Category Archives: papir

DIY: stjerne af små kvadrater

diy stjerne

En dejlig weekend med ro, praktiske gøremål og lidt julehygge er gået på hæld. Julehyggen kom for alvor i dag, hvor vi både har foldet fine papirstjerner, klippet grise med guld og glitter og spist hjemmelavede æbleskiver til lyden af Søren Banjomus.

Stjernerne er super nemme at lave, og med en smule hjælp fra en voksen, kan børnene også sagtens være med. Altså de lidt større børn – Luc er for lille.
Jeg har lavet en lille DIY guide på stjernerne, Continue reading

DIY: Invitation til 2 års fødselsdag

invitation-2-aar-diy-2

Da vi inviterede til Lucs 2 års fødselsdag, lavede jeg en lille ranke som invitation med små vimpler og kvaster. Det var et hyggeligt lille projekt, men som altid så undervurderer jeg hvor lang tid det tager – på trods af det er et lille projekt, og hvor lidt tid jeg reelt har til sådan noget. Typisk mig, men det var nu hyggeligt at sidde med om aftenen. Jeg glædede mig dog over, at hans navn ikke er længere. ;)

På bagsiden af billedet Continue reading

Glædelig jul // årets hjemmelavede julekort

nipnapper-diyengle-julekort

Så blev det d. 24. december. Endelig, vil nogle nok sige… Jeg har det sådan lidt både og i år. På den ene side kunne jeg godt bruge en uge mere med julehygge, og på den anden side glæder jeg mig til det er overstået. Altså at alt juleræset er overstået… Glæder mig selvfølgelig rigtig meget til hele dagen i dag, men når vi sidder og flader ud d. 26. ovenpå en dejlig jul og julefrokost, så tror jeg også det er med en skøn og lettet fornemmelse i maven.

Årets julekort er blevet lidt anderledes, men dog stadig med de små engle. Englene er jo blevet en tradition, da jeg har lavet dem hvert år siden Fleur var en lille mus. Hyggelig tradition og samtidig lidt af et vanvidsprojekt. Når man sender omkring 30 julekort ud, er det ikke svært at gætte at der skal klippes virkelig mange engle. Continue reading

DIY: pakkekalenderophæng og englebørn

pakkekalender-ophæng-diy

Hjemme hos os kommer julemanden med pakker, og nissen som bor under trappen, er hans lille hjælper, som er vild med at glæde og drille.
Sidste år var første år, hvor Fleur virkelig forstod julen, og det med drillenissen, hyggen og pakker. Julemanden kom sidste år med en pakke i sokken hver dag,
men i år har vi gjort det anderledes med et ophæng til alle pakkerne. Det er super nemt selv at lave, og en ret fin løsning til mange andre ting også. Continue reading

Pusleplads med hjemmesyet puslepude

pusleplads-diy-puslepude-stofpusleplads-diy-puslepude-uro bedste-vaadservietter-baby pusleplads-sophie-la-girafe babyluc-21uger

Jeg har længe (som i virkelig længe) været på udkig efter et nyt betræk til vores puslepude. Betrækket fra Fleurs ble-tid, var jeg både træt af at se på, og så var det bare lige tøset nok.

Helt fra start besluttede jeg, at jeg bestemt ikke selv ville sy et, men købe et af de fine fra enten Petite Legarth eller Super Carla i smukt Liberty stof. Det var faktisk bare at tage en beslutning om stoffet og få det bestilt. Rimelig nemt, ikke? Det skulle man i hvert fald mene, men jeg kunne slet ikke vælge hvilket stof det skulle være. Der findes alt for mange smukke Liberty prints, og til knap 400 kr. for kun et betræk, ville jeg gerne være sikker i mit valg.

Tiden gik og jeg fik stadig ikke lagt en bestilling eller kigget efter alternativer. Det eneste der lå fast var, at jeg bestemt ikke selv ville i gang.

Det var så lige indtil, jeg så det smukkeste stof i en rodebunke hos Stof2000. Dér vidste jeg, at jeg selv måtte i gang. Printet er helt fantastisk, og jeg er total draget af det. Da jeg kom hjem, måtte jeg lige ind og Google, for synes godt nok det lignede noget jeg havde set før. Og ganske rigtigt, så er det stort set samme mønster som på den smukke puslepude fra Cam Cam.

Jeg er rigtig godt tilfreds med resultatet af betrækket, og det var faktisk nemt nok at sy. Det har lynlås bagpå, så det nemt kan tages af og vaskes. Selvom jeg følte mig lidt presset i tid (Luc er jo ikke en sovebaby ;), så var det virkelig skønt at sidde bag symaskinen igen. Projekter (og lækkert stof) er der nok af i gemmerne, så nu skal jeg bare finde (og priotere) tid til maskinen.

Uroen over puslepladsen er en Pierre har lavet. Jeg synes den er super fin, og Luc er helt vild med at kigge op på den – særligt når den snurrer rundt.

Herhjemme bruger vi skumklude ved bleskift, og efter at have prøvet mange forskellige af, vil jeg lige slå et slag for dem fra Rema 1000. De er både tykke og bløde, og så til en super pris. Jeg klipper dem i øvrigt altid på midten. Synes de er alt for store ellers. ;) Det samme med Remas vådservietter – de er altså rigtig gode.

Vi bruger ikke blespand, men i stedet bleposer fra Fakta. Der er 300 stk. i en æske til 25 kr. De er altså geniale. Æsken er knap så pæn at se på, så jeg har limet papir fra Søstrene Grene på i stedet. Åbner bare i den ene ende, når der skal nye poser i. :)

Og nu vi er ved babytips, så bruger vi bleer fra Aldi. De var rigtig gode til Fleur i alle størrelser, og indtil videre er de også super til Luc. At de så oveni købet også er nogle af de billigste på markedet, er kun et plus. ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.