Da vi inviterede til Lucs 2 års fødselsdag, lavede jeg en lille ranke som invitation med små vimpler og kvaster. Det var et hyggeligt lille projekt, men som altid så undervurderer jeg hvor lang tid det tager – på trods af det er et lille projekt, og hvor lidt tid jeg reelt har til sådan noget. Typisk mig, men det var nu hyggeligt at sidde med om aftenen. Jeg glædede mig dog over, at hans navn ikke er længere. ;)
På bagsiden af billedet har jeg skrevet selve indbydelsen, og synes selv resultatet er blevet ret fint. Det er ret nemt at lave selv, og man behøver i princippet kun en printer, lidt kraftigt papir og lidt crepepapir (eller silkepapir) til kvasterne. Og nå ja, lidt tid selvfølgelig… :)
Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.
Ingen kommentarer