Følger du mon med på Instagram? Hvis ikke er her et lille udpluk fra min feed. Du er meget velkommen til at følge med derinde. Find mig under @detbedstejegved. ♡
1. række: Fleur er vild med at lege fotograf, og har taget dette billede af mig for nyligt. (jakken er fra Barbara’s Choice, og er bare SÅ skøn) Forleden var vi på biblioteket og lege, og pludselig “vælter” det ind med en masse søde korpiger. De skulle optræde, og vi blev selvfølgelig for at se det. Under deres optræden, kommer Fleur hen og hvisker “jeg skal lige bruge din telefon, Mor”. Jeg spørger hende hvorfor, og hun svarer “fordi pigerne er så gode, så jeg skal lige tage billeder af dem. Far skal se dem, når vi kommer hjem” ♡ // Kira Trust og Shirley Bredal har samlet ind til direkte hjælp i Nepal hvor Shirley bor. En masse danske virksomheder (og dygtigere privatpersoner) har doneret fine sager som der kunne købes lodder til for 50,- pr. stk. Jeg støttede selvfølgelig også det fine formål. Der blev samlet 39.150,- ind i alt – flot, ikke? // Lille kravlebaby på legepladsen.
2. række: Udsigt til nyt kæmpe højbed og Fleurs legehus // Luc i den fine strikkede babydragt og body fra EN FANT // mig i mine absolut yndlings jeans fra Black Swan Fashion. De er bløde som smør og vildt lækre. Og nå ja, det er også mine yndlings støvler jeg har på.
3. række: Lækre hjemmelavede forårsruller // beskidt lille Nuller efter børnehave // jeg har været i haven den sidste tid, og der er nu plantet 49 jordbærplanter mere, og blevet luget godt ud imellem vores mange bærbuske. Skønt!
Rigtig god pinse til jer. ♡ Vi har planer om en tur i Legoland og ellers skal vi bare hygge herhjemme og nyde den ekstra fridag.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.