glæde Arkiv - Side 6 af 6 - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

glæde

Barnedåb bryllup familie glæde krea papir

Gaveposer til gæsterne

Til barnedåben/brylluppet havde vi til hver gæst lavet en gavepose, som tak fordi de kom. Det var virkelig hyggeligt at lave, men også et lidt stort arbejde… Børnenes poser var lidt anderledes og derfor med navn.

I hver pose var der en 33ml vandflaske, tændstikæske med Fleur-side og Pierre/Tine-side, hjemmelavede saltmandler (forrest i billedet med bagsiden op), et hjemmelavet moustache som her (der var 7 forskellige modeller) og håndlavede knap-sæber – speciallavet i USA.

Jeg har netop fået lidt flere billeder af vores fantastiske fotograf, deriblandt billeder af Fleur og os i kirken. Men det fortjener et indlæg for sig, så det kommer senere…

 Fleur’s Fætter Victor
 Fleur’s Bedste (Pierre’s mor)
Fleur glæde

Moderne…

Pierre og jeg er “med på moden”… Vi har bidt i det sure (læs: dyre!!!) æble, og købt den fedeste, lækreste, længe ønsket og alt for skønne iPhone. Og ja ja, det ér bare en telefon, og så alligevel ikke… Vel alle iPhone-ejere?

I dag har vi været til 7 års fødselsdag… Det var en skøn fest med både høvdingebold og fodboldkamp. For pokker hvor har jeg dårlig kondi, og for pokker hvor var det sjovt!

glæde kunst

Kunst

Til barnedåb og bryllup fik vi virkelig mange fine gaver! Det var meget overvældende, og virkelig hyggeligt at læse alle de søde kort, der fulgte med gaverne.
I dag vil jeg vise det kunst vi fik…

De tre første billeder er en samlet gave til os alle tre, fra Pierre’s søster, svoger og nevø. Pierre’s moster har lavet dem på bestilling…
Det første billede symboliserer: Fleur fra lille makrel (det kaldte vi hende, da hun lå i maven), til den smukkeste lille baby.
Det andet billede symboliserer: Vores tid, kreativitet, udflugter og familietid.
Det sidste billede symboliserer: Os som brudepar, elskende og forældre.

Synes virkelig det er en smuk gave, og meget flot tegnet af Pierre’s moster. Nu skal vi bare finde en fin plads til dem…

Det sidste billede er malet af Johnny Madsen, og en gave fra ham og min Mor. Det er en helt anden stil, men jeg kan rigtig godt lide det. Kähler stagerne er også en bryllupsgave…

Jo, vi er nu altså heldige.

Barnedåb bla bla bla bryllup glæde

Om 5 dage…

Pierre og jeg i 2006 – fandt lige billedet i en gammel mail. :-)

Om 5 dage er det den 6. august.
Om 5 dage kan vores lille Fleur få pas med navn – hvis det altså skulle være…
Om 5 dage bliver mit Jørgensen skiftet ud med Rolet.
Om 5 dage skal vi holde fest med en masse dejlige mennesker.
Om 5 dage er alting ikke hemmeligt mere.
Om 5 dage slapper jeg nok mere af, end jeg længe har gjort.

Og hvad skal der så ske de næste 4 dage? Der er en smule stress med stress på, så vores tid skal nok gå… Ihh hvor jeg glæder mig til om 5 dage!