mad Arkiv - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

mad

fødselsdag kager mad

Nem opskrift på talkage

Opskrift på talkage

Fleurs talkage har præcis 11 måneder og 1 dag på bagen, men i og med at den snart skal gentages, er det vist ikke for tidligt at dele opskriften… Jeg har nemlig sendt opskriften på talkagen en del gange pr. mail nu, så fremover bliver det lidt nemmere for alle ;-)

Da talkagerne for alvor kom frem sidste år, blev de fleste lavet af 2 x mørdej med creme i midten og på toppen og smagsmæssigt er det altså ikke lige mig… Jeg forsøgte mig derfor med elementer fra yndlingslagkagen og endte op med en luftig chokoladebund med let syrlig mascarponecreme på toppen – virkelig lækker kombination, hvis jeg selv skal sige det.

Kagen er super nem at lave og kræver ikke meget. Opskriften passer til en bradepande. Det overskydende kage rundt om tallet stikker jeg cirkler eller andet ud af, så det ikke går til spilde.

Opskrift på talkage

Bund:
6 æg
240 g sukker
3 spsk. vand
130 g mel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
smør til formen

Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i, og pisk hviderne helt seje som til marengs. Pisk æggeblommerne luftige med vand, og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum. Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt melblandingen, og fold det hele forsigtigt sammen.

Smør en bradepande grundigt med smør og fyld dejen i.

Bag den ved 175° (ikke varmluft) i ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en kødnål. Hvis der ikke hænger dej fast på kødnålen, er kagebunden færdig. Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen.

Creme:
1 bæger mascarpone, 250 g
korn af ½ stang vanilje
2 spsk. flormelis
1 tsk. revet økologisk citronskal
1-2 spsk. citronsaft
Rør mascarponen med vanilje, flormelis og citronskal, og smag til med citronsaft.

Skær kagen i ønsket form. Hvis du ønsker en talkage, kan du med fordel printe tallet ud, klippe til og lægge ovenpå kagen når du skærer. Sprøjt eller smør cremen ovenpå kagen og pynt med dine favoritter. Mine favoritter er som på billedet – diverse bær, spiselige blomster og kyskager.

opskrift på talkage

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

dessert jeg anbefaler mad

Passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse

Passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse

Jeg har været i gemmerne for at finde en opskrift på en lækker passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse til jer. Altså hvis nu desserten til nytårsaften stadig ikke er besluttet…

Desserten smager som en bid af himlen, og kan så meget anbefales. Den er frisk og sød, og kan spises alene eller som en del af en dessert tapas. Læs mere

halloween jeg anbefaler kager mad opskrift

Halloween fingre // nem opskrift

Halloween fingreHalloween fingreHalloween fingre

Var det noget med en småkage i form af klamme halloween fingre?
De smager faktisk godt, men fordi de ser så klamme ud, er ikke ligefrem fordi man tænker “uhhmm, en småkage – lad mig smage”. Børnene er dog ligeglade, og synes bare de er seje.

De klamme halloween fingre er super nemme at lave, og så er de altså bare lidt sjovere at sætte på bordet end helt almindelige småkager. I hvert fald Læs mere

jeg anbefaler kager mad opskrift

Madeleinekager // nem opskrift

madeleine-kager

De fine små Madeleinekager er en af mine yndlingskager, og det er både smag og form med til at bestemme. De er så smukke med deres muslingeform, og smagen er helt fantastisk med et strejf af citron.

Når jeg spiser de fine Madeleinekager, er det ingen hemmelighed at jeg drømmer mig væk… De vækker et eller andet i mig, som giver ro og tryghed. Fantastisk hvad kage kan gøre, ikke? Læs mere

bøger dessert jeg anbefaler kager mad

Mad for begyndere – mere grønt // opskrift på rødbedekage

roedbedekage-madeleinekager

Vi har stadig rimelig mange rødbeder i køkkenhaven, så da vi skulle medbringe kage til en sommerfest, faldt valget på en rødbedekage. Ikke at rødbedekage normalt ville være det første der faldt mig ind, men fordi Fleur har fået en ny kogebog, hvori der er en lækker opskrift. Fleur bryder sig bestemt ikke om rødbeder på hverken den ene eller den anden måde, men hun var alligevel frisk at vi skulle lave en rødbedekage. Læs mere

børneværelse dessert fødselsdag jeg anbefaler kager Luc

Luc 2 år // billedspam med fine gaver og lækre kager

luc-2-aar---

I torsdags blev vores lille Luc 2 år, og han blev både fejret på dagen hvor vi holdte fri og i lørdags med familien. Torsdag startede vi dagen med morgenmad og gaver og senere tog vi på biblioteket for at lege.

Vi havde købt den fineste rutsjebane til Luc (billede længere nede) og så har jeg lavet “Lucs billedbog”, som er Læs mere

mad

Hvad gør man ved en dårlig smoothie?

Bananpandekager

Når man får den gode idé, at lave en smoothie fyldt med lækre råvarer, og hverken børn eller mand vil drikke den – hvad gør man så?

For nyligt lavede jeg en lidt anderledes smoothie med overmodne bananer, mælk, mandler, dadler, kanel og havregryn. Synes selv den smagte tilpas sødt, lækkert og mættende,
men det var hverken børn eller Pierre enige i. Faktisk så de meget mærkelige ud i hovedet, da de smagte på det.

Jeg havde selvfølgelig lavet en stor portion, og det nægtede jeg altså at smide ud. Læs mere

aftensmad brød jeg anbefaler mad

Grillet grøntsagssuppe med bacon og cremefraiche

FullSizeRender(9)

Med det vejr vi har haft i weekenden, fandt jeg det ikke upassende, at slutte weekenden af med suppe til aftensmad. Det blev til en lækker grillet grøntsagssuppe med bacon og cremefraiche, som min svigerinde anbefalede mig for nyligt.

Vi spiser faktisk sjældent suppe herhjemme, hvilket jeg ikke er helt tilfreds med. Jeg elsker nemlig al slags suppe… Men med to i husstanden som ikke er videre begejstret for suppe, er det ligesom en halvdårlig start. Og er der noget der er irriterende, så er det da at lave mad til nogen som (næsten) rynker på næsen af det. Læs mere