DIY: pakkekalenderophæng og englebørn

pakkekalender-ophæng-diy

Hjemme hos os kommer julemanden med pakker, og nissen som bor under trappen, er hans lille hjælper, som er vild med at glæde og drille.
Sidste år var første år, hvor Fleur virkelig forstod julen, og det med drillenissen, hyggen og pakker. Julemanden kom sidste år med en pakke i sokken hver dag,
men i år har vi gjort det anderledes med et ophæng til alle pakkerne. Det er super nemt selv at lave, og en ret fin løsning til mange andre ting også.

Ophænget er lavet af en pind fra skoven (som var knækket af og lå på jorden – I må endelig ikke ødelægge træer for at lave et ophæng ;). Pinden har vi afbarket
og monteret to små øjer på, og derefter sat en wire (fra IKEA) i.

Når det ikke er jul, kan ophænget bruges til f.eks. udklædningstøj med bøjler på legeværelset.

Min svigerinde foreslog for et par måneder siden, at vi byttede gaver til pakkekalender. Således at jeg købte otte gaver til min nevø og 16 til Fleur og omvendt. Det var en rigtig god udfordring at købe til en dreng i en OK prisklasse, men synes nu det gik fint, og endte med at købe et par “større” og resten lidt mindre gaver.

Jeg synes virkelig det er svært, at holde et nogenlunde budget til pakkekalender – også selvom man giver hjemmelavede gaver i form af f.eks. gavekort til hjemmebio og lignende. I hvert fald hvis resten ikke skal være skrammel. Orker ikke alle de små dippedutter her og der. ;)

diy-engle-haand

Anne har i dag åbnet den tredje låge i vores julekalender, og giver tips til hvordan man laver fine englebørn. Et rigtig hyggeligt projekt til weekenden måske? Se mere lige her.

▲▼▲▼▲ K O N K U R R E N C E  på bloggen lige nu: Vind et gavekort til en personlig børnebog fra Min Bedste Bog.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

One thought on “DIY: pakkekalenderophæng og englebørn

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *