S O M M E R F E R I E – Da Fleur blev hentet i dag, kunne hun sige GOD FERIE til hendes små venner og pædagoger. To ugers ferie er nemlig netop startet, og hvor er det skønt! Fleur og jeg holder dog selv ferie i næste uge, da Pierre lige skal arbejde en uge mere. Vi har valgt at gemme lidt ferie til lillebror kommer, så derfor holder Fleur kun to uger nu, og Pierre én uge.
Ferien skal gå med hygge i haven, små cykelture til legepladsen, en tur på biblioteket, og hvad vi ellers lige finder på. Det bliver ikke noget stort, men jeg er sikker på det bliver vildt hyggeligt. ♡
Fleur fik for nylig en Trunki kuffert af Sacokids, og sikke en lykke den har bragt. Hun pakker i og pakker ud, traver huset og gaden tynd med tasken efter sig, eller sætter sig på den og skubber sig frem. Hun elsker, at det er hendes, og at hun selv kan pakke hendes favoritter deri.
Med i pakken var også et SnooziHedz tæppe, som er perfekt til bl.a. kør-selv-ferie. Tæppet har en rigtig god størrelse, og en lille lomme foran til yndlingsbamsen. Når tæppet ikke er i brug, kan det pakkes ned i den medfølgende pose, som også kan blive til en lille hovedpude, med en medfølgende oppustelig pude.
Og så en lille konkurrence…
Ferien står for døren for de fleste, og hvilket lille barn vil ikke gerne have sin egen kuffert med på ferie?
Jeg har fået lov til, at udlodde en valgfri kuffert (se alle modeller her) plus et valgfrit tæppe (se udvalget her) til én heldig læser.
Alt du skal gøre for at deltage er, at lægge en kommentar herunder med hvilke modeller du ønsker.
Du må dog meget gerne følge mig på Facebook (HEY, bloggen er på Facebook! ;), Bloglovin og Instagram, men det er ikke et krav. :)
OBS! Husk at skrive din mailadresse eller andet kendetegn, såfremt du kommenterer som anonym. Jeg trækker en vinder på onsdag d. 2/7 kl. 20.
Jeg forbeholder mig retten til at trække en ny vinder, såfremt jeg ikke hører fra vedkommende indenfor fem dage.
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.