K R E A K U F F E R T – I dag har vi fejret min nevø Victors fire års fødselsdag, og denne kreakuffert var en af vores gaver til ham. På grund af overflod af legetøj til jul, ønskede han sig kun penge til praktiske ting. Det er altså liiidt kedeligt for både giver og modtager, så vi lavede en kombi med penge ved siden af.
I kufferten var en masse blandet papir i forskellige farver og tykkelser (det er godt at arbejde på et trykkeri ;), blyanter med dødningehovedviskelæder, farveblyanter, blyantspidser, to slags lim, saks, palietter, maskingtape, perler, elastiksnor, stansede cirkler i pap og en masse klistermærker i forskellige farver.
Kufferten er købt i Tiger, og jeg har efterfølgende limet et stykke kogt uld med bred elastik fast i låget, så det hele ikke flyder rundt i kassen. Det meste indhold er købt i Tiger og Søstrene Grene.
Gaven vakte stor glæde hos både Victor og hans forældre (heldigvis!), og der blev både tegnet, klippet og limet i eftermiddags. ♡
10 Kommentarer
Ylvalishule
februar 8, 2014 at 8:09 pmSikke en fin gave til Victor. Den idé kan jeg sagtens bruge, for jeg kender også drenge og piger, der har så meget legetøj, at der kun står penge på deres ønskeseddel… :)
Mange hilsener
Kristina
Tine
februar 22, 2014 at 8:43 pmHan blev super glad for gaven, og tager den ofte frem, så det kan bestemt anbefales at give sådan en kreakuffert. :)
Pernille Hornung Bahn
februar 8, 2014 at 10:18 pmSuper fin kuffert:-) Det er en rigtig god ide, som alle børn da må blive glade for.
Kh Pernille
Tine
februar 22, 2014 at 8:44 pmTak, Pernille. Victor blev meget glad og tager den ofte frem, fordi han liiige skal lave noget. ;)
Kristina/www.myhouseins.blogspot.com
februar 9, 2014 at 7:42 pmSikke en fin ide :) sådan en kuffert vil min Isabella også elske.
Tine
februar 22, 2014 at 8:44 pmDen kan i hvert fald anbefales, Kristina. :)
Emilie
februar 9, 2014 at 7:45 pmDet var da også en virkelig fin idé.
Tine
februar 22, 2014 at 8:45 pmJa, det er en lidt anderledes og meget brugbar gave. :)
Maiken
februar 17, 2014 at 8:39 pmFineste gave! Jeg har også haft stor succes med at give kreagaver til pigerne. :)
Tine
februar 22, 2014 at 8:46 pmTror faktisk også Fleur skal have en i fødselsdagsgave… Hun var meget optaget af Victors kuffert, så tænker det ville være super med hendes egen. :) Havde du mon andre spændende ting i?