. - det bedste jeg ved ...
Uncategorized

.

pakkekalender

 1. elastikker // 2. ægforme // 3. indkøbsnet // 4. kagerulle // 5. tatoveringer // 6. slikkepinde // 7. malebog // 8. strømper // 9. balloner

Med knap en måned til december, er det ikke for tidligt at begynde at tænke på både pakkekalender og julegaver.

Sidste år var Fleurs første år med pakker fra julemanden. Hun var to et halvt på det tidspunkt, og forstod det ikke helt hvad det gik ud på. Der gik dog kun en uges tid, så var hun helt med på, at julemanden kom med pakker hver morgen. Vi frygtede lidt hvordan det blev efter den 24., men der var heldigvis ikke noget. Hun spurgte lige et par gange, men forstod også at julemanden var taget hjem for at lave flere pakker til næste år.

Det kan være svært at finde små brugbare ting, men sidste år gik det dog fint, så mon ikke jeg klarer det igen i år. ;)

På billedet ovenfor viser jeg lidt af det som kommer i Fleurs pakkekalender. Hun mangler både hårpynt (1.) og strømper (8.), og så er det jo oplagt at give. Herhjemme er en praktisk gave nemlig ikke lig med en kedelig gave.

2. Ægformene er simpelthen så kære, og jeg er sikker på Fleur synes godt om ideen med et kaninæg i madpakken.
3. Herhjemme bliver alle tasker og net konstant fyldt med legemad, så synes det kunne være lidt sjovt for Fleur, at få et indkøbsnet i hendes størrelse.
4. Kagerullen er både tænkt til modellervoks og bagning. I og med at modellervoks ikke er giftigt, tænker jeg at den sagtens kan bruges til begge, hvis blot den vaskes grundigt imellem brug..?
5. Tatoveringer er et kæmpe hit herhjemme, og synes altså disse fra Mini Rodini er ret fine.
6. Med så meget tid som Fleur bruger i hendes legekøkken, kan jeg ikke lade være med at købe lidt nyt dertil.
7. Fleur er begyndt at vise interesse for at male på tegninger i børnehaven, så tænker at det kunne være sjovt med en malebog. Også som et fælles projekt.
9. Balloner til sjov og ballade er altid et hit.

Udover det nævnte kommer der en pakke rosiner/figenstang, chokolade, müslibar, et brev fra nissen med ønske om julebag så vi er “nød til” at bage, og hvad jeg nu ellers lige finder på af hyggelige ting. Måske der kommer en pose gulerødder i sokken en dag, så vi kan tage i skoven og fodre rådyr.

Har I mon gode ideer til ting som ikke koster det store? Det løber jo hurtigt op med sådan en pakkekalender, selvom man forsøger at holde det nede.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

You Might Also Like

6 Kommentarer

  • Reply
    Anne
    oktober 26, 2014 at 6:42 am

    Sikke nogle fine, fine ting!
    Herhjemme står farmor for julekalenderen, så synes at det er overkill at lave en selv. Så skulle han åbne 2 gaver hver dag. Lidt ærgerligt for det er da lidt hyggeligt at samle gaver sammen, men også lidt rart når man har vildt travlt.

    Nu er han jo lidt mindre, men hun har også haft lavet den klassiske med at dele en pakke duplo op over flere pakker. ved ikke om der er andet til de lidt større man kunne erstatte det med??

    • Reply
      Tine
      oktober 29, 2014 at 9:02 pm

      Hvor skønt med en farmor der gider… <3 Kan sagtens følge dig i at det både er lidt ærgerligt og rart. Det bliver spændende at se hvad farmor har fundet på. :)

      Fleur fik en del Sylvanian i pakkekalender sidste år, som jeg delte op i flere pakker. I år synes jeg dog ikke lige der er noget der fanger hende, som jeg ville kunne dele op...

  • Reply
    Maiken
    oktober 26, 2014 at 7:43 pm

    Det er også nogle gode ting du har kig på. Jeg har også løbende lagt lidt til side + købt Pet Shop dims på dba, da det åbenbart er et hit. :)

    Jeg synes det er en udfordring at finde gode brugbare, og ikke alt for dyre ting til pakkekalenderen. Sidste år havde jeg tænkt en del kreativitet og aktiviteter ind, og med øje for at det ikke blev for dyrt. Jeg delte det lidt op i forskellige typer af gaver, som du måske kan få inspiration ved i mit gamle indlæg:

    http://kreakullerogkrudtuglen.blogspot.dk/2013/11/pakkekalender-til-brn.html

    • Reply
      Tine
      oktober 29, 2014 at 9:05 pm

      Tak, Maiken! Nu jeg genser indlægget, kan jeg godt huske dine gode ideer. Det er virkelig et luksusproblem, men Fleur har bare så meget af sådan noget allerede. Tror dog jeg vil købe fine perler til en af dagene, så hun kan lave en halskæde til samlingen. ;)

  • Reply
    Anne
    oktober 26, 2014 at 8:00 pm

    Gode idéer, du har fundet på..:)
    Jeg er også gået i gang – synes ikke det gør det nemmere at det nu er 2×24 pakker..;) Især synes jeg Karoline er svær – men en ny lækker blyant, et sjovt viskelæder eller andet til skoletasken kan jo også være en del af det..
    Derudover ønsker de sig begge et forklæde, så det vil jeg ha’ syet til dem. Frida ønsker sig et penalhus til alle sine tusser – måske det bliver julegave, for ikke at afsløre at det er mor der er nissen..;)
    Ellers har jeg købt et par pixibøger på tilbud i Netto lige nu, en lille lommelygte til dem hver, elastikker magen til dem, du viser m.m…
    Men herhjemme kan det også være en frugtstang, rosiner, ingredienser til pebernødder eller lignende, der kommer i pakkerne..;)
    Havde vi jeres rådyrskov (som vi har besøgt mange gange;) stod det også klart på listen..

    Kh. Anne

    • Reply
      Tine
      oktober 29, 2014 at 9:08 pm

      Tak for input, Anne. :) Jeg skal heldigvis kun lave til Fleur i år. Hvis jeg lavede til Luc, var det kun for Fleurs skyld, og det orker jeg simpelthen ikke. I stedet kommer der måske en ekstra pakke i hendes sok en dag til Luc. Det ville hun synes var sjovt…

      Ja, vores rådyrskov er rigtig god. Det er også en fin aktivitet for alle.

      God fornøjelse med at finde de sidste pakker. :)

Skriv et svar