Fleur har været hjemme med skoldkopper hele ugen – pyyh… Jeg frygtede det værste da de dukkede op, men hun er heldigvis sluppet billigt. Faktisk har hun kun beklaget sig en enkelt gang(!) over én skoldkop der kløede, så det kunne slet ikke være bedre. Hun har haft omkring 30 skoldkopper i det hele.
Det har været hyggeligt og samtidig mega hårdt at have hende hjemme. Mest fordi at Luc bestemt ikke er en sovebaby, og Fleur er ikke lige sådan at køre træt, så jeg har været på hele tiden. Som i HELE TIDEN. Hun har virkelig kravlet på væggene. ;) Og selvom jeg elsker hende helt op til stjernerne og mere til, må jeg indrømme, at jeg så frem til, at hun skulle i børnehave i morgen. Og ja, skulle – for det skal hun nemlig ikke alligevel. Synes ellers der var kommet sår på alle, men efter et bad her i eftermiddag, opdagede jeg en enkelt som slet ikke var færdig. Øv altså! Mest øv fordi Fleur virkelig glæder sig til at se hendes små venner igen “de savner mig jo, mor”, og fordi Luc og jeg skal starte til BabyTummel i morgen. Min mor har dog været så sød at træde til i morgen formiddag, så vi ikke skal aflyse babygymnastikken.
Som en lille hyggelig aktivitet, har vi lavet en karsekylling. Fleur har malet med vandfarver på lidt kraftigt papir, og jeg har tegnet streger, som hun har klippet efter. Det hele er limet på en mælkekarton, og jeg synes resultatet blev super fint. Det var et nemt og hyggeligt projekt. Fleur er vildt stolt, og ville hellere end gerne vise den frem på billederne her. Fjer er fra Søstrene Grene, og de sjove øjne er fra Tiger. Begge dele købt for en slik.
Skjorten Fleur har på er en gave fra EN FANT. Er den ikke bare fantastisk smuk? Herhjemme er vi helt vilde med den. ♡ Fleur havde den på to dage i streg, og havde det ret svært med at jeg sagde den skulle til vask. ;)
Den er let i stoffet, super blød og har et meget pænt snit. Fleur bruger normalt str. 104, men skjorten her er en 110. Den er derfor til den lange side, men det gør slet ikke noget. Synes stadig den falder super fint.
Det er EN FANTs første tøj-kollektion, og jeg synes virkelig de har ramt plet. Det er smukt tøj til både piger og drenge, som er enkelt i pæne (rolige ;) farver. I kan se hele kollektionen lige her. Kataloget kan også anbefales – det er spækket med fine billeder af søde børn, smukt tøj og masser af lækre sko. Se bare side 39 – er de sneakers ikke lækre? Fleur ville ELSKE dem!
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
3 Kommentarer
Ida
marts 9, 2015 at 10:08 amIh hvor er hun bare sød og stolt! Skønt at hun har nået en alder, hvor man kan begynde at lave kreaprojekter med hende.
Forårstøj fra EN FANT - Krittewitt
marts 10, 2015 at 10:37 am[…] lavet det fineste univers med de fortryllede dyr. Du kan også se den fine lyserøde tunika i brug her på Tines smukke […]
Anne
marts 10, 2015 at 7:21 pmSimpelthen fine Fleur….:)
Og den skjorte/tunika er da skøn… Det må jeg vist ha’ kigget mere på..;)