Fleurs legehus - det bedste jeg ved ...
fødselsdag hjemme hos os i haven legehus træmanden

Fleurs legehus

fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap-shingles-3 fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap_shingles_1 fleurs-legehus-hjemmelavet_tagpap_shingles_2 fleurs-legehus-hjemmelavet_gyngestativ_kastanjehegn fleurs-legehus-hjemmelavet_klematis_espalier fleurs_legehus_by_night_solcellelamper fleurs-legehus-by_night_solcellelamper1

Endelig fik jeg taget lidt billeder, så I kan se hvor fint Fleurs legehus er blevet. Jeg har tidligere kun vist sneak peeks frem, da det ikke stod helt færdigt. Det gør det heller ikke nu – indvendigt, men udvendigt er det meget tæt på at være færdigt, og nu kunne jeg altså ikke vente længere med at vise det.

Legehuset er rimelig stort, og hvis jeg selv skal sige det – blandt de flotteste der fåes. ;) Pierre har selv tegnet det, og selvfølgelig også selv bygget det. Synes det har en rigtig fin form, og er vild med detaljerne som spir, shingles (altså tagpappet – det hedder shingles ;) og generelt lækre materialer.

Hvis vi skulle købe alle materialer fra ny til projektet, ville det hurtigt løbe op i flere tusinde kroner. Heldigvis har Pierre fået en del materialer fra hans arbejde som alligevel skulle kasseres, og legehuset er derfor bygget med de fineste træ/alu vinduer, lækre terrassebrædder til gulvet osv. osv.
Huset er isoleret (med en rest isolering fra vores renovering), således at det ikke bliver klamt og fugtigt om vinteren.

Stakittet har Pierre også selv lavet, og vi overvejer lige for tiden om der skal bygges en slags espalier ved indgangen. Jeg er lidt bange for at det “dræber” husets fine udtryk, men vi overvejer stadig.

De to gitre/espalier som klematisen vokser op af, er genbrugsjern som Pierre har savet til. Blomsterne var jeg så heldig at finde på tilbud til en ti’er pr. stk., og de voksede sig heldigvis hurtigt store.

Gyngestativet har jeg vist heller ikke vist frem før. Fleur ønskede sig penge til det i tre års fødselsdagsgave, og fik heldigvis så mange, at det var muligt at købe alle materialer til det dagen efter. Vi (okay, altså Pierre ;) har nemlig ikke bygget gyngestativet for at spare penge, men for at få noget lige som vi ønsker det.

Der er solcellelamper både indvendigt og udvendigt i legehuset, og det er altså lidt hyggeligt. Særligt om aftenen når de tænder udenfor… Derfor får I lige nogle slørede by night billeder også – synes bare det ser så hyggeligt ud.

Og ja, haven trænger både til vand og fjernelse af ukrudt, men sådan er det vist bare i år. En stor del af vores grund består af småsten, hvilket vi er vildt trætte af. Det er hverken pænt eller praktisk, så hvis alt går vel, skal det fjernes næste år, planes ud og erstattes med græs. Men lige nu er det som det er, og ukrudtet i alle stenene får lov at blive.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

8 Kommentarer

  • Reply
    Kristina sønderup
    august 3, 2014 at 7:48 am

    Sikke et fint legehus, – sådan et er ikke til at købe for penge, og detaljerne er så smukke.
    Sikke en dygtig mand du har :) – Det bliver spændende at indrette huset Jeg kan godt forstå, at I er i tvivl om espalien, hvad med i stedet at lave små altankasser, plantekasser, på plankeværet, så kommer der blomster/eller grøntsager der, men det dækker ikke for det fine hus :)
    Jeres datter kommer uden tvivl til at elske det lille hus, som er lavet med så meget kærlighed til hende af hendes mor og far.
    Kh. Kristina

  • Reply
    Livsglimt
    august 3, 2014 at 8:53 am

    Det er super fint! Som du også selv skriver, det fås ikke meget finere end det :-)

  • Reply
    Marina
    august 3, 2014 at 3:43 pm

    Nøj som det er sødt med masser af fine detaljer. Et smukt hus bygget med kærlighed.

  • Reply
    A+K/VenterPaaVin
    august 3, 2014 at 3:57 pm

    Waue, det er fint – er sikker på, det gemmer på mange timers leg.

    – Anne

  • Reply
    Maiken
    august 4, 2014 at 6:53 am

    Legehuset er bare vildt flot. Faktisk nok et af de fineste jeg nogensinde har set. Det er så sirligt lavet med alle de fine detaljer. Pierre er altså dygtig!

    Gyngestativer synes jeg generelt ikke er ret pæne, så jeres adskiller sig absolut positivt. Det får et virkelig fint enkelt udtryk med de dobbelte bjælker/stativ.

  • Reply
    Fleurs legehus · velkommen indenfor - det bedste jeg ved ...
    april 25, 2015 at 8:30 pm

    […] Jeg har tidligere delt billeder af legehuset udefra – dem kan I se her. […]

  • Reply
    Signe Koch Nissen
    juni 16, 2015 at 5:29 pm

    Sikke et dejligt legehus og gyngestativ. Vi er netop igang med at lave haven om og ska have et nyt gyngestativ. Vil du evt sende mig lydt flere billeder og en kort beskrivelse af hvordan det er lavet? Ville være meget taknemmelig:-) mvh Signe

  • Reply
    Cecilie Darling
    juli 21, 2016 at 6:41 pm

    Det smukkeste legehus, jeg har set! Stor ros til din mand for hans talenter! Enig med Kristina Sønderup, at det vil være synd at skjule det smukke hus bag en espalier. God ide også fra samme om de små altankasser på plankeværket, hvis I savner mere frodighed omkring huset. Jeg synes nu også, det vil stå fint uden plantekasser. God fornøjelse med det til jeres heldige børn :-)

Skriv et svar