W E E K E N D E N D E R G I K – Vi har haft en skøn afslappende, men samtidig produktiv weekend. Vi har bl.a. spist god simremad, take away fra Bones med familie, lækker æblekage og i det hele taget bare nydt denne weekend.
#1
Fleur siger: “se min tovering – jeg er meget sej”. Jeg er selvfølgelig helt enig. ;)
Den sidste tid er hun begyndt at snakke meget om tatoveringer. Hun peger på sine blodårer ved håndleddet og siger “se mine toveringer“, så da jeg faldt over tatoveringen fra Molo, var hun selvfølgelig nød til at have den på armen. ;)
#2
Efterår er lig med simremad. Jeg elsker mine støbejernsgryder fra Le Creuset, og kan kun anbefale dem. Faktisk har vi ret meget Le Creuset herhjemme – synes de laver pæne og funktionelle ting.
#3
Spejlet er et genbrugsfund til 13 kr Det trænger lige til en kærlig hånd inden det tages i brug…
#4
For en månedstid siden fik vi en ret stor opslagstavle op i køkken/alrummet. Det var en super god beslutning – er simpelthen så glad for den. Den er både praktisk og hyggelig at kigge på.
På billedet viser Fleur sit lille spøgelse frem, som er det seneste hun har haft med hjem fra dagplejen.
#5
Karolines Køkken har været så søde at sende mig deres nye kogebog – tusind tak! Jeg glæder mig til at kigge i den. Forsiden er i hvert fald fin og inspirerende.
#6
Æblekagen som Fleur og jeg lavede i dag. Opskriften kan bestemt anbefales – jeg bruger den igen og igen.
#7
Toilettet på førstesalen er blevet færdigt, hurra!
18 Kommentarer
Fru Thornholm
oktober 28, 2013 at 7:03 amDet er da også super sejt med sådan en tovering!! :-) Det fine møbel med vasken på jeres nye toilet – hvor er det fra?
Tine
oktober 30, 2013 at 8:38 pm;)
Møblet med vask er fra IKEA og hedder Hemnes.
Emilie Ejlsborg
oktober 28, 2013 at 8:44 amSkønne billeder :)
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Tine
oktober 30, 2013 at 8:39 pmMange tak Emilie! :)
Simone
oktober 28, 2013 at 3:00 pmSkønne billeder :)
Tine
oktober 30, 2013 at 8:39 pmMange tak, Simone! :)
Mille
oktober 28, 2013 at 8:59 pmDe fineste glimt – sikke et genbrugskup!! Jeg har fået et brev fra posten at der ligger en hilsen fra karoline og venter på mig – glæder mig til at bladre i den.
Hvor er lille Fleur altså bare SØD, rigtig stolt af sit fine spøgelse <3 God uge til dig
Tine
oktober 30, 2013 at 8:41 pmTak, søde Mille! Jeg var faktisk ret heldig i genbrug den dag. Købte også et karlekammerskab til Fleurs værelse til 199,- og en teak gæsteseng til 99,- – hurra! :)
God uge til dig også, Mille. <3
Anita
oktober 29, 2013 at 7:18 amGod idé med en opslagstavle, det kunne vi også godt bruge til tegninger og diverse. Hvordan har I lavet jeres? Hvis den da er hjemmelavet…
Fleur er så sej – og hvor er hun blevet stor pludselig, tænk som tiden går… :)
Tine
oktober 30, 2013 at 8:45 pmVi er blevet vildt glade for opslagstavlen – det kan bestemt anbefales med sådan en. Vi har købt en blød masonitplade og betrukket den med kraftigt stof.
Tiden går simpelthen så stærkt… Vi har nogle store små piger nu. ;)
Anne
oktober 29, 2013 at 1:08 pmSkønne billeder! Dejligt at se at I har fået
Anne
oktober 29, 2013 at 1:10 pm…vi prøver lige igen. Dejligt at se at I har fået toilet på første sal. Det er bare uundværlige, når man har sove- og børneværelser der oppe. Fin opslagstavle, håber I er lige så glade for jeres som for vores.
Tine
oktober 30, 2013 at 8:47 pmPræcis! Det er virkelig skønt med toilet på førstesalen. Lidt luksus egentlig, men meget lækkert. ;)
Vi er vildt glade for opslagstavlen – den er simpelthen så praktisk og hyggelig.
Kaffe næste uge? :)
Anne
november 10, 2013 at 12:33 pmej det er først nu jeg har set at du har spurt til en kaffe-date :)
Så var det da godt du skrev en sms i stedet. Tak for en hyggeligt aften i går.
Maiken
oktober 30, 2013 at 9:07 pmDejlige billeder – de emmer af hyggelig weekend stemning. Det var første gang jeg bagte kagen i weekenden, men absolut ikke sidste gang. Det bliver også spændende med nye opskrifter at kaste sig ud i.
Sådan en tatovering fylder ikke meget på en lille arm. Kun en enkelt gang har Agnes prøvet det (det er ikke noget vi gør i), og hun begyndte straks at vræle over det sad fast, så den var på i cirka 10 sek. Så hun er ikke så sej. ;-D
Tine
november 11, 2013 at 9:11 pmDen er bare SÅ god den kage, uhhmm! Nu får jeg helt lyst til at gå i køkkenet. ;)
Jeg var virkelig også spændt på, om Fleur ville begynde at vræle fordi den ikke kunne komme af. Heldigvis var hun bare stolt, og følte sig vist som den sejeste i verden. ;) Faktisk har hun stadig rester af den siddende, da vi kun må vaske armen meget let. Hihi… :)
et delerum
november 9, 2013 at 9:59 pmFedt spejl – og lækker cardigan man kan skimte. Æblekagen gør mig sulten, den bør nok blive prøvet af…
/tina
Tine
november 11, 2013 at 9:12 pmÆblekagen kan virkelig anbefales! Jeg har lavet den i nogle år nu – den er så lækker. :)