.

babydreng_uge37

S Y V O G T R E D I V E  P L U S  N U L  –  Tung, træt og tyk, men glad, glædesfyldt og ikke mindst spændt.

Det er med lidt blandede følelser, at fødslen nærmer sig. Jeg glæder mig helt vildt til at få min lille dreng i armene, gøre Fleur til storesøster, se Pierre blive far til to, lære den lille ny at kende osv. osv. Samtidig er det også lidt overvældende snart at være mor til to, at skulle lære Fleur at vente “fordi Mor lige skal xxxx med lillebror” og ikke mindst – måske det der fylder mest lige nu – at sørge for at Fleur er et trygt og godt sted under fødslen.

Drømmescenariet ville nok være at aflevere hende i børnehave om morgenen, gå i fødsel fem minutter efter, og stille og roligt få Mormor til at hente hende om eftermiddagen – eller måske endda Pierre hvis det går så stærkt som sidste gang.

Jeg synes det er enormt spændende ikke at vide, hvor, hvornår og hvordan fødslen går i gang (blev sat i gang med Fleur), men samtidig tumler jeg virkelig meget med tankerne om hvor Fleur skal være imens. Det løser sig selvfølgelig – det skal det jo. Men det fylder meget hos mig lige nu…
Pierre kan slet ikke forstå jeg bruger så meget krudt på at tænke over det – vi finder jo en løsning. Men hey, det er heller ikke ham der er kvinde, mor, gravid og hormonfyldt, vel? ;)

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

8 thoughts on “.

  1. Det med pasning af den store fyldte også rigtig meget hos mig op til fødslen. Jeg fødte nemlig også hurtigt første gang. Vi havde en veninde i blokken ved siden af standby, men selvfølgelig gik intet som forventet. Om aftenen gik hvad vi troede var vandet, Villum blev hentet af mine svigerforældre og vi tog på fødegangen. Det var dog kun for-vandet der var gået, og vi tog hjem igen. Villum blev hos bedsteforældrene. Næste morgen startede mine veer også, og hvad jeg troede blev en turbo fødsel endte med at tage 13 timer. Så man kan ikke regne med en dyt :) Men uvisheden op til stressede jeg enormt ved!
    Kh Henriette // blondinemor.dk

    1. Ja, det er netop uvisheden der stresser helt vildt. For egentlig er der jo mange hun er tryg ved, som jeg (okay, nok Pierre ;) kan ringe til, men er så bange for, at det bliver noget værre stress. Vil jo gerne have en stille og rolig “overlevering” af min lille mus.

      Dejligt for Jer, at Villum var i trygge hænder under fødslen, men hvor er det vildt at din fødsel endte med at tage 13 timer. Jordmødrene går jo meget op i at fortælle, at ved en hurtig fødsel første gang, bør man næsten forvente en hurtigere fødsel anden gang. Men jeg har heldigvis ikke sat næsen op efter noget, så nu må vi se hvordan det kommer til at gå.

  2. Du ser godt ud. Begge gange vi har familieforøget har jeg også op til fødslen tænkt: “hvad har vi gang i? Vi er jo så gode til bare være tre/fire”. Da vi kørte fra Selma første gang til sygehuset tudede jeg faktisk fordi nu var vores trekløver slut..
    Men alt falder jo i hak og ganske kort tid efter er det som om, det aldrig har været anderledes.
    Rigtig meget held og lykke når I snart når dertil

    1. Tusind tak, Christina!

      Er sikker på det hele nok skal falde i hak – både før og efter, men ja – det er nok meget normalt lige at blive lidt skræmt og bekymret, når man skal til at gå fra tre til fire (eller flere for den sags skyld ;).

      Tak for dit input. Det er rart lige at høre andres historier.

  3. Sådan havde jeg det også fuldstændig- men det løste sig; gik i fødsel kl 20 lige efter storebror var kommet i seng. Moster kom og vågede over ham og da han vågnede næste morgen kom far hjem og de tog sammen på sygehuset til mig og lillebror. Ideelt set havde jeg selvfølgelig været hjemme men blev indlagt efter fødslen og det viste sig egentlig at være
    Meget fint at han først lige kunne komme og besøge lillebror og så først tage ham hjem dagen efter:)

    1. Se dét er jo et drømmescenarie for mig… Altså hvis den med børnehaven nu glipper. ;)

      Jeg må indrømme, at det er med lidt blandede følelser, at jeg skal føde ambulant (såfremt alt går fint selvfølgelig). Men netop den der med, at Fleur højst sandsynligt ikke kommer op på sygehuset og ser lillebror, men at han pludselig bare er der, skal jeg lige synke. Det er altså store sager, at gå fra tre til fire. <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *