Category Archives: graviditet

.

babydreng_uge40

F Y R R E  P L U S  N U L  –  Så kom terminsdagen, men lillebror har det vist for godt i maven. Umiddelbart har han i hvert fald ikke tænkt sig at komme ud lige foreløbig… Jeg er stadig ikke utålmodig, men håber altså heller ikke det varer så længe endnu. Vi er jo så spændte!

Bloggen har stået stille en uge, men det er nu ikke fordi der er stille herhjemme. Vi får styr på en masse hængepartier for tiden, samtidig med at vi hygger med at være tre. Det bliver skønt at blive fire, men samtidig en kæmpe omvæltning, så vi hygger måske lidt ekstra.

Og ja, det er samme kjole som sidste mavebillede. #pinligt

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge39

N I O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  39 uger henne… 39! Det er jo liiige om lidt han kommer, ham lillebror. Synes det er ret vildt at tænke på, at vi inden for relativ kort tid (ja ja, kan jo gå over tid) står med ham i armene.

Jeg er efterhånden én stor plukve, men har ingen tegn på snarlig fødsel. Det er nu heller ikke fordi jeg er utålmodig… Han må sådan set gerne blive derinde til termin, men derefter bliver jeg nok en smule utålmodig. ;) Vi er jo så spændte på at se ham og lære ham at kende.

Når folk spørger Fleur hvornår lillebror kommer, svarer hun “til august”. Jeg nænner ikke helt at fortælle hende at vi har august nu, for hvornår er det så helt præcist han kommer..? Men jeg er så småt begyndt, at sige at vi ikke skal vente så meget længere på at han kommer. Jeg tænker, at det nok er meget godt at forberede hende på, at han snart er her… De sidste forberedelser er jo i fuld sving, så hun fornemmer jo også at der sker en del lige nu. Som f.eks. at hans autostol i dag er sat i bilen. Da hun blev puttet til aften sagde hun “lillebror behøver ikke sidde i autostolen, for jeg skal nok sidde med ham”. Lille bitte store Fleur.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge37

S Y V O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  Tung, træt og tyk, men glad, glædesfyldt og ikke mindst spændt.

Det er med lidt blandede følelser, at fødslen nærmer sig. Jeg glæder mig helt vildt til at få min lille dreng i armene, gøre Fleur til storesøster, se Pierre blive far til to, lære den lille ny at kende osv. osv. Samtidig er det også lidt overvældende snart at være mor til to, at skulle lære Fleur at vente “fordi Mor lige skal xxxx med lillebror” og ikke mindst – måske det der fylder mest lige nu – at sørge for at Fleur er et trygt og godt sted under fødslen.

Drømmescenariet ville nok være at aflevere hende i børnehave om morgenen, gå i fødsel fem minutter efter, og stille og roligt få Mormor til at hente hende om eftermiddagen – eller måske endda Pierre hvis det går så stærkt som sidste gang.

Jeg synes det er enormt spændende ikke at vide, hvor, hvornår og hvordan fødslen går i gang (blev sat i gang med Fleur), men samtidig tumler jeg virkelig meget med tankerne om hvor Fleur skal være imens. Det løser sig selvfølgelig – det skal det jo. Men det fylder meget hos mig lige nu…
Pierre kan slet ikke forstå jeg bruger så meget krudt på at tænke over det – vi finder jo en løsning. Men hey, det er heller ikke ham der er kvinde, mor, gravid og hormonfyldt, vel? ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

strikkede_babydrømme_trøje_1 baby-dreng-dragt

Med under en måned til lillebrors (forventede) ankomst, er jeg så småt i gang med at sortere og vaske alt babytøjet. Som tidligere skrevet, har Pierre sagt stop for køb af mere babytøj, før end jeg har styr over hvor meget jeg allerede har købt. Tsk tsk… ;)

Derfor er det vist ikke for tidligt, at jeg får styr på tøjet. Nettet bugner jo af fristelser, og dem er jeg altså nød til at have del i.

Den smukke strikkede cardigan er en gave fra en meget sød blogveninde. Det er ved at være længe siden jeg fik den, men som jeg skrev lidt om her, var jeg sikker på den allerede var vist frem. Det er klart en fejl, for den er simpelthen SÅ smuk!

