Fanø Arkiv - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

Fanø

Fanø på tur

I forfald efter Fanø Vesterland

tulips

Det slog mig lige, at billedet af blomsterne som jeg spottede i Legoland i fredags, viser meget godt hvordan jeg havde det efter en i øvrigt fremragende tur til Fanø Vesterland i weekenden. Jeg følte mig sådan lidt i forfald… Okay, rimelig meget i forfald. Det kan godt mærkes, at jeg bliver 30 (TREDIVE!) i år. #åhgud Læs mere

Barnedåb børnetøj familie Fanø Fleur Luc papir

Lucs barnedåb

lucs-daab lucs-daab1 daab-bordpynt-papirsbaad daab-bordpynt

I søndags blev Luc døbt i en af landets smukkeste kirker – nemlig Nordby Kirke på Fanø. Vi blev viet i kirken samtidig med Fleurs dåb i 2011, og derfor skulle Luc selvfølgelig også døbes der.

Vi havde inviteret familie og venner, og havde simpelthen den skønneste dag. Tiden fløj afsted, og vi glemte derfor alt om at tage billeder, desværre.

For ikke at stresse for meget op til dåben, havde vi bestilt tapas udefra. (Til mine læsere i Esbjerg: tapas fra Ingers ost & vin i Helgolandsgade kan bestemt anbefales – det var virkelig lækkert) Vi valgte dog brød og kiks fra, og bagte i stedet selv lækre flutes og knækbrød.

Efter tapas serverede vi kaffe og kage – hjemmebagt selvfølgelig. ;) Desværre har jeg ikke nogle gode billeder af kagerne, men vi havde lavet små tarte au citron, gateau Marcel og lakridssmåkager med tranebær. Gæsterne var vilde med kagerne, og der blev spist godt, men som altid var der vildt meget i overskud. Men hellere for meget end for lidt, ikke? Fleur fik derfor en dåse knækbrød og en dåse småkager med i børnehave i mandags, så hun kunne dele ud. I kan tro, hun var stolt.

Bordpynt endte med at blive simpelt og nemt. Vi købte blå papirsduge og lavede himmel og hav i et. ;) Altså lå der skyer på bordene og bordkort var papirsbåde. Så var der lidt sammenhæng mellem invitationer og pynten.

Min veninde var så sød, at tage lidt billeder af os i kirken efter dåben. Fleur gad dog ikke rigtigt – nu skulle vi jo videre og holde fest. ;) Men på trods af lidt sur mund og den knap så fotogene mor her, så er jeg rigtig glad for billederne.

Fleur endte i øvrigt i kjolen fra Pierrot la Lune. Den er simpelthen så fin til hende. Skal nok lige få taget billeder en dag, så I kan se den ordentligt. :)

★★★ Har du set konkurrencen om et gavekort på 500 kr til esencia her på bloggen? Du kan stadig nå at deltage lige her. ★★★

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

Fanø på tur

.

Bare et par billeder fra vores tur til Fanø. Fleur synes dragerne var fine, men var nu mest optaget af at snakke med alle hundene der kom forbi.

Billederne er taget i den ende hvor der var færrest drager…

Fanø jeg anbefaler på tur

Fanø Dragefestival

I den kommende weekend, afholdes der Dragefestival på Fanø. Det kan bestemt anbefales – både med og uden børn. Sidste år lå Fleur og puttede i sin barnevogn og forstod ingenting. Jeg er spændt på, hvad hun siger til det i år.

Du kan læse mere om festivalen her.

familie Fanø Fleur jeg anbefaler lækkerier på tur

.

Vi har haft bedsteforældre-weekend af en slags… Lørdag skulle Pierre og jeg til sommerfest i BR, så Pierres mor (#1) + kæreste kom og passede Fleur.

#2
Søndag tog vi til Fanø, for at besøge min mor. Der var vind i håret, og det var lidt køligt indimellem, men meget hyggeligt.

#4
På Fanø ligger der – tæt ved færgen, en lillebitte keramik-butik. Butikken er ejet af Niels på nogle-og-firs. Han laver ret fine ting, men min smag er meget mere til Mariannes, som jeg har taget lidt billeder af. Mariannes hjemmeside er ikke helt oppe at køre endnu, men hun tager gerne mod bestillinger via mail. Blåmejsen er virkelig fin synes jeg – den jeg altså eje snarest. Så også nogle fine ensfarvede vaser/stager med tekst, som jeg desværre glemte at tage billede af.

For god ordens skyld, så er dette indlæg ikke sponsoreret. Deler blot min egen interesse for de omtalte mærker.