Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/detbedstejegved.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77
Små gaver til børnefødselsdag i skolen - det bedste jeg ved ...
fødselsdag gaver krea

Små gaver til børnefødselsdag i skolen

IMG_3547

Nu hvor Fleur er startet i skole, opstår der hele tiden nye spørgsmål hos os førstegangsforældre. Vi er heldigvis langt fra de eneste uvidende i Fleurs klasse og til første forældremøde fik vi opklaret flere af de store spørgsmål. Et af emnerne var rimelig presserende, da drengene netop var inviteret til X’s fødselsdag og “hvad giver man i gave til børnefødselsdag?”

Flere kunne komme med erfaringer fra ældre søskende og vi andre kunne tænke tilbage på hvad vi selv blev glade for. Beløbet blev i fællesskab sat til 20-25 kr. og næste spørgsmål er så “hvad kan man købe for de penge?” Jeg har gået og grublet lidt over det, og mine ideer kan jo ligeså godt komme jer andre til gode. :)

Som forældre vil vi helst undgå en masse skrammel, men med et budget på 20-25 kr kan det være svært. I dag kan man dog købe en masse fine og brugbare ting i Søstrene Grene og Flying Tiger. Faktisk synes jeg også Rema 1000 og Netto byder på en fine sager ind imellem. Det kan være ting som en malebog, blyanter, viskelædere i sjove former, hårpynt til pigerne, bøger, LEGO minifigures, krabbefiskestang (ja ja, vi bor jo ved vandet ;) og tatoveringer. Tricket må være at holde øje i butikkerne med gode tilbud, så man måske får lidt mere for pengene.

Alternativt kunne man vælge at give en pengegave og så være lidt kreativ omkring indpakningen. Fleur er glad for at lave Hama perler, så jeg kunne godt finde på at lave en “sparebøsse” til fødselaren med 25 kr. i. Måske i stil med denne og så skifte motiv ud alt efter hvem det er til. Og så nok lave den liiidt mindre, så Fleur ikke går kold inden vi er færdige. ;)

hama sparebøsse

Fin, ikke? Jeg faldt over billedet på Pinterest og er sikker på Fleur ville elske at lave sådan en og give i gave sammen med penge.

I forbindelse med snakken omkring gavebeløbet, kom vi også ind på at man evt. kunne gå sammen om én gave, så børnene slipper for de små skrammel-gaver. Men det er jo egentlig kun os forældre der synes det er skrammel-gaver. Børnene bliver jo glade uanset hvad de får. En forælder med et større barn nævnte, at det heller ikke helt er optimalt med én stor gave. Blandt andet fordi det kan være svært og tidskrævende at opkræve pengene og det kan jeg lige forestille mig. Så hellere selv stå med de små gaver.

Hvad gør I derhjemme/på skolen? Jeg kunne rigtig godt tænke mig flere ideer til gaver og tanker omkring hvad der fungerer og ikke fungerer.

Fleurs tatovering med enhjørning og glimmer er i øvrigt fra Djeco, som jeg synes laver de fineste tatoveringer. De er lidt over budget (40 kr. pr. pakke), men da der er to ark i pakken, synes jeg sagtens man kan tage dem ud og dele op i to gaver. Fleur ville i hvert fald blive super glad for sådan et ark.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

Ingen kommentarer

    Skriv et svar