Jeg har kopieret teksten fra kladden, da jeg synes det beskriver så fint, hvor glad og overrasket jeg blev over den smukke gave:

Da posten kom forleden, fik jeg mig en kæmpe overraskelse. Katrine (@ganske_enkelt på Instagram) havde sendt mig den smukkeste hjemmestrikkede trøje til lillebror. Jeg blev så overrasket og begejstret, at jeg nær var løbet efter postbudet for at vise ham indholdet. ;)
Den er vildt blød og virkelig lækker! Glæder mig helt vildt til at se lillebror i den. Endnu engang TUSIND TAK, Katrine! Opskriften er i øvrigt at finde i bogen Strikkede Babydrømme, hvis nogen selv vil give sig i kast med den.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge35_low

F E M O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  Fem(!) uger til termin og med en rimelig stor lillebror i maven. Det varer ikke længe, før end han overhaler Fleurs fødselsvægt (2615g ved uge 39+3) – det er altså lidt vildt.

Vi glæder os enormt meget til at møde ham, men har det fint med ventetiden. Det er en hård graviditet, men jeg nyder den nu alligevel. Pierre er meget fast besluttet på, at vi kun skal have to børn, så det er også sidste graviditet. Ikke at jeg overvejer en 3’er sådan lige, men man ved jo aldrig… Det er dog helt udelukket i følge Pierre. ;)

Jeg føler mig stadig stor som en hval, men synes nu også jeg har en pæn mave. Altså hvis jeg selv skal sige det. ;)

Noget der altid har undret mig, er hvordan en kvindes vægt pludselig bliver et helt naturligt samtaleemne, når man er gravid – i hvert fald for den nysgerrige.
Jo jo, blandt nærmeste veninder er det måske (mere) naturligt, men hvorfor er det at alle tror det er helt okay at sige “sikke en fin mave – hvor meget har du taget på?”. Jo tak, nu skal du bare høre… Eller vent – nej, det skal du faktisk ikke…
For det første så ved jeg det ikke. Trods et fint felt på vandrejournalen til at udfylde vægten, har hverken min jordemoder eller læge vejet mig én eneste gang. Og jeg har heller ikke et behov for at følge med i min vægt herhjemme.
For det andet så synes jeg egentlig ikke det vedkommer andre… Bare fordi man er gravid, behøver folk vel ikke kende ens vægt? Eller hvad – er det kun mig der har det sådan?

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

black-lily-thunder-kamerataske black-lily-thunder-kamerataske1

Med kun syv uger til termin, og en efterhånden ret stor mave, er det ved at være svært at passe noget tøj. Det har det jo egentlig været længe, men mine maxikjoler (som jeg bor i på de varme dage) er virkelig på overarbejde nu. Jovist, man kan godt få nogle der er beregnet til hvaler som mig, men jeg synes virkelig ikke det er pænt, med det ekstra stof i sidesømmen. Har dog ikke prøvet nogle på, så ved ikke om det overhovedet ses..?

Men nu var det ikke maven det skulle handle om… (Det er bare rimelig svært, når man gerne vil vise noget frem, og ikke lige kan gemme maven væk ;). Det er nemlig den smukke kamerataske, som I skal kigge på.

Black Lily har været så søde at give mig den i gave, så jeg kan bære mit kamera med stil. Så skidt pyt med man ligner en hval – tasken opvejer det 100% (i hvert fald i mit hovede ;).

Tasken er i super lækker kvalitet og rigtig god i størrelsen. Jeg har fast en makrolinse på mit kamera (Nikon D40), og det kan uden problemer være i tasken.

Hvis du ligesom jeg er smask forelsket i tasken, kan den købes lige her.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

.

berlin2 berlin-1 berlin3 berlin1 berlin4 berlin5 berlin berlin-burgermeister

berlin6 berlin_burgermeister1 berlin9

Vi er vel hjemme fra Berlin, og I får lige lidt billedspam. Faktisk fik jeg ikke taget særlig mange billeder under turen, men her er et lille udvalg.

Vi havde en super god tur, men jeg må indrømme at jeg var noget overrasket over, hvor besværligt det er at komme rundt i Berlin med klapvogn. Rigtig mange stationer har ikke elevator, og vi var sikkert uheldige – men når der så endelig var en elevator, oplevede vi flere gange at den ikke virkede. Det gjorde altså turen lidt mere besværligt, og særligt nok også fordi jeg ikke er super mobil, men det gik, og vi havde en god tur trods alt.

