legehus Arkiv - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

legehus

diy i haven legehus

Inspiration til DIY legehus

lisgar0185fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap_shingles_2900playhouse-22

Jeg har fundet lidt inspiration til et DIY legehus på Pinterest – se det fulde board her. Nogle er mere avancerede end andre, men der er masser af inspiration at hente, hvis man står overfor at tegne et hjemmelavet legehus.

Det første hus er rimelig simpelt, men meget fint, synes jeg. Det er lidt mere et hus for alle i familien end blot børnenes legehus. Jeg kunne i hvert fald godt se mig selv ligge og læse en bog deroppe. ;) Huset er fundet her.

Hus nr. to er Fleurs (og Lucs) legehus, som min kære mand har bygget. Det er efter egne ideer og resultatet er simpelthen så fint. Find flere billeder her og her.

Det sidste hus er et fint “grund-hus” som nemt kan bygges videre på. Der er nemlig tegninger og mål at finde helt gratis, og med det som udgangspunkt, er det lige til at gå i gang med. Se tegninger mm. her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

bla bla bla ferie i haven legehus

Glimt af det bedste jeg ved

fleur-luc-juni15 morogluc- tappsy luc-sommer15 sommerhus-baal sommerhus-collage valmuer-juni legehus-postkasse

Vi er hjemme igen efter den skønneste uge i sommerhus. Vi har virkelig nydt ferien og hinanden. Da vi kørte hjem, talte Pierre og jeg om, at vi sagtens kunne have brugt nogle flere dage i sommerhuset. Der var simpelthen så skønt, og alt vi skulle bruge.

Lige pånær internet, altså. Home is where wifi connects automatically… ;)
Der var stort set intet net at fange i sommerhuset, og selvom det er sundt at trække stikket engang i mellem, så mangler man altså nettet ret meget, når man ligger søvnløs om natten… Eller hører om gode priser i diverse webshops. ;)

Tilbage til ferien… Vi har spist lækkert mad på den økologiske restaurant Langhoff & Juul i Aarhus, dyppet tæerne i havet (uff, det var KOLDT!), spist nye lækre Tappsy frugt lakridser (som vi har fået i gave – tak!), kysset og krammet, kørt is ned i lange baner, tonset rundt i Djurs Sommerland, grillet skumfiduser over bål og spillet Partners med dejlige venner. Det lyder fantastisk, ikke? Det var det bestemt også! Mere af den slags.

Nu, tilbage til hverdagen. God ny uge til jer!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

legehus legekøkken legetøj

Fleurs legehus · velkommen indenfor

legehus-indvendig-1 legehus-indvendig solcellelampe-legehus legehus-legekoekken-micki legehus-indvendig-legemad legehus-indvendigt-kasseapparat legehus-indvendig-flagranke legehus-indvendig2 legehus-indvendig1

En af Fleurs fødselsdagsgaver fra os var, at vi i al hemmelighed havde gjort legehuset færdigt indvendigt. Det eneste Fleur kendte til var at vi var ved at male det, og hun derfor ikke måtte gå derind.

Efter morgensang, gaver og morgenmad, gik vi ud i haven, og viste hende den ekstra gave. Hun blev ellevild og studerede hver en ting. Straks bød hun indenfor i “Fleurs restaurant”, og lavede mad til Pierre, imens jeg gik ind og lavede mad til gæsterne der senere skulle komme.

Alle tingene i legehuset er nøje udvalgt, og vi har bevidst ikke fyldt det med “aflagt skrammel”. Det skal være hyggeligt at være derinde, og i tråd med resten. Det eneste der mangler, er at vi får lavet en bænk og et lille bord, så hun har et sted at servere maden.

Jeg er simpelthen så glad for, at vi nåede at blive færdige. Synes det er blevet super hyggeligt, og tror vi alle kommer til at tilbringe mange timer i det lille hus.

Det grønne service og det lille skærebræt har Pierre fundet i genbrug. Det passede bare helt perfekt ind og kostede samlet tyve kroner. En stor del af legemaden er dobbelt fra legeværelset. Dog har vi købt enkelte ting ind som f.eks. mælk, juice og æggebakke. De tre ting sammen med gryder og tallerkener er det hun bruger mest, og derfor skulle det heller ikke mangle i legehuset. Vi kunne heller ikke stå for sættet med sennep og ketchup. Umiddelbart ligner det helt almindeligt plastik legetøj, men når man åbner låget og trykker, kommer der enten ketchup eller sennep ud i form af en snor. Det var mega sjovt at se Fleurs reaktion første gang hun prøvede dem. :)

Kasseapparatet er en gave fra Fisher Price og total nostalgi for mig. Det er slidstærkt og sjovt legetøj som bare holder. Fleur har allerede solgt mange is gennem vinduet til højre for kasseapparatet – så hyggeligt!

Flagranken fra Cam Cam er simpelthen så fin i farver og prints, og giver lidt ekstra hygge i legehuset. Loftslampen kører på solceller og tændes med en lille fjernbetjening. Den lyser overraskende meget op i mørket, og skaber lidt hjemlig hygge. Den lille buk på væggen har en ven af familien skudt, så der er også lidt historie i huset.

Jeg har tidligere delt billeder af legehuset udefra – dem kan I se her.

Hvad synes I om resultatet?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

børnetøj Fleur fødselsdag hjemme hos os legehus legetøj

Fleur 4 år

fleur-4aar01fleur-4aar3fleur-4aar4fleur-4aar-4fleur-4aar6fleur-4aar8fleur-4aar-3fleur-4aar-togfleur-4aarfleur-4aar02fleur-4aar03meri-meri-pariserhjulfleur-4aar-kagerfleur-4aar2fleur-4aar1

Vores lille bitte store Fleur fyldte fire år i søndags, og hun blev fejret med masser af sjov, kager og gaver. Vi havde virkelig en skøn dag med familien, og Fleur nød bare at være i centrum.

Vi vækkede hende med flag og sang, og gik derefter ned og pakkede gaver op. Det var simpelthen så fedt, at se hendes glæde over hver eneste pakke fra både os og gæsterne – “neeeej, det er liiiige hvad jeg har ønsket mig!!!”. Læs mere

fødselsdag hjemme hos os i haven legehus træmanden

Fleurs legehus

fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap-shingles-3 fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap_shingles_1 fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap_shingles_2 fleurs-legehus-hjemmelavet_gyngestativ_kastanjehegn fleurs-legehus-hjemmelavet_klematis_espalier fleurs_legehus_by_night_solcellelamper fleurs-legehus-by_night_solcellelamper1

Endelig fik jeg taget lidt billeder, så I kan se hvor fint Fleurs legehus er blevet. Jeg har tidligere kun vist sneak peeks frem, da det ikke stod helt færdigt. Det gør det heller ikke nu – indvendigt, men udvendigt er det meget tæt på at være færdigt, og nu kunne jeg altså ikke vente længere med at vise det.

Legehuset er rimelig stort, og hvis jeg selv skal sige det – blandt de flotteste der fåes. ;) Pierre har selv tegnet det, og selvfølgelig også selv bygget det. Synes det har en rigtig fin form, og er vild med detaljerne som spir, shingles (altså tagpappet – det hedder shingles ;) og generelt lækre materialer.

Hvis vi skulle købe alle materialer fra ny til projektet, ville det hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Heldigvis har Pierre fået en del materialer fra hans arbejde som alligevel skulle kasseres, og legehuset er derfor bygget med de fineste træ/alu vinduer, lækre terrassebrædder til gulvet osv. osv.
Huset er isoleret (med en rest isolering fra vores renovering), således at det ikke bliver klamt og fugtigt om vinteren.

Stakittet har Pierre også selv lavet, og vi overvejer lige for tiden om der skal bygges en slags espalier ved indgangen. Jeg er lidt bange for at det “dræber” husets fine udtryk, men vi overvejer stadig.

De to gitre/espalier som klematisen vokser op af, er genbrugsjern som Pierre har savet til. Blomsterne var jeg så heldig at finde på tilbud til en ti’er pr. stk., og de voksede sig heldigvis hurtigt store.

Gyngestativet har jeg vist heller ikke vist frem før. Fleur ønskede sig penge til det i tre års fødselsdagsgave, og fik heldigvis så mange, at det var muligt at købe alle materialer til det dagen efter. Vi (okay, altså Pierre ;) har nemlig ikke bygget gyngestativet for at spare penge, men for at få noget lige som vi ønsker det.

Der er solcellelamper både indvendigt og udvendigt i legehuset, og det er altså lidt hyggeligt. Særligt om aftenen når de tænder udenfor… Derfor får I lige nogle slørede by night billeder også – synes bare det ser så hyggeligt ud.

Og ja, haven trænger både til vand og fjernelse af ukrudt, men sådan er det vist bare i år. En stor del af vores grund består af småsten, hvilket vi er vildt trætte af. Det er hverken pænt eller praktisk, så hvis alt går vel, skal det fjernes næste år, planes ud og erstattes med græs. Men lige nu er det som det er, og ukrudtet i alle stenene får lov at blive.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

brød hygge i haven legehus mad træmanden

.

legehus_rejsegilderejsegilde_2rejsegilde_hotdogsrejsegilde

Jeg har tidligere skrevet om, at Pierre var ved at bygge legehus til Fleur. Det har rigtig taget form nu, og vi havde derfor arrangeret rejsegilde med venner og deres børn i går.

Ligesom gæsterne var kommet, ringede Hjem-Is bilen med klokken. Det var perfekt timet, og jeg var nem at lokke. ;) Vi startede derfor ud med en is, imens grillen varmede op. Jeg havde bagt pølsebrød og lavet lækre nyristede løg, så vi kunne få luksushotdogs i solen.

Det var simpelthen så hyggeligt, og heldigvis artede vejret sig, så vi slap for regn, og i stedet havde det fineste solskinsvejr med kun lidt skyer indimellem.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.