fødselsdag Arkiv - det bedste jeg ved ...
Browsing Category

fødselsdag

dessert fødselsdag kager mad opskrift

Opskrift på chokolade talkage, vol. 2

talkage opskriftTalkage må der til…

I går fejrede vi Fleurs otte års fødselsdag med pigerne fra klassen. Fleur havde ikke de store krav til kagen denne gang – den skulle bare være fin. Jeg valgte derfor endnu engang at lave en talkage, dog med en anden creme på toppen denne gang, da jeg gerne ville kunne sprøjte fine toppe i stedet for at smøre cremen ud.

Talkagen var et kæmpe hit og børnene synes cremen var virkelig lækker. Bunden er dejlig luftig og cremen ligeså, så den bliver slet ikke kvalm, som man ellers kunne frygte.

Opskrift på chokoladebunden Læs mere

fødselsdag kager mad

Nem opskrift på talkage

Opskrift på talkage

Fleurs talkage har præcis 11 måneder og 1 dag på bagen, men i og med at den snart skal gentages, er det vist ikke for tidligt at dele opskriften… Jeg har nemlig sendt opskriften på talkagen en del gange pr. mail nu, så fremover bliver det lidt nemmere for alle ;-)

Da talkagerne for alvor kom frem sidste år, blev de fleste lavet af 2 x mørdej med creme i midten og på toppen og smagsmæssigt er det altså ikke lige mig… Jeg forsøgte mig derfor med elementer fra yndlingslagkagen og endte op med en luftig chokoladebund med let syrlig mascarponecreme på toppen – virkelig lækker kombination, hvis jeg selv skal sige det.

Kagen er super nem at lave og kræver ikke meget. Opskriften passer til en bradepande. Det overskydende kage rundt om tallet stikker jeg cirkler eller andet ud af, så det ikke går til spilde.

Opskrift på talkage

Bund:
6 æg
240 g sukker
3 spsk. vand
130 g mel
50 g kakao
1 tsk. bagepulver
smør til formen

Del æggene i hvider og blommer. Pisk hviderne stive, kom et par skefulde af sukkeret i, og pisk hviderne helt seje som til marengs. Pisk æggeblommerne luftige med vand, og tilsæt resten af sukkeret. Pisk æggeblommerne helt lyse til luftigt skum. Bland mel, kakao og bagepulver. Vend forsigtigt æggeblommerne i hviderne, sigt melblandingen, og fold det hele forsigtigt sammen.

Smør en bradepande grundigt med smør og fyld dejen i.

Bag den ved 175° (ikke varmluft) i ca. 30 minutter, eller til den er gennembagt. Tjek den med en kødnål. Hvis der ikke hænger dej fast på kødnålen, er kagebunden færdig. Lad kagen køle helt af, inden du tager den ud af formen.

Creme:
1 bæger mascarpone, 250 g
korn af ½ stang vanilje
2 spsk. flormelis
1 tsk. revet økologisk citronskal
1-2 spsk. citronsaft
Rør mascarponen med vanilje, flormelis og citronskal, og smag til med citronsaft.

Skær kagen i ønsket form. Hvis du ønsker en talkage, kan du med fordel printe tallet ud, klippe til og lægge ovenpå kagen når du skærer. Sprøjt eller smør cremen ovenpå kagen og pynt med dine favoritter. Mine favoritter er som på billedet – diverse bær, spiselige blomster og kyskager.

opskrift på talkage

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

fødselsdag gaver krea

Små gaver til børnefødselsdag i skolen

IMG_3547

Nu hvor Fleur er startet i skole, opstår der hele tiden nye spørgsmål hos os førstegangsforældre. Vi er heldigvis langt fra de eneste uvidende i Fleurs klasse og til første forældremøde fik vi opklaret flere af de store spørgsmål. Et af emnerne var rimelig presserende, da drengene netop var inviteret til X’s fødselsdag og “hvad giver man i gave til børnefødselsdag?”

Flere kunne komme med erfaringer fra ældre søskende og vi andre kunne tænke tilbage på hvad vi selv blev glade for. Beløbet blev i fællesskab sat til 20-25 kr. og næste spørgsmål er så “hvad kan man købe for de penge?” Jeg har gået og grublet lidt over det, og mine ideer kan jo ligeså godt komme jer andre til gode. :) Læs mere

bøger fødselsdag krea papir

Hjemmelavet billedbog

diy-billedbog

Da Luc blev 2 år for små to uger siden, gav vi ham også hans helt egen billedbog, og I kan tro, den er et hit.

Lucs billedbog er en hjemmelavet billedbog med billeder af familie og små venner. Bogen er lavet så den kan holde til små børnefingre, så man ikke skal bekymre sig om sider der går i stykker osv. Læs mere

børneværelse dessert fødselsdag jeg anbefaler kager Luc

Luc 2 år // billedspam med fine gaver og lækre kager

luc-2-aar---

I torsdags blev vores lille Luc 2 år, og han blev både fejret på dagen hvor vi holdte fri og i lørdags med familien. Torsdag startede vi dagen med morgenmad og gaver og senere tog vi på biblioteket for at lege.

Vi havde købt den fineste rutsjebane til Luc (billede længere nede) og så har jeg lavet “Lucs billedbog”, som er Læs mere

fødselsdag

Meri Meri Liberty pynt // Poppy & Daisy love

liberty-pynt

Indeholder reklame – i form af affiliatelinks

Med under tre uger til Fleurs fem års fødselsdag, er jeg for alvor begyndt på planlægningen af den store dag. Jeg har her til aften færdiggjort design på invitationerne – hurra! Så nu skal de bare printes og laves færdige, så vi kan få dem sendt ud. Glæder mig til at vise det endelige resultat frem. :) Læs mere