Vi har den seneste tid testet dansk-designede Frame Chair fra Collect Furniture. Stolen er Svanemærket (som det første børnemøbel i Danmark!) og lavet i den bedste kvalitet. For mig er det ikke bare en stol, men ligeså meget et virkelig flot stykke håndværk i lækkert design.
Frame Chair er lavet i massiv eg, og sædet og ryggen er i slidstærkt kanvas, som nemt kan tages af og vaskes. (se billeder af dette her)
Stolen fåes i tre varianter – natur olieret eg, hvid olieret eg og røget eg. Som noget nyt kan man – inden så længe, vælge mellem otte forskellige farver kanvas til sæde og ryg (mere om dette snarest her på bloggen).
Stolen som Fleur har fået, er den klassiske i natur olieret eg med hvid kanvas.
Vi er alle meget begejstrede for stolen herhjemme, som bliver flyttet lidt rundt efter behov. Den er virkelig pæn at se på, og meget tidsløst designet. Fleur er vild med at sidde i den og hoppe fra den – Pierre og jeg er vilde med at se på den. ;)
Jeg kan kun give Frame Chair mine varmeste anbefalinger. Kvaliteten er helt i top og der er ikke gået på kompromis med hverken design eller valg af materialer. Prisen er i den høje ende for et børnemøbel, men det er bestemt en god investering.
Bordet som passer til Frame Chair, står højt på både min og Fleurs ønskeliste. Til Fleur skulle det bruges som – ja, bord. Jeg selv ville bruge det som sofabord/sidebord/natbord. Det ville nok også blive flyttet lidt rundt efter behov. ;)
Til slut vil jeg vil anbefale Jer at holde øje med bloggen… Inden længe kommer der nemlig en give away om 1 stk. Frame Chair i natur olieret eg og valgfri kanvas her på bloggen.