I onsdags fik lille Fleur lagt dræn i ørerne. Hun har bøvlet en del med mellemørebetændelse, og efter adskillige penicillinkure og søvnløse nætter, besluttede ørelægen at hun skulle have dræn i begge ører.
Jeg følte mig sådan rimelig klar til det, men føj hvor var det bare en grim oplevelse! Fleur vågnede meget hurtigt af narkosen, og var derfor helt ved siden af sig selv. Hun skreg og skreg og var helt væk, så moderen måtte også lige græde lidt…
Heldigvis er alt godt igen. Vi kan endnu ikke mærke om drænene hjælper, men det satser vi på de kommer til.
Jeg har fundet hæklenålen frem igen, og forsøger at slappe lidt af med det om aftenen. Det er helt rart at sidde med igen… Hay tæppet (Baby quilt) er en morsdags gave fra Fleur. Hun har nu altså god smag, hende Fleur.