Fastelavn og min opskrift på nemme koldthævede boller

fastelavn-ophaeng-1 fastelavn-ophaeng koldthaevede-boller

Fastelavn er jo egentlig ovre, men jeg har altså først taget pynten ned i dag. Det var ret hyggeligt at se på – særligt Fleurs hjemmelavede tønde og masker fra børnehaven. Men nu hænger de på opslagstavlen og pynter i stedet… Som jeg tidligere har skrevet om, ville Fleur være Kaptajn Klo til fastelavn. Jeg har delt et billede af hende her – er hun ikke kær? ♡

Fastelavnsophængene er i øvrigt hjemmeklippede. Heidi som har en rigtig hyggelig og meget inspirerende blog, har været så sød at dele skabeloner på både katte og andet sjovt. Tusind tak, Heidi! :) Find skabeloner lige her.

Jeg trænger til forår både inden- og udendørs, så har klippet store grene af min forsythia, og sat i en vase. De er så småt begyndt at springe ud – de små gule blomster. Ahh, så kan man mærke foråret, ikke?

I dag fik jeg lyst til at dele min foretrukne opskrift på koldthævede morgenboller med jer. De kan varieres i det uendelige, og er bare super nemme og lækre.
Dejen kan stå i køleskabet i op til fire dage, og det er et kæmpe plus herhjemme. Synes det er skønt ikke at skulle lave ny dej hver aften, hvis vi f.eks. har overnattende gæster. Virkelig nemt!

1 liter koldt vand
25 g gær
1 spsk salt
1 spsk honning
7 dl havregryn
1 kg mel

Gæren røres ud i vandet og resten blandes i. Ingen æltning – bare rør det godt sammen. Dejen dækkes til, og hæver minimum natten over i køleskabet.
Næste morgen sættes bollerne på bageplade med 2 skeer. (dejen skal stadig ikke æltes)
Bages i 20-25 min. ved 200 grader varmluft. Hold øje med dem – ingen ovn er ens. ;)

Jeg putter nogle gange en rest havregrød, revet æble, kerner, tørrede tranebær eller hvad jeg nu lige har lyst til i dejen – alt efter hvad skuffen eller køleskabet gemmer på. Prøv dig frem – det kan nærmest ikke gå galt. :)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

One thought on “Fastelavn og min opskrift på nemme koldthævede boller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *