Når man får den gode idé, at lave en smoothie fyldt med lækre råvarer, og hverken børn eller mand vil drikke den – hvad gør man så?
For nyligt lavede jeg en lidt anderledes smoothie med overmodne bananer, mælk, mandler, dadler, kanel og havregryn. Synes selv den smagte tilpas sødt, lækkert og mættende,
men det var hverken børn eller Pierre enige i. Faktisk så de meget mærkelige ud i hovedet, da de smagte på det.
Jeg havde selvfølgelig lavet en stor portion, og det nægtede jeg altså at smide ud.
Jeg tilsatte derfor æg og mel i smoothien, gav det endnu en tur i blenderen og så var der pandekagedej klar. Smart, ikke?
Pandekagerne blev super lækre – måske endda lidt bedre end dem vi normalt laver, så det er altså ikke sidste gang, jeg laver dem på denne måde. Næste gang undlader jeg bare at stikke familien en dårlig smoothie først. ;)
// den fine skytallerken kan købes her. (aff. link)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
2 Kommentarer
Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal
august 14, 2016 at 7:59 amGod måde at undgå madspild og drikke dig selv til en dårlig mave pga. for meget smoothie. :-) Super godt fundet på.
Tine
august 14, 2016 at 8:01 pmJa, det var faktisk en god måde at få det brugt på. Pandekagerne smagte virkelig godt. :)