.

babydreng_uge25

F E M O G T Y V E  P L U S  N U L  –  Jeg begynder at fylde godt i landskabet, men trods store problemer med bækkenet og en frygtelig hud i ansigtet, så nyder jeg at være gravid. Det er simpelthen så fantastisk, at der vokser en lille dreng i min mave. Jeg har i lang tid mærket lillebror hver dag, og nyder hans spark og møffen rundt. Selvom det altså nogle gange kan være lidt svært at sove for. ;)

I graviditeten med Fleur, bøvlede jeg desværre også både med bækkenløsning og frygtelig hud. Bækkenet er som det er – det er ikke noget at gøre ved. Det ville jeg selvfølgelig ønske der var, men jeg har så småt accepteret at det er sådan det er. I hvert fald nogle dage…

Noget jeg dog slet ikke kan acceptere, er min hud.(!) Havde det så bare været et sted på kroppen jeg kunne skjule (altså når det nu skal være), men nej nej – det er selvfølgelig i ansigtet jeg ligner en trettenårig. Mest af alt har jeg lyst til at blive indenfor, så ingen skal se mig sådan. Virkeligheden er jo en anden, men det er simpelthen så svært for mig at acceptere. Kender du til en mirakelcreme, så giv lige lyd, tak!

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Bloglovin og Instagram.

23 thoughts on “.

  1. Hej. I lochmann Esbjerg er de vild dygtige og har de bedste cremer. Jeg bruger en serum fra et dansk mærke(kan ikke huske hvad den hedder) men det er så sindssyg god, og den har virkelig hjulpet mig big time :0)

    1. Mange tak, Camilla! Da dette er hormonelt, skal der desværre skrappere midler i brug for bare en smule effekt. Men jeg vil klart besøge Lochmann alligevel, og se hvad de har at byde på. :)

  2. Akupunktur hjalp rigtigt godt på min bækkenløsning…

    Hvad angår huden, så har jeg haft samme problem alle tre graviditeter, men jeg har ikke fundet en mirkaelkur – desværre!

    1. Jeg har gået til akupunktur hver uge siden uge (tjaeh, kan ikke huske det – meget tidligt i hvert fald), og det havde god effekt i starten (modsat graviditeten med Fleur). Nu er virkningen dog aftaget, så jeg er stoppet igen… Men kunne godt overveje at prøve igen på et senere tidspunkt.

      Psykisk er huden et kæmpe stort problem for mig. Det er virkelig træls og går mig meget på. Må indrømme at jeg misunder alle de gravide med pæn hud.

  3. Ja, jeg kender en mirakelcreme :) Den hedder Clindoxyl og er på recept, men du må gerne bruge den selvom du er gravid.
    Min hud slog også ud da jeg var gravid, og det er jo hormonerne der raser, så min erfaring er at der skal stærke sager til.
    Du bruger cremen om natten og desværre tager den farven på tøj, sengetøj, håndklæder osv., så man skal være lidt forsigtig med den. Men det er det hele værd, når man er ked af sin hud og den virker nærmest overnight.

    1. Åhh, Mette – da jeg læste de første fem ord, tænkte jeg YES! NU slipper jeg endelig for min dumme hud. Men desværre kender jeg godt til Clindoxyl, og den har kun effekt i starten hos mig, og så er det som om jeg bliver immun over for den. :(

      Og ja, den bleger ALT! Men den er klart det værd. Altså når man ikke er immun overfor den. ;)

      Stort tillykke med din fine shop i øvrigt!

  4. Kære Tine.
    Du ser rigtig smuk ud med din fine mave.
    Jeg har det samme problem med huden som du har. Sådan en rosacea/acne blanding. Mine kinder er ild røde, hævede og fulde af små bumseting – det er frygteligt og jeg hader det virkelig også. Og kan nogle gange næsten have svært ved sådan at kigge på folk for på et tidspunkt kan man jo fornemme at folk kigger :( en lige fra Noahs klasse spurgte også: ej hvad er der sket med dit ansigt!! Og så blev jeg sådan lidt ked af det selvom hun jo bare er en ærlig lille pige. Jeg bruger pt avene fra apoteket, da de har en rens uden vand og en super god fugtspray. Men måske det er lidt anderledes for mig fordi jeg har det der rosacea. Jeg vil spørge lægen næste gang om jeg må få en salve selvom jeg er gravid, fordi det virkelig plager mig at huden er så øm at jeg næsten ikke kan have solbriller på. Nu må vi se… Så jeg kan sagtens følge dig :) håber du får bugt med det og med dit bækken. Ha en dejlig solskinsdag. Kh Mette

    1. Tusind tak, Mette.

      Hvor er det træls, at du også bøvler med huden. Ved ikke om du må bruge den, når du har rosacea, men ellers kan Clindoxyl anbefales. Jeg er desværre bare immun overfor den, efter få ganges brug. Men den er super effektiv.

      Og ja, selvom det bare er børn der kommenterer ens hud, så gør det ondt alligevel. Man får virkelig lyst til at gemme sig væk, når man ser sådan ud.

      Kram til dig

  5. Zinksalve! Man tror det er løgn, men baby zinksalve er det bedste (og billigste) produkt jeg endnu har prøvet. Man bruger det på hver enkel bums, ligesom man gjorde med tandpasta da man var teenager – det virker! Held og lykke :)

  6. Jeg lignede også en pubertær dreng i begge mine graviditeter… Dog var det værst i starten af graviditeten.. Ingen mirakelmidler herfra desværre :-/ men JA- det er megahyggeligt at være gravid :)

    1. Det er VILDT hyggeligt at være gravid – jeg elsker det virkelig! Men hvor ville jeg ønske, at jeg kunne komme lidt nemmere igennem mine graviditeter. Både i forhold til bækken og huden… Kan godt lidt misunde de som kommer let igennem deres graviditeter. Endda med pæn hud! (!!!) ;)

  7. Tillykke med maven, den er flot til dig! Det her er virkelig et lang skud, men jeg tror jeg ville prøve, hvis jeg havde problemet. På anoteket kan man få nogle nye naturlige svampe man kan anvende med sin normale rens, de skulle være ret fantastiske… Koster omkring 100 kr. Derudover sværger jeg til dermalogicas post shave samt Daily maicrofoliant!!! Held og lykke med maven. Mvh Mette

    1. Tusind tak, Mette.

      Jeg kender desværre godt til de svampe, og de har (heller) ingen effekt. :( Jeg må lige kigge nærmere på den Dermalogica du nævner, tak!

  8. Årh hvor er det træls at du har problemer med din hud! Det fjerner altså noget af ens selvtillid. Jeg kan ikke hjælpe, da de to cremer jeg bruger (Epiduo og Isotrex) ikke må bruges til gravide. Jeg håber du kan finde noget der virker for dig :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *