Indlægget indeholder sponsoreret produkt
Vi (okay, mest Pierre) har lavet en opdatering af soveværelset, og det er bare blevet SÅ godt! Der mangler stadig lidt pynt, men rammerne er der og det er det vigtigste. Siden vi flyttede ind, har der blot været et par bøjlestænger for enden af væggen, da vi simpelthen ikke kunne finde en god løsning, uden at skulle hive flere tusinde kroner op af lommen.
En dag sagde Pierre, at han da bare kunne bygge en væg op i gips, og dermed lave et lille walk-in closet. Ideen lød super god, men jeg tvivlede nu på, at det ligefrem kunne blive til et walk-in closet i vores lille soveværelse, og ikke bare en dør foran tøjet. Men det lykkedes! Rummet er overraskende stort, og super godt udnyttet. Vores soveværelse virker på ingen måde mindre, og der er en helt anden ro i rummet nu. Det er simpelthen så fedt!
Lampen som hænger i rummet, har Pierre købt på eBay. Altså både fatning med snore-træk (ret fin detalje, ikke?) og den fine LED pære. I rummet er der 2 bøjlestænger i min side til højre, og én til venstre til Pierre. Han har så også et par hylder bagerst, plus at vi har rumdeleren også. Umiddelbart er det en super fin og rummelig løsning, og jeg er mere end tilfreds. Vi mangler stadig at flytte helt ind i det, men det har også givet anledning til den helt store oprydning i vores tøj, og således har vi allerede kørt nogle sække til genbrug. Det er altså en skøn følelse!
For lidt tid siden skrev jeg om indkøb af ny seng fra Dunlopillo. Vi har nu sovet i den nogle måneder, og jeg er super glad for den, og sover rigtig dejligt i den. Pierre derimod er ikke helt tilfreds… Han sover ikke for godt i den, men kan ikke rigtig sætte ord på hvad der er galt. Det kunne måske være, at han vægtmæssigt ligger lige imellem medium og hård, og derfor ikke helt passer til den ene eller den anden. Men overordnet set, er vi tilfredse med vores køb. Nok mest mig, men håber at Pierre med tiden vænner sig til den. Går altså ikke ud og bruger så mange penge på en ny seng igen lige foreløbig. ;)
Da vi gik ud for at købe ny seng, havde vi ikke overvejet et bestemt mærke, men Dunlopillo trak lidt op i udseende, og derfor kiggede vi nærmere på disse. Kvaliteten af sengen er rigtig lækker, og det er tydeligt at se og mærke, at det er et kvalitetsprodukt.
Efter vores køb af sengen, kontaktede Dunlopillo mig, og spurgte om vi ville teste deres Ergo hovedpude. Og med ny seng var det oplagt med ny hovedpude, så vi sagde selvfølgelig ja tak. Ergo hovedpuder (sådan generelt) har jeg altid haft et meget dårligt forhold til. Havde nemlig en for flere år siden, som jeg af flere omgange har forsøgt at sove med, men hver gang er den blevet pakket væk igen ret hurtigt (for så til sidst at ryge på forbrændingen) Den var simpelthen så hård og klodset at sove med. Det er Dunlopillos Ergo hovedpude slet ikke – den er faktisk ret lækker.
Forskellen fra Dunlopillo Ergo hovedpude og almindelige ergo hovedpuder er, at Dunlopillos ergopude består af en kerne i naturlatex som er anatomisk korrekt. Udenom latexkernen er bløde dun som former sig efter dit hoved, og det er præcis dét der gør forskellen. I hvert fald hos Pierre og jeg. Vi skulle selvfølgelig lige vænne os til puden, men det kom egentlig rimelig hurtigt. Formen er altså ret lækker at sove med.
Det smukke sengetøj er fra Cam Cam og det er ualmindelig blødt og lækkert at sove med. ♡
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Ingen kommentarer