand står super godt til hinanden. Den er syet af super blødt økologisk bomuld i det smukke japanske mønster “Blue Wave”. Luc sover ikke i tremmesengen endnu, men når han (og hans mor ;) er klar, er jeg sikker på han kommer til at sove trygt og godt deri.

Cam Cam er i øvrigt kommet med en masse smukke nyheder her i efteråret. Bl.a. nye ammepuder, sækkestole og sengetøj i voksenstørrelse. Klik ind og bliv fristet – det er SÅ fine sager.

Vi er langt fra færdige med at indrette Lucs værelse, men for nu ser det sådan ud, og det er jeg fint tilfreds med.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

17 Kommentarer

  • Reply
    Dorrit
    september 17, 2014 at 6:08 am

    Hvor er den blevet flot! Har sengen 6 ben i alt? Det ligner der er fire ben i den ene ende af sengen :-)

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:31 pm

      Mange tak, Dorrit. Ja, sengen har seks ben, da den kan trækkes ud. ;)

  • Reply
    Marina / cand.mor
    september 17, 2014 at 6:14 am

    Hvor er den bare blevet fin! Kan godt huske, da I fandt den, og jeg tænkte bare “god fornøjelse!” Har hverken evnerne eller fantasien til at forvandle loppefund til noget smukt, men det kan man slet ikke være i tvivl om, at I har! :)

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:32 pm

      Haha, hvor sjovt. :) Det har taget mange timer at renovere den, men den er det hele værd, synes vi. Tak for de søde ord. <3

  • Reply
    Libbie Melchart
    september 17, 2014 at 7:06 am

    Hvor er den bare super smuk. Jeg er vild med kombintationen af den svage grå tone og de rå teak ben….

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:33 pm

      Mange tak, Libbie. Vi er også rigtig glade for resultatet. :)

  • Reply
    Majasol
    september 17, 2014 at 2:55 pm

    Hvor er det en fin forvandling.

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:34 pm

      Mange tak! Det er altid sjovt at se før og efter billeder. Glemmer desværre bare ofte at tage før-billeder. ;)

  • Reply
    Camilla / Camomilla Gorilla
    september 17, 2014 at 4:19 pm

    Den er så smuk, så smuk! Hvilket mærke er den? Den vil også blive så fin, når han bliver stor og tremmerne tages af og den bruges som junior-seng. Jeg er helt vild med den :-)

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:35 pm

      Mange tak! :)

      Ved ikke hvad mærke sengen er, men den bliver kaldt nat og dag seng, mener jeg. Og ja, den er nemlig også super fin som juniorseng. Et rigtigt kup! ;)

      • Reply
        Lis Sanddal Pedersen
        marts 4, 2017 at 11:40 am

        Hej!
        Jeg kan fortælle dig, at sengen hedder “Nat- og Dag sengen”. Den blev produceret i 1960’erne af Møbelfabrikken Hevali, i Sjelle, som var ejet af min far.
        Mine børn har også sovet i denne seng. Den er designet sådan at den kan vokse med barnet, fra baby til junior, og også omdannes til sofa.

        • Reply
          Tine
          marts 20, 2017 at 8:06 pm

          Hej Lis,

          Hyggeligt med lidt mere info om sengen – tak for det. :)

  • Reply
    Sanne
    september 17, 2014 at 9:12 pm

    Må jeg spørge, hvor Ole lukøjelampen er fra, og hvor gammel er den? Vi har nemlig en fuldstændig magen til, og jeg tænker, at vores måske er fra Paris.

    • Reply
      Tine
      september 19, 2014 at 8:36 pm

      Lampen er et gammelt loppefund, og jeg ved desværre ikke hvor mange år den har på bagen. Men den er en af de tidlige produktioner. Vi har en lille samling på fem Ole Lukøje lamper, men kun tre er i brug. ;)

  • Reply
    A+K/VenterPaaVin
    september 20, 2014 at 7:12 pm

    Er du vimmersvej for et kup! Den er bare flot <3

    – Anne

    • Reply
      Tine
      september 20, 2014 at 7:31 pm

      Jeg synes bestemt også det var et kup. Også selvom der skulle bruges mange kræfter på at sætte den i stand. ;)

  • Reply
    Mette
    oktober 11, 2014 at 7:10 am

    Hej:-)
    Super fed stil du har dig! Må jeg høre hvor du har alfabet plakaten fra?
    På forhånd tak for svar.
    Vh. Mette.

Skriv et svar til Tine Slet svar