.

Et tilbageblik på sidste halvår af 2013 i billeder – se første halvår her.
 
E T  G L I M T  A F  J U L I  2 0 1 3:
I juli holdt vi ferie både hjemme i Esbjerg og i København. Pierres søster bor på Amager, så da de var på ferie i jylland, lånte vi deres hus og tog en lille storbyferie. Det blev både til shopping, god mad og hygge med søde blogpiger.
 

E T  G L I M T  A F  A U G U S T  2 0 1 3:

August bød på bryllup hos gode venner. Det var en meget smuk dag, som vi sent vil glemme. Jeg holdt tale for brudeparret – se billedet her hvordan det gik. ;)
I august nød vi også det lækreste mad både hjemme og ude blandt venner.

E T  G L I M T  A F  S E P T E M B E R  2 0 1 3:

I september startede Fleur til gymnastik. Det er ugens højdepunkt for Fleur – hun E L S K E R det. Vi har netop fået information om gymnastikopvisning til marts – dét er altså lidt vildt!

Der blev også syet en lille smule og fundet endnu en fin barnestol til samlingen.

E T  G L I M T  A F  O K T O B E R  2 0 1 3:

I oktober viste jeg billeder fra en lækker aften i Karolines Køkken i Aarhus. Der var inviteret til hytteost-aften, hvor vi i grupper lavede lækkert mad, som vi sammen spiste bagefter – vildt hyggeligt og inspirerende arrangement.

Senere på måneden tog jeg endnu en tur til Aarhus. Stinne, Marina og Lou havde inviteret til blogevent i samarbejde med Wheat. Det var et super skønt arrangement sammen med de sødeste piger.

E T  G L I M T  A F  N O V E M B E R  2 0 1 3:

I november viste jeg flere billeder af hjemmet frem på bloggen. Vi fik både lavet legeværelse færdigt og et kreahjørne til mig.

Vi begyndte så småt at jule med bl.a. dekorationer og lækkert chokolade.

E T  G L I M T  A F  D E C E M B E R  2 0 1 3:

December var en stille måned på bloggen. Arbejde og familie krævede rigtig meget af mig, og det var svært for mig at overskue meget andet end det vigtigste. Selvom jeg savnede bloggen, kunne jeg simpelthen ikke finde tiden, og når tiden endelig var der, var overskuddet væk.

Vi havde dog en dejlig julemåned trods alt. Fleur mødte julemanden som hun var rædselsslagen for. Da vi kom hjem, fortalte hun lystigt om mødet med julemanden, men sagde dog at hun var genert for julemanden. ;)

Det var enden på 2013… Jeg har virkelig nydt dette tilbageblik – både i billeder og tekst. Håber I også har nydt at kigge tilbage. Jeg tænker, at det for nye læsere, må være meget fint med sådan et tilbageblik. Det er jo de færreste der går langt tilbage i indlæggene.

Rigtig god weekend til alle.

4 thoughts on “.

  1. Simpelthen så fine billeder! Jeg håber jeres 2014 bliver lige så dejligt et år som 13! Og glæder mig til endnu flere fine øjeblikke her!

    KH Betine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *