Passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse

Passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse

Jeg har været i gemmerne for at finde en opskrift på en lækker passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse til jer. Altså hvis nu desserten til nytårsaften stadig ikke er besluttet…

Desserten smager som en bid af himlen, og kan så meget anbefales. Den er frisk og sød, og kan spises alene eller som en del af en dessert tapas.

Passionsfrugtmousse med hvid chokolademousse, opskrift til ca. 6 personer.

Passionsfrugtmousse:

3 blade husblas

2 passionsfrugter
½ dl friskpresset appelsinsaft
1 spsk friskpresset citronsaft
4 dl piskefløde
3 spsk flormelis
¼ stang vanilje – kornene heraf

Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 10 min. Skær passionsfrugterne i halve og skrab saft og kerner ud med en ske. Tilsæt appelsin- og citronsaft og blend det hele i ca. 30 sek. Sigt saften for de sorte sten. Pisk fløden til et let skum sammen med flormelis og vaniljekorn. Tag husblassen op af vandet med det vand der hænger ved. Smelt den i en skål i vandbad og afkøl den med citrussaften. Vend saften i flødeskummet og fordel moussen i portionsskåle.

Hvid chokolademousse:
100 g hvid chokolade
1½ pasteuriserede æggehvider
2 pasteuriserede æggeblommer
2 spsk sukker

Hak chokoladen fint, og smelt den over vandbad. Pisk æggehviderne stive, og stil dem til side. Pisk æggeblommerne let og luftige sammen med sukkeret. Rør den smeltede chokolade i æggesnapsen. Vend æggehviderne i. Fordel chokolademoussen ovenpå passionsfrugtmoussen, og stil glassene på køl et par timer.

Drys med lakridspulver ved servering.

Som en bonusinfo er glassene fra Weck, og købt i Netto for år tilbage. De kan dog købes til meget billige penge i Tyskland på Gläser und Flaschen. Udover fine glas fra Weck, har hjemmesiden også anvendelige flasker, som kan bruges til at servere smoothies eller børnebobler med sugerør. Det eneste man skal huske på hjemmesiden er at tingene købes del for del. Altså er der ikke låg med til flasker eller glas.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på FacebookBloglovin og Instagram.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *