Små glimt og glæder ♡ - det bedste jeg ved ...
børneværelse Fleur glæde hjemme hos os jeg anbefaler legetøj møbler

Små glimt og glæder ♡

legevaerelse-feb15 bobles-stuedukke-gotz prinsessemaske-klip 250215 hopscotch-neglelak

Efter nogle meget regnfulde dage, kom solen endelig frem her til eftermiddag. Det giver lige lidt ekstra energi og overskud, og det var virkelig tiltrængt. Jeg tog lidt billeder fra hjemmet, nu når solen stod så fint ind af vinduerne.

#1
Et kig ind til legeværelset fra stuen. Det er lidt svært at se her, men det mørke under sengen er en kæmpe stor skuffe, som jeg (ja, JEG! ;) har savet mindre og samlet igen. Skuffen er et gammelt genbrugsfund, som egentlig var på vej tilbage til genbrug. Den skulle have været op at hænge (med hylder i), men vi kunne ikke rigtig finde pladsen til den alligevel. Den har derfor stået i garagen, og ventet på at blive kørt på genbrug. Jeg kunne dog ikke helt slippe den, og derfor blev den stående ret længe. ;) Men nu er den lavet mindre, så den kan være under sengen. Jeg har sat hjul under, og den er derfor nem for Fleur at trække ud. Skuffen gemmer på bl.a. Lego, puslespil og modellervoks. Jeg var ved at blive bims af alt det legetøj, så synes egentlig denne løsning er rigtig fin for alle.

#2
Et kig fra legeværelset og ind til stuen.

#3
Fleurs dukke som hun fik i julegave. Den er fra Götz, og jeg elsker simpelthen udtrykket med den fine mund, det mørke hår og de let røde kinder.

#4
En af de fine børnehavekreationer. ♡

#5
“Onkel P” og perlehygge en eftermiddag. Fleur tror MGP hedder Onkel P – det må vist være på grund af Onkel Reje, som hun er meget glad for. MGP lyder da også lidt i retning af Onkel P. ;)

#6
Børneneglelak med glimmer topcoat – dét er lige sagen! Fleur har fået en gave fra Hopscotch Kids, som laver neglelak til børn uden kemi og andet skidt. We like!
Jeg var noget spændt på holdbarheden, men der blev jeg virkelig overrasket. Faktisk holdt det måske lige lidt for godt… Det var nemlig lidt svært at få at Fleurs negle igen. ;) Fleur synes det er vildt fedt med de små glimmerstykker i topcoaten, så vi har faktisk også brugt topcoaten alene.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

7 Kommentarer

  • Reply
    Marina / cand.mor
    februar 27, 2015 at 7:08 am

    Børneneglelak er så fint. Da jeg kom ind på stuen for at hente D tidligere på ugen, var der også totalt gang i beautysalonen – otte børn (både drenge og piger) om et bord og en voksen med neglelak, hårspænder, armbånd, you name it :) Deres neglelak er så sådan noget, som man bare kan nulre/hive af igen. Det er jeg ret meget fan af…

    • Reply
      Tine
      marts 8, 2015 at 9:05 pm

      Ej, hvor fedt! Det lyder vildt hyggeligt. Jeg er mega fan af at sådanne aktiviteter ikke kønsopdeles.

      Det lyder rigtig smart med neglelak som kan nulres af. Det ved jeg dog, at Fleur ville blive rigtig ked af. Det skal helst holde så længe som muligt, så kan lige forestille mig skrig og skrål fra hendes side. ;)

  • Reply
    Katrine
    februar 27, 2015 at 3:43 pm

    Uh handy-woman.. Jeg er vild med ideen om en kasse med hjul under sengen, det kunne jeg godt bruge .. Jeg er allerede bims af alt legetøjet! Lækker neglelak <3

    • Reply
      Tine
      marts 8, 2015 at 9:07 pm

      Haha, ja en smule… Ej, jeg kan faktisk godt når det skal være, men Pierre er bare bedst. Så passer jeg børn imens. ;)

      Det kan virkelig anbefales med sådan en skuffe. Det har skabt meget mere ro og orden på legeværelset.

  • Reply
    Sarah
    marts 8, 2015 at 8:44 pm

    Jeg har et lidt praktisk spørgsmål. Jeg venter mit første barn, og skal have besluttet mig for en hel masse, bl.a. puslepude. Her har jeg jo mest lyst til at købe et af de flotte betræk i Liberty stoffer, som du tidligere har linket til, frem for en grimmere (men måske mere praktisk?) version i voks.

    Du har jo betræk, du selv har syet i almindeligt stof – fungerer det fint? Eller er det mere kønt end praktisk?

    Tak i øvrigt for en rigtigt fin og inspirerende blog!

    • Reply
      Tine
      marts 8, 2015 at 9:16 pm

      Tusind tak for de søde ord, Sarah. Du kan tro de varmer. ♡

      Betrækket som jeg har syet er i tekstilvoksdug. Dvs. at overfladen er coated, men dog ikke helt plastik-agtig. Det fungerer super godt. Til Fleur havde vi et i bomuld (som Liberty). Det var også fint, men tog mere “skade” af vask. I starten vasker man jo betrækket konstant. Det gjorde vi i hvert fald herhjemme. De kære små tisser jo over alt. ;)

      Det er nok lidt en smagssag om man vil have coated eller ren bomuld. Men coated er klart mere praktisk vil jeg sige.

      Jeg har i øvrigt altid en stofble liggende ovenpå puslepuden.

      Sig endelig frem hvis du har ønsker til indlæg på bloggen – nu du venter første barn. Og stort tillykke! :)

      • Reply
        Sarah
        marts 10, 2015 at 4:07 pm

        Tusind tak for svar! Jeg havde aldrig gættet, at Lucs puslepude var coatet, den er så fin! Men det anede mig jo nok, at dette ville være det mest praktiske – så må jeg se, om jeg kan finde en fin variant i coatet, jeg er nemlig ikke særligt ferm med en symaskine.

        Uh, men smart også med stofbleer, det tager vel det meste. Og godt at høre, at det ikke er helt håbløst med bomuldsbetræk – så kan jeg ty til de smukke Liberty betræk, hvis det går helt galt med at finde en coatet variant; æstetisk er de jo frygteligt fristende.

        Jeg kunne meget vel finde på at vende tilbage med ønsker til blogindlæg, jeg har allerede nærstuderet de eksisterende indlæg;o)

Skriv et svar til Sarah Slet svar