Inden vi tog afsted, søgte jeg både her, på Instagram og Google efter gode tips. Julia har lavet to fine guides – en til Prenzlauer Berg, hvor vi benyttede os af både legeplads- og butikstips, og en til Kreuzberg som vi dog ikke benyttede os af.

Min veninde Malene tippede om den bedste burger hos Burgermeister i Kreuzberg, og det var et tip Pierre mente var NØDVENDIGT at afprøve. ;) Og helt ærligt, så har jeg aldrig smagt en burger der var så god, saftig og lækker! Den smagte VIRKELIG godt, og jeg vil klart anbefale alle at tage forbi. Man sidder på cykelstativer og ølkasser og spiser de lækre burgere – lidt sjovt. Var vi blot gået forbi den gamle toiletbygning, havde jeg aldrig bestilt en burger der. Det ligner ikke lige umiddelbart et super godt sted, men tag ikke fejl – de har helt styr på det de laver. :)
Kreuzberg er i øvrigt et super fedt område at udforske.

På Instagram blev jeg tippet om en fin butik med børnetøj – nemlig Tiny. Things for Kids, og hold nu op en lækker butik. Jeg tog en masse billeder derinde, så der kommer lige et indlæg for sig en af dagene.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge30

T R E D I V E  P L U S  N U L  –  I dag har jeg rundet de 30 uger, og synes jeg fylder mere og mere. Dog havde jeg ikke følelsen af at ligne en hval, men da jeg så dette billede som Pierre tog af mig tidligere i dag, har jeg ændret mening. Hold da op!

Ved ikke hvor meget jeg har taget på, men tror nu ikke det er det vilde (endnu!). ;) Jeg trøster mig dog med, at jeg tabte det hele efter jeg fødte Fleur, så mon ikke jeg kan gøre det igen..? Jeg håber!

Lillebror vokser som han skal, og ligger pænt indenfor kurven. Fleur vejede kun 2615g ved fødslen i uge 39+3 (dog var hun sund og rask), så der bliver lige fulgt lidt ekstra øje med lillebrors vægt. Det giver en tryghed, og jeg nyder det ekstra kig til ham.

I øvrigt har lillebror nu fået et navn… I hvert fald hvis man spørger Fleur. Hun er slet ikke i tvivl – han skal nemlig hedde Svend-Dora. Så hvis det hele fejler, har Fleur i det mindste et navn klar efter fødslen. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge25

F E M O G T Y V E  P L U S  N U L  –  Jeg begynder at fylde godt i landskabet, men trods store problemer med bækkenet og en frygtelig hud i ansigtet, så nyder jeg at være gravid. Det er simpelthen så fantastisk, at der vokser en lille dreng i min mave. Jeg har i lang tid mærket lillebror hver dag, og nyder hans spark og møffen rundt. Selvom det altså nogle gange kan være lidt svært at sove for. ;)

I graviditeten med Fleur, bøvlede jeg desværre også både med bækkenløsning og frygtelig hud. Bækkenet er som det er – det er ikke noget at gøre ved. Det ville jeg selvfølgelig ønske der var, men jeg har så småt accepteret at det er sådan det er. I hvert fald nogle dage…

Noget jeg dog slet ikke kan acceptere, er min hud.(!) Havde det så bare været et sted på kroppen jeg kunne skjule (altså når det nu skal være), men nej nej – det er selvfølgelig i ansigtet jeg ligner en trettenårig. Mest af alt har jeg lyst til at blive indenfor, så ingen skal se mig sådan. Virkeligheden er jo en anden, men det er simpelthen så svært for mig at acceptere. Kender du til en mirakelcreme, så giv lige lyd, tak!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

.

babydreng_uge20

T Y V E  P L U S  N U L  –  Der er store forandringer på vej i det lille hjem i Esbjerg. Til august bliver familien et medlem rigere, og vi er alle meget, meget spændte.

Tænk, at vi skal være en familie på fire inden længe!

Denne gang er det ikke blot Pierre og jeg, der glæder os til at byde et lille menneske – vores lille baby – velkommen til verden.
Denne gang er det også en meget stolt storesøster der venter spændt. Fleur forstår overraskende meget, og interesserer sig ret meget for den lille baby i mors mave.
Det får altså mit moderhjerte til at smelte…

Der skal inden længe sorteres i alt babytøj og tilbehør herhjemme – vi venter nemlig en lille dreng denne gang. Og SÅ skal der shoppes! ;)

Livet er nu skønt!