Strik til baby

babystrik babystrik_hjelholt_cardigan babystrik_bella_tæppe1

Som tidligere omtalt på bloggen, er jeg så heldig at have en privat strikkedame. Hun strikker med glæde både en sweater til Pierre, trøjer mm. til Fleur, og nu også babytæppe mm. til lillebror.

Jovist, jeg kan godt strikke ret og vrang, og har da også lavet lidt forskelligt til Fleur da hun var lille, men jeg mangler simpelthen tålmodigheden. Jeg spænder i hele kroppen, er ved at knække pindene, og finder det slet ikke afslappende at strikke. Jeg gad selvfølgelig godt det var anderledes, men sådan er det ikke pt. – måske det ændres en dag..?

Min dygtige strikkedame har denne gang lavet et smukt tæppe, cardigan, huer og sokker/vanter til vores lille baby. 

Opskriften på tæppet finder du i bogen “Babystrik på pinde 3” af Lene Holme Samsøe. Jeg har fået lavet tæppet lidt større end i opskriften – faktisk strikkede hun to mønsterrapporter mere end i opskriften. (hedder det ikke det på strikkesprog? ;)) Synes det var en tand for lille ellers…Tæppet er strikket i Baby Merino fra Drops.

Huer og sokker/vanter er efter Susie Haumann’s opskrift, som findes i bogen “All you knit is love”. Christina har talt meget varmt om de små sokker/vanter, så de skulle selvfølgelig strikkes af resterne fra huerne. Det grå sæt er strikket i BabyAlpaca Silk fra Drops, og det råhvide er strikket i Alpaca fra Drops.

Trøjen er en gammel kending herhjemme – se bare her. Det er en rigtig lækker trøje, så den måtte vi lige have i størrelse lille også. Opskriften er fra Hjelholt, og garnet er BabyAlpaca Silk fra Drops. OBS! Opskriften fra Hjelholt kan KUN købes sammen med garn hos Hjelholt.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

14 thoughts on “Strik til baby

  1. Vi er så heldige at have en bedste og en oldemor der er habile strikkere. Hjemmestrik er bare skønt :) Efter at have brugt en hel vinter på at strikke et skævt tørklæde, som ingen ville bruge, så overlader jeg dog den slags til andre ;)
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    1. Ja, hjemmestrik er fantastisk og noget af det bedste til de kære små.

      Haha, den har jeg hørt før. :) Jeg kan dog “sagtens” strikke noget der bliver til noget, men jeg er simpelthen for utålmodig og får kramper i fingrene, fordi jeg spænder så meget. Og når man nu kender en der hellere en gerne vil hjælpe, så er det svært at sige nej… ;)

    1. Du kan også tro jeg blev glad, da jeg hentede de smukke sager. Jeg har jo selv købt garn og opskrifter, men det er bare fantastisk at se det færdige produkt. Tæppet blev endnu smukkere end jeg havde forestillet mig – det er simpelthen så fint.

      Du er jo ellers mega hurtig og god til at strikke. Men kan godt følge dig i, at det kunne være rart til de ting med træls ensformigt mønster. :)

  2. Ih, den fine grå cardigan ville jeg gerne strikke til min basse! Men, jeg kan intet finde på deres hjemmeside – har du købt opskriften i butikken?

  3. Hej Tine, sikke en hyggelig blog du har! :-)
    Jeg fandt din blog, da jeg ledte efter en baby cardigan i strik. Jeg er fuldstændig vild med det fine grå sæt!!! Jeg ejer desværre ikke “strikke-kompetencer”, og har det sidste stykke tid udtømt alle mine muligheder for at få strikket den grå cardigan, men uden held.
    Jeg er nødt til at spørge dig (her midt om natten, da den gravide kvinde var sulten og ikke kunne sove) om jeg på nogen måde kunne købe en lignende grå cardigan mod betaling selvfølgelig af din private strikkedame??? Jeg har termin d. 20. oktober og venter en lillebror…
    Mange hilsner fra Christina

    1. Hej Christina,

      Jeg kan desværre ikke hjælpe dig, men prøv at søge efter Dortebn på Instagram – ved hun tidligere har strikket på bestilling. ;)

      Pøj pøj med den forestående fødsel.

      KH Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *