DIY kalender 2017 - gratis download - det bedste jeg ved ...
diy papir

DIY kalender 2017 – gratis download

DIY kalender 2017

Med denne DIY kalender 2017 kan du nemt og enkelt lave din egen personlige kalender. Kalenderen er til fri download, og kræver stort set ikke andet end en printer.

DIY kalenderen er lavet til print i A4 med to måneder på arket. Der skal derfor kun printes 6 sider. Har du ikke en printer derhjemme, kan du betale dig fra det på biblioteket eller hos et printcenter. Det bedste vil være at printe kalenderen på lidt kraftigt papir, men det er ikke nødvendigt.

Toppen på kalenderen er blank som maj måned på billedet, og den lille ramme kan enten bruges til at tegne i eller lime billeder ind.
Rammen er tilpasset Instagram billeder på 10×10 cm, så du nemt kan fremkalde billeder i endeligt format. Personligt bruger jeg Printic app’en til at fremkalde billeder i 10×10 cm. Der er mange andre på markedet – sikkert også nogle der er billigere end Printic, men nu har jeg brugt dem de sidste tre år, og så længe det fungerer, behøver jeg ikke prøve andre af. Jeg hører dog gerne om anbefalinger af andre apps. :)

DIY kalender 2017

DIY kalenderen måler 110×155 mm i endeligt format. Kalenderen kan enten hænge på opslagstavlen med en knappenål, eller sættes fast på et clipboard.

Man kan også finde et gammelt skærebræt eller lignende i gemmerne, og sætte kalenderen fast med dobbeltklæbende tape, som jeg har gjort med februar måned på billedet herover. Kalenderen er sat fast på et marmor skærebræt fra genbrug. Bagpå skærebrættet har jeg monteret et lille platteophæng, så kalenderen kan hænge i et søm på væggen.

Vil du også lave din egen DIY kalender for 2017? Download pdf filen her.
Rigtig god fornøjelse! Sig endelig til hvis der opstår spørgsmål eller problemer undervejs. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar