.

pdl-aw7 pdl-aw6 pdl-aw1 pdl-aw2 pdl-aw3 pdl-aw8 pdl-aw10 pdl-aw5 pdl-aw9 pdl-aw4

I går kørte Luc og jeg en tur til Lystrup. POMPdeLUX havde nemlig inviteret til fint event i forbindelse med lanceringen af deres nye kollektion. Jeg frygtede lidt den lange køretur alene med Luc, men han klarede det bare så fint. Vi havde nogle hyggelige timer med otte andre bloggere og søde POMPdeLUX piger.

Det var selvfølgelig en helt anden måde at være til event på, når man sidder med en baby på bare én måned i armene. Jeg havde ellers liften med inde, men det var ikke længe han ville ligge deri. Så med Luc i armene, forsøgte jeg både at finde fine styles, sætte sammen og tage billeder. Det var ikke helt nemt, men heldigvis var Lou en sød assistent som gerne lagde tøjet op osv.. ;) Tusind tak for hjælpen, Lou!

Vi fik alle opgaven at style et sæt til vores børn, og mine favoritter til Fleur blev de fem items på anden sidste billede. Cardiganen i den skønneste sennepsfarve passer så fint til tunikaen med det smukke bladmønster og shortsene i den nye farve eggplant. Kjolen som ligger bagerst er med fint mønster og simpelthen så blød. Tror den bliver et hit herhjemme.

Mine favoritter til Luc fik jeg desværre ikke taget et billede af, men valget faldt på den forreste vest på det sidste billede (som Marina har stylet til lille D) – dog i navy, den fine strikcardigan som er under, og bl.a. denne vildt bløde basisbluse.

Vi har været super glade for POMPdeLUX’s nattøj og basis bluser/leggings til Fleur. Det er i super lækker og meget bløde kvalitet. Trods jeg nærmest har skamvasket fordi det er i brug konstant, er det stadig fint og dejlig blødt.
Nattøjet i den nye kollektion er super fint med søde print. Særligt har jeg set mig lun på denne dragt i offwhite, som jeg tænker må hjem til Fleur. Hun er nemlig så kær i den fra SS14, som dog er begyndt at stumpe lidt i benene.

Jeg overvejer lige nu om Fleur skal have den fine softshell heldragt til brug i børnehaven. Hun har noget rigtig lækkert termotøj, som vi er super glade for, men det tiltaler mig meget, at dragten her også er vandtæt og med ekstra forstærkninger på knæ og numse. Ved dog ikke helt om jeg synes det er lidt baby-agtigt med en heldragt i softshell..? Synes bare den ser så praktisk ud fremfor to-delt. Hvad siger I?

De styles som jeg valgte ud til Luc og Fleur, har POMPdeLUX været så søde at sponsorere – tusind tak! Jeg glæder mig meget til de kommer med posten.

Vil du se mere af det bedste jeg ved? Følg bloggen på Facebook, Bloglovin og Instagram.

8 thoughts on “.

  1. Jeg har netop købt lidt styles til alle tre. Den lune hat til Emil er genganger fra sidste år, jeg elsker den og den sidder bare godt på ham. Adventure softshell til Victor + et par baggy lune bukser til ham. Jeg er helt vild med jakken som hurtigt var udsolgt sidste år. Anna fik et par stribede vildt bløde og lækre baggy leggins og hun synes de er vildt fede.

    Emil har i mange år haft softshell heldragten fra Name It og jeg synes overhovedet ikke de er baby´ede men derimod vildt søde og super praktiske kontra regntøj.

    1. Det er da også nogle super lækre styles du har købt! Adventure serien er altså bare lækker. De stribede baggy leggings er simpelthen så lækre og bløde. Overvejede dem næsten til mig selv som søndagsbukser – bare fordi de er så bløde. ;)

      Tak for dit input omkring heldragten. Nu vil jeg lige tale med børnehaven om det, og se hvad de siger til det. Har nemlig hørt at nogle institutioner ikke er så vilde med heldragter (hvilken blogger var det nu der skrev om det..? Tænke tænke…), så vil lige have dem indover også.

  2. Hvor var det bare skønt at se Jer søde Tine :) Og anytime mht at assistere, især når jeg får lov til at holde så lækker en lille fyr <3

    Glæder mig til at se Fleur i det sæt vi fandt!

    Kh Lou

    1. Du er så sød, Lou. Jeg står klar til at assistere når det er din tur til at stå med baby på armen. ;)

      Fleur prøvede lige det hele på i dag, og hun er super fin i det. Skal nok lige få taget billeder og lagt op. Er også spændt på at se Agnes i tøjet – det var nogle fine styles vi fandt. :)

  3. Du må tage lækre lille Luc med anytime! :)

    Jeg har skrevet om softshell vs. termo et par gange. Første gang havde jeg forhørt mig ad i vuggestuen, og der sagde de, at til de små foretrak de heldragter. Men det er jo også vuggestuebørn – Fleur er jo STOResøster nu :)

    1. Du er sød. <3

      Nu du siger det, så kan jeg faktisk godt huske du har skrevet om det. Men ja, det er jo børnehave nu, så ved ikke lige hvad de mener om det. Må lige huske at spørge i næste uge...

  4. Lige et spørgsmål :-)
    Den lækre kjole du har købt til Fleur, hvordan er den i størrelse? PDL plejer altid at være lidt større end andre mærker. Og normalt vil jeg begynde at køe 98 i kjoler nu (vores datter er lige blevet 2 år), men er i tvivl, om det stadig er str. 92 i PDL.

    1. Jeg synes PDL er meget bredt i deres tøj, men kjolen her falder super fint og svarer til en almindelig str. 98. Shortsene har jeg taget i 92 pga. bredden (Fleur er jo ret slank), men resten i 98 som er meget svarende til andre mærker, synes jeg.

      Kjolen er i øvrigt SÅ kær og rigtig lækker blød. Den bliver et hit herhjemme, tror jeg.

      Men tror du skal tage ud fra din datters højde i kjolen. Altså så den ikke bliver for lang til hende…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *