DIY: stjerne af små kvadrater

diy stjerne

En dejlig weekend med ro, praktiske gøremål og lidt julehygge er gået på hæld. Julehyggen kom for alvor i dag, hvor vi både har foldet fine papirstjerner, klippet grise med guld og glitter og spist hjemmelavede æbleskiver til lyden af Søren Banjomus.

Stjernerne er super nemme at lave, og med en smule hjælp fra en voksen, kan børnene også sagtens være med. Altså de lidt større børn – Luc er for lille.
Jeg har lavet en lille DIY guide på stjernerne, så I nemt kan komme i gang.

Klip eller skær fem kvadrater i den størrelse du ønsker. Min stjerne på billedet er lavet med kvadrater der måler 75×75 mm. Det er en fin størrelse til brug i f.eks. vinduet. Hvis de skal på juletræet, ville jeg nok lave dem 50×50 mm.

diy stjerne

Du kan lave dem i mønstret eller ensfarvet papir – det er jo en smagssag. Denne er lavet på hvidt papir, som jeg har sprøjtet med lidt guldmaling. For at gøre det samme, skal du have fat i en lille sprayflaske (Tiger og Søstrene Grene har dem), og blande maling op med en lille smule vand. Jeg har sprayet begge sider af papiret for at få lidt glitter på alle kanter af stjernen.

diy stjerne

Fold papiret på midten begge veje. Derefter vender du papiret rundt, så folderne ligger på bagsiden. Fold så som billede 2. Ret papiret ud og fold efter stregerne, så det ligner billede 3.

diy stjerne

Gør det samme ved alle fem kvadrater.

diy stjerne

Lim de foldede kvadrater ovenpå hinanden. Når alle er limet og trykket godt sammen, folder du stjernen let ud, og limer de sidste to sider sammen.

Stjernen er nu klar til at få en snor i. Nemt, ikke?
Nedenfor er en lille video med Fleurs stjerne. Synes den blev så fin.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

3 thoughts on “DIY: stjerne af små kvadrater

